Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

fredag den 10. juni 2022

Sommer i Lejre

 Så blev det Juni, årets første sommermåned. Efter en kold og temmelig våd maj så skinner solen fra en blå himmel med smukke hvide skyer. I haven gror græsset nu som besat. Mosset er stadig ret domminerende, med alt ser dejlig grønt ud. I drivhuset synes jeg det går lidt langsomt med tomaterne og agurkerne. Måske vil lidt gødning hjælpe. Det må jeg købe snarest. De gule valmuer er der til gengæld masser af i hele haven og et par røde har også sneget sig ind. I luften er der svaler. De gør mig så glad. Barndommens fugl, - nok min yndlingsfugl. De vil så frygtelig gerne bo i min garage, men den vil jeg ikke have stående åben hele sommeren. Der er masser af plads under tagskægget og på et af stuevinduerne kan jeg se de har været igang. Men de er godtnok søde når de sidder på stangen i garagen og kvidrer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar