Når vejret er rigtig trist og der blæser en kold vind udenfor er der ikke meget ved at være ude. I haven er der ikke meget man kan gøre. Det er bare at kigge længselsfuldt efter forårstegn, - og de er der jo. Erantisser, vintergækker og løgplanterne der titter frem. Mens man venter kan man jo så f.eks. give sig til at male i stuen. Det er jo ikke noget man tager sig tid til om sommeren. Og det tager tid! I vores stue gør det i hvert fald. Vi har nemlig bjælker, - mange bjælker, som der skal beskæres udenom før der kan males flader med rulle. Vi har også en masse billeder og ting på væggene. Det skal ned alt sammen og sømmene tages ud. Når der så er malet skal det hele op igen, efter at spindelvæv og snavs er fjernet. Nu er der rent og pænt og alt hænger på sin plads igen, - næsten. Det kom der ud af at Per sagde han kedede sig når han ikke kunne lave noget ude. Han var da heldigvis med på ideen med det samme, - og det trængte siger jeg bare!
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar