Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

søndag den 18. januar 2015

Cafe Ostedet og min lille butik i butikken er sprængt væk


For godt en måned siden åbnede Cafe Ostedet i Osted. Det var en meget kreativt indrettet cafe med malerier, spændende dametøj, glaskunst, filtede hjemmesko og meget andet. Selv havde jeg et par hylder med smykker og akvareller. Håbede på at kunne sælge lidt af det en gang imellem. Sådan skulle det ikke være. Nu er alt blæst ud af butikken i en kæmpeeksplosion torsdag nat. Så først fredag eftermiddag i Roskilde Avis hvor slemt det egentlig var. Havde hørt nogle små pip om at nogen havde forsøgt at sprænge Nordeas pengeautomat. Jeg ved endnu ikke om der er spor tilbage af mit "forretningseventyr". Alt er spærret af , dels for tekniske undersøgelser og dels for at bygningen ikke skal styrte sammen. Har intet hørt fra Sanne, - butikkens ejer, men hun har vist nok også andet at tænke på, alt hvad hun har arbejdet på i måneder ligger i ruiner, både salonen og cafeen. Det er synd både for hende og for Osted hvor det nye initiativ på det lidt hensygnende butikstorv blev hilst velkommen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar