Håndbold eller ikke håndbold?

Det er nok ikke gået mange forbi, at der er blevet spillet VM i håndbold for herrer i Herning i de sidste 3 uger. Tænk jer, det er lykkedes at få sådan en begivenhed til lille Danmark. Godt nok sammen med Tyskland, men det er jo bare noget vi går let hen over. Det er Danmarks VM! Færdig! Hele Danmark er gået amok i håndboldrus. Eller det troede jeg. Jeg blev klogere og en lille smule forarget, da min datter Ulla ringede lige da Mikkel Hansen blev udnævnt til semifinalens bedste spiller i tv. Hvad laver i spurgte hun, på grund af baggrundsstøjen. Ser håndbold, - vi er i finalen!! Nå.. er der håndbold?? Har man hørt mage. Eneste undskyldning er at hun havde tilbragt natten på Køge Sygehus på grund af et maveonde. Hun skal formodentlig heller ikke se finalen i morgen mod Norge, men jeg liner op foran tv med chips, flæskesvær og øl til at dæmpe nerverne.

En måned fløj forbi

Helt utroligt så hurtigt tiden går. Julen er for længst overstået og starten på et nyt år er gået for mere end 3 uger siden. Dagene er blevet ca. 1 time længere og det mærkes. Tændingstidspunktet for lyskæderne i træerne er allerede blevet reguleret 2 gange.
Udenfor er påskeliljerne kommet til syne og lur mig om ikke vintergækker og erantis skjuler sig under de visne blade og bare venter på at jeg river bladene væk. Hvis der lige kommer et par gode solskinsdage , så skal jeg i haven.
Lige for øjeblikket bliver der brugt megen tid på at se VM i håndbold og Australian Open i tennis. Og så skal kæresten, bowlingen, kortspillet og gåklubben jo også passes. Og sådan fløj endnu en måned forbi.

Den danske sang er en ung blond pige

Meget skal man da høre før ørerne falder af! Og mage til nonsens at bringe til torvs skal man da lede længe efter!
Jeg er ikke racist, der er plads til alle i dette land. Race, køn og religion betyder ikke noget for min måde at se på et menneske. Men at komme, som fremmed, her til mit land, vores land Danmark og begynde at kalde "Den danske sang er en ung blond pige" for diskriminerende, der sætter jeg grænsen.
Det er jeg da heldigvis ikke ene om. Så skulle alle mørkhårede piger i dette land da også føle sig diskriminerede. Og hvad med mændene, - den er da også kønsdiskriminerende! Alle er som sagt velkomne, men de skal respektere vores kulturskatte, - og dem hører sanggene i Højskolesangbogen til. Hvis de ikke respekterer vores kultur og vores værdier og vores love, så rejser selv en gammel fredelig kone i Lejre børster.

Julegrød eller fuglegrød?

Man plejer at sætte grød til nisserne oppe på loftet. Men her i huset er plejer død. For det første er det ret besværligt at komme op på loftet her i huset. Jeg skal først hente en stige udefra og så åbne en næsten skjult lem i loftet i entreen. Herfra vil der så drysse ned med skidt og møg fra stråtaget. Tror også at sådan en grød deroppe vil tiltrække mus og andre væsner , som så vil mæske sig i skjul. Derfor er grøden her i huset blevet til fuglegrød, som er genbrug af fedtet fra klejnerne, supleret med solsikkefrø og vildtfuglefoder. Grøden bliver fyldt i urtepotter og hængt op som klokker til stor glæde for mejserne og andre adrætte fugle.

Efterårets sidste dag

Idag, den 30. November er ifølge kalenderåret efterårets sidste dag. I morgen er det vinter. Der er også 1. December og her starter julehyggen og forberedelserne for mig. Godt nok så kogte jeg klejner for 2 dage siden, de hører jo med til hyggen og skal derfor være klar. Som sædvanlig blev klejnerne kogt i svinefedt. Fedtet blander jeg med solsikkefrø og andet fuglefrø og så fylder jeg det i urtepotter, som bliver hængt op som klokker til stor glæde for mejserne.

Jeg har også sat lyskæde og lysnet op udenfor. Styret med timer. De får lov at blive der helt til foråret, for der er altså ret mørkt herude på landet efter solnedgang. Kalenderlys og lys til adventskrans er også købt og det samme er gran og ler, så der kan laves passende dekorationer. For nu er det nu julehyggen starter her i Pandekagehuset.

Ringkøbing og skulptur til eftertænksomhed

Ringkøbing blev også besøgt på min nylige ferie. Endnu en by jeg aldrig havde besøgt. Jørgen havde gjort sit forarbejde godt. Han er en rigtig god guide og jeg fik en rundtur i de gamle gader med de fine gamle huse med deres helt specielle mursten og enkle, lidt stramme byggestil. Vi kom selvfølgelig også ned til havnen, hvor der står en mærkelig og faktisk ret grim skulptur af Jens Galschøt. Den hedder Survival of the Fattest.

Det er en skulptur, som man ikke rigtig ved hvad man skal mene om, men den gør noget ved en. Sætter tanker igang. Hvad er mon meningen med den? Hvad vil den fortælle? Meningen er vist at fortælle om de riges undertrykkelse af de fattige. Om uretfærdighed i verden, som Jens Galschøt var meget optaget af.
Da den fede person er en kvinde og den tynde en mand, fik jeg også den tanke at det også kunne være noget om at kvinderne nu var blevet for meget og nu undertrykker de stakkels mænd. Bare en strøtanke, for det kunne vi da aldrig finde på.

Middelalderborgen Spøttrup

På min nylige tur til Jylland, blev det også til et gensyn med middelalderborgen Spøttrup. Det er nok omkring 40-45 år siden jeg besøgte borgen første gang. Det var en varm sommerdag og ikke en råkold efterårsdag som i år. Pigerne var ikke ret gamleog de syntes at borgen var ret skummel. Så skulle de bare se den nu! Der var ikke et øje og ingen steder vi kunne betale for at kiomme ind, men alt stod åben, så vi gik en tur i den mørke, skumle og tilsyneladende forladte borg.

Om der er mere liv og bemanding på om sommeren vides ikke, men der var kun vores fodtrin der rungede og vindens susen denne grå efter¨rsdag. Den tomme borg talte alligevel, eller måske netop derfor, sit tydelige sprog om et barskt liv i en svunden tid. Spøgelser så vi ikke noget til, men borgen havde samme virkning på mig, som når jeg som barn cyklede forbi Børglum Kloster. Der er noget uhyggeligt omkring disse steder.