I to år har vi nu døjet med mere eller mindre intens coronasmitte. Vi har brugt mundbind og sprit i lange baner. Holdt os i små grupper og isolerede bobler. Været afskåret fra at deltage i begravelser bl.a. Udskudt fester og ferier. Nu da den tredje bølge rullede ind over os og der var enormt store smittetal, vælger myndighederne så at fjerne alle restriktioner og åbne landet helt op. Jeg forstår det ikke. Den 6. februar var jeg til bowlingstævne med sprit, men uden mundbind, som blev afskaffet 4 dage forinden. Mit hold fik førstepladsen for tredje gang i træk og jeg fik endnu en pokal til hylden. Jeg fik desværre også noget andet med hjem, jeg blev ramt af corona. Havde heldigvis fået alle 3 vaccinationer, så det blev til træthed, lidt feber og en frygtelig masse hosten og nysen. Og 4 dages kedelig isolation. Heldigvis var der OL at kigge på, det hjalp en del. Nu er jeg på benene igen og kan ikke huske hvornår jeg ellers har været syg. Håber også det varer længe før det sker igen.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
tirsdag den 15. februar 2022
På benene igen
I to år har vi nu døjet med mere eller mindre intens coronasmitte. Vi har brugt mundbind og sprit i lange baner. Holdt os i små grupper og isolerede bobler. Været afskåret fra at deltage i begravelser bl.a. Udskudt fester og ferier. Nu da den tredje bølge rullede ind over os og der var enormt store smittetal, vælger myndighederne så at fjerne alle restriktioner og åbne landet helt op. Jeg forstår det ikke. Den 6. februar var jeg til bowlingstævne med sprit, men uden mundbind, som blev afskaffet 4 dage forinden. Mit hold fik førstepladsen for tredje gang i træk og jeg fik endnu en pokal til hylden. Jeg fik desværre også noget andet med hjem, jeg blev ramt af corona. Havde heldigvis fået alle 3 vaccinationer, så det blev til træthed, lidt feber og en frygtelig masse hosten og nysen. Og 4 dages kedelig isolation. Heldigvis var der OL at kigge på, det hjalp en del. Nu er jeg på benene igen og kan ikke huske hvornår jeg ellers har været syg. Håber også det varer længe før det sker igen.
onsdag den 2. februar 2022
Thomas Kjellerup, - værd at lytte til
Jeg er efterhånden blevet for optaget af en masse ting. Mobilen og fjernsynet fylder efterhånden så meget så jeg glemmer musikken og det er rigtig synd. Tidligere havde jeg altid radio eller CD kørende, - nu er det mere fjernsynet. Idag fandt jeg så roen til at lytte til musik på min CD. Jeg satte Thomas Kjellerup på. Det var Karl som introducerede mig for ham. Karl havde en dejlig samling Cd-er og var, ligesom jeg, glad for musik. "Troubadouren" er min yndlings-cd. Den er gammel, udkom i 1995, men stadig værd at lytte til. Lyt bare til nummeret "Hver morgen" Der er så megen følsomhed og poesi i teksterne og i måden de bliver sunget. Og der er kælet og leget rigtig meget med musikken der ledsager sangene. En rigtig gennemarbejdet CD. Bare synd at man bliver sat i en underlig stemning når den slutter. Man bliver både glad og sørgmodig og kommer til at længes efter noget man ikke har. Nå, men tak alligevel, både Karl og Thomas!
onsdag den 26. januar 2022
Forårsbebudere
De svigter aldrig. Hvert år ved denne tid maser de sig stædigt op af jorden, frost eller ej. Det kræver dog lidt hjælp før man rigtig kan se dem. Der blev fjernet blade og visne stauder og alle de tynde kviste og grene fra birketræet og først derefter kunne synet nydes, også fra stuevinduet. Jo foråret er på vej.
fredag den 7. januar 2022
Forgængelighed og stemningsfuld tusmørke
Skønheden findes tit i det enkle og i det man ikke altid lææger mærke til. Her er det en rådnende træstup og en ormstukken svamp.
De nøgne træer i plantagen bag drihuset, her fanget en kold vinterdag i tusmørke
torsdag den 30. december 2021
En verden i ubalance
Nu er det snart 2 år siden at Corona indvaderede verden. Mundbind, håndsprit, karantæne, vaccinationer, test og selvisolation er ord vi hører mange gange dagligt. Og vi, her i Danmark, vaccinerer og tester os som myndighederne forskriver. Det er til at leve med, hvis det er prisen for at holde sig fri af sygdommen, men det er ikke noget man vænner sig til. Men sådan ser verden ud nu og måske endda de næste mange år. Her i den vestlige og velhavende del af verden er der vacciner og test til alle der vil tage imod det. Ganske anderledes ser det ud i resten af verden og særligt i de fattigste lande er der mangel på både vacciner og test. De rige lande deler ikke med dem, hvilket jeg slet ikke forstår at de tør lade være med. Virus spredes jo over landegrænser, derfor vil det være hjælp til selvhjælp at dele og hjælpe disse lande med vacciner. Hvornår går det mon op for verdens ledere? Denne ubalance skal der rettes op på, for ellers tror jeg bare vi får et utal af nye coronavarianter.
tirsdag den 21. december 2021
En helt anden slags stik
Alle snakker om det. Første stil, andet stik og tredje stik. Jeg har fået dem jeg kan tikomme, indtil videre. Der kommer nok flere, for Corona forsvinder nok ikke. Igår var det en helt anden slags stik jeg fik. Jeg plantede mine kaktus om. Disse smukke stikkende planter skal man omgås med forsigtighed. Udstyret med tykke havehandsker, passende urtepotter og kaktusjord, gik jeg til sagen. Resultatet var smukt plantede kaktus i passende potter og mig med utallige stikkende kaktustorne i begge hænder. Så jeg har fåetstik nok for et stykke tid.
lørdag den 4. december 2021
Næsten sort hvidt
Vinterens farver er it meget sparsomme, men der er mukt også i gråhvide nuander og sort og hvidt. Se selv. Møllen i Ringsted.
Abonner på:
Opslag (Atom)