Idag tittede solen frem efter mange dage med rigtig surt vejr, - med småregn og rusk. Så var det bare på med vanten og ud at trave en dejlig tur. Koldt, - med let frost og vind fra nordøst.
Skjoldungestien følger åerne herude i Lejre. Vi har en 3-4 åer der slynger sig og løber sammen forskellige steder i landskabet. Der var rigtig meget vand i dem idag og en stærk strøm. Det rislede og klukkede så det var en lyst.
Gik lidt og tænkte på at der manglede farver i det vinterlige landskab, men det er vist ikke helt rigtigt. Det er bare andre farver her om vinteren. Tog et par billeder, - se selv, der er skam masser af farver. Og så er der jo hestene som stod og nød solen.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
fredag den 11. januar 2013
Vintertur på Skjoldungestien
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar