Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

mandag den 27. juli 2020

Kattens til Bandit

Idag indtager husets herre Bandit scenen. Fuldstændig som han plejer.
Du skal da ikke spille Ludo nu igen Mor? Dumt, - du taber jo altid!
Pyha hvor er der varmt i solen idag.
Troede ikke du kunne finde mig Mor.

mandag den 13. juli 2020

Første dag på vingerne

Idag var vejret perfekt til havearbejde. Derfor gik jeg videre med mit store projekt, at få renset indkørslen for mos og ukrudt. Tager det i etaper og med passende pauser, da det giver sved på panden og ondt i ryggen. Sad lige og drak kaffe og læste i min bog. Bandit, katten, lå fredeligt og sov i stolen ved siden af. Pludselig lød der et ordentligt brag inde fra garagen. Hvad i alverden var dog det? Det måtte vi straks undersøge. Måske en fugl, - ja. Det var en solsorteunge, som sikkert var ude at prøve vingerne for første gang. Den flaksede skræmt rundt i vinduet. Og jeg skal love for at Bandit var på poterne! Hvis ungen skulle have en chance, måtte jeg fange den før Bandit og det gjorde jeg så. Nej hvor den skræppede og det gjorde dens far og mor også ude i haven. Heldigvis havde kræet ikke taget skade, den fløj fint da jeg slap den og familieidyllen var
genoprettet.

tirsdag den 30. juni 2020

Genforeningens fejring

I året hvor vi fejrer 100-året for genforeningen af Sønderjylland var Jørgen og jeg på en lille ferie, med base i Kruså. Vi var ved Dybbøl Mølle den 15. juni, altså selve dagen. Ikke planlagt, men meget festligt alligevel og med flag overalt. Det var jo også Valdemarsdag, flagets fødselsdag. På grund af coronaen var festlighederne lidt afdæmpede. Vejret var der til gengæld ikke noget at klage over. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Alt var så smukt, - blå himmel, den hvide mølle og alle de rød-hvide flag.

torsdag den 11. juni 2020

Du danske sommer

Så blev det sommer i Danmark. Alt folder sig ud i haven. Fine roser mod blå himmel og stråtag. Smukke hvide blomster og kvæder i stengærdet ud mod vejen.
Og brombærranken i hækken ind mod naboerne. Ingen af os gider at have den, men det er brombærranken ligeglad med. Så må grensaksen frem. Og katten, Bandit, følger interresseret med i det hele.



lørdag den 6. juni 2020

Sådan set lidt fra oven

Udsigten er ikke så god når man hedder Bandit og går på sine fire poter nede på jorden. Hvis man vil have udsigt og overblik skal man i højden. Og det er jo heldigvis ikke noget problem, selv om man er blevet år efterhånden.  

fredag den 29. maj 2020

Lige hoppet ud af reden

Musvitungerne er flkøjet fra redekassen i sommerhuset og kassen er tømt og klar til et nyt kuld. Mine solsortes første kuld unger er også på vingerne og de voksne solsorte er igang igen på redebyggeri i foderhuset uden for mit køkkenvindue. Der er simpelthen højsæson for fugleunger. Forleden stødte vi på en lille ulden sag i Jørgens vildrose. En lille krageunge. Den var bare så nuttet. Sad helt stille og bare kiggede på os. Havde nær overset den. Den havde vist endnu ikke opdaget at den kunne flyve. Der havde været et vældigt postyr i et højt fyrretræ og vi regner med at den kom derfra.

lørdag den 23. maj 2020

Ny bolig til Musvitterne

Her i foråret havde Jem & Fix nogle fine fuglekasser på tilbud til 69 kroner. Jeg købte 2 og Jørgen købte 2. Alle 4 kasser er sat op, de 2 hos mig i Lejre og de andre 2 ved Jørgens sommerhus ved Haraldsted Sø. Der har været et par fugle at kigge på mine fuglekasser, men ingen er flyttet ind. Hos Jørgen er der et par blåmejser der har vist interesse for den ene og i den anden har et musvitpar slået sig ned. Der er unger kan man tydeligt se, for musvitterne flyver frem og tilbage med mad i næbbet. det er så hyggeligt at sidde 3-4 meter fra og kigge på. Helt uden fugleunger er jeg dog ikke. Solsortene, hvis første kuld unger frøs ihjel, er nu igang igen og denne gang lykkedes det. Kunne ikke nære mig med at kigge forleden og der var mindst 2 sultne unger i reden. Dejligt. Det er i deres foderhus at de har bygget rede og det er ikke første gang der er rede der.