Regnen øser ned og blæsten eller stormen suser omkring alle hushjørnerne. Ikke vejr at jage en kat ud i, - så det gør jeg selvfølgelig ikke. På markerne lyser de orange græskar op og det samme gør græskarlygterne ved husene. Nu tænker du nok at jeg vil lave græskarsuppe, men det vil jeg ikke. Jeg bryder mig absolut ikke om græskarsuppe! Der findes så mange andre dejlige supper. Prøv f.eks. at bruge linket her til Lone Landmand og Søren Sørøvers supper. De to mennesker er bare så fantastiske til alt muligt, - også til madlavning. Selv laver jeg tit bare en suppe med den røde karryblanding fra Rema. Det er en grøntsagsblanding som ligger i frosten og der skal bare tilsættes kokosmælk og lidt hønsekød. Det smager godt og varmer dejligt.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar