Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

tirsdag den 31. oktober 2017

Travle oktober

 Oktober måned er næsten forbi. Den fløj bare afsted. Derfor har jeg ikke skrevet noget her på bloggen i denne måned. Det er ikke fordi jeg ikke har oplevet noget. Tværtimod. Jeg har bare haft en forrygende måned. Jeg har været ude at spise 2 gange, set Frøken Julie på Skuespilhuset og været i Påryd i efteråresferien. Gåklubben blev sviget i 3 uger, men jeg har gået en masse ture bl.a. i Liseleje og i parken ved Ledreborg Slot. En del af årsagen til travlheden skal findes i Asserbo. Her bor Lars, som har været med i alle oplevelserne. Lige nu er vi ved at planlægge en 4 dages tur til Berlin i november. Adskellige flasker god rødvin er drukket til dejlige middage lavet i fællesskab og på køkkenbordet står en buket dejlige røde roser. Jo oktober har været en dejlig måned. Utroligt, - for 3. november er det en måned siden vi mødtes.

torsdag den 28. september 2017

Nybagte forældre med OVERSKUD

Jeg er fuld af beundring. Jeg er lige blevet oldemor for anden gang. Dejligt. Lille Nanna, som det nye familiemedlem skal hedde, havde valgt at vende den forkerte ende til og kom derfor til verden med kejsersnit for 2 dage siden. Fin gestus til Morfar som havde fødselsdag. Nu er den lille familie hjemme igen og så var det tid for Olde at se vidunderet. Aftalte i forvejen, for det tilfælde at de var for trætte eller bare ville have ro. Nej, kom du bare, lød beskeden. Afsted til Roskilde med et par stykker tøj og den obligatoriske bamse til den ny, og et par bøger til storesøster Karla. I køkkenet var der en herlig duft for Mads var igang med at bage æbletærte. På sofaen lå Katja og slappede af med babyen på maven. Barnet blev straks overrakt mig til nærmere beskuelse. Så kom farmor med Karla som fik sine "storesøstergaver" - bøgerne. Så inviterede Karla mig på besøg på sit værelse, hvor vi læste en bog og legede gemmeleg. Bagefter blev der budt på lun æbletærte med flødeskum og frisk kaffe til. I køkkenet rumstrede Mads stadig. Han var ved at lave aftensmad, Bøf Bourgonion, med alt til faget hørende. Totalt overskudsagtigt, - men mon ikke de sover godt i nat, - bortset fra når  Nanna skal have lidt mad og en tør ble. Her ser Olde storesøster Karla for 3 år siden.

søndag den 24. september 2017

sensommer i haven

September blev ikke den indian sommer som jeg havde håbet på, - ja næsten regnet med. Efter sådan en sommmer med regn og blæst og ikke ret meget sol, så måtte det da komme. Men nej, det gjorde det ikke, tværtimod, - mere regn og blæst. Nå, men man bliver jo nøjsom og jeg synes jeg har været god til at udnytte de tørre og indimellem solrige timer. Der blev slået græs mellem bygerne, - også selv om græsset var vådt. man vidste jo aldrig hvornår der var tørvejr næste gang. Den brune kulør fra Florida blev også holdt vedlige når der var lejlighed til det. Egentlig synes jeg ikke sommeren har været så dårlig, som jeg hører fra andre, - men som arbejdsfri har jeg selvfølgelig også haft mulighed for at navigere mellem bygerne. Nu falder bladene stiile og roligt og det er ved at være tid til at komme net over fiskenes bassin. Og til at høste druerne i drivhust.

torsdag den 7. september 2017

Fisk, - det er da ikke så ringe


I tirsdag var jeg på Sjællands Odde, - nærmere betegnet Havnebyen. Havde spillet kort med kortpigerne i Ingas dejlige sommerhus mandag, men glemt at komme bensin på før jeg kørte fra Lejre. Derfor denne udflugt til Havnebyen for at fylde tanken. Havnebyen er absolut et besøg værd, men de fleste drøner bare udenom på vej til eller fra Molsliniens færger.
Vi gik en dejlig tur på havnen og kiggede derefter ind i meget flot fiskebutik, hvor Inga købte 10 rødspættefileer for 59 kr. 
Sikke et syn , - tror aldrig jeg har set så flot en fiskeforretning, med alle de mange forskellige slags fisk og forarbejdede fiskeprodukter. Sådan en butik ville jeg gerne have i nærheden af mig, så ville jeg nok spise mere fisk end jeg gør.

fredag den 25. august 2017

Roskilde, - altid dejlig

Har lige været på en kombineret hygge og indkøbstur til Roskilde. Skulle på biblioteket og aflevere bøger. Harald Nyborg skulle også besøges for at købe glimtændere til neonrør i fyrrummet. Det havde fået et slag med en kost i jagten på spindelvæv. Røde Kors genbrugsbutik skulle også besøges. Her købte jeg et par dejlige bukser for 40 kr. Kunne ikke se at de var brugte. Skønt med genbrug!
 Efter turen til Florida hvor jeg ikke så meget til strand, trængte jeg til en travetur langs vandet, - og her er Roskilde Fjord og havn jo et godt valg. Efter en dejlig travetur på en anden del af Skjoldungestien end den i Lejre, var det så blevet tid til at besøge pølsevognen og købe de obligatoriske 2 ristede med brød. De blev nydt på bænken med den skønne udsigt til ænder, blishøns og både. Så gik turen til Lejre og en velfortjent kop sort kaffe.

mandag den 14. august 2017

Florida igen, - næppe!



Min ferie i år er ikke den mest minderige jeg har haft. Floridas fugtige varme er ikke bare varm, - den er kvælende. Og det er en luksusvilla i et beskyttet område med golfbaner også, føltes næsten som at være i et reservat. Eneste formildende ting var swimmingpoolen. Jeg var afskåret fra at køre bil selv, - dels fordi Gert havde gjort klart at det var ham der kørte. Jeg er heller ikke vant til automatgear så det var jo nok det bedste. Desværre er jeg ikke så god til at sige at ditten eller datten vil jeg se og Gert var ikke meget for at køre unødigt og har været i Florida før, så det blev til 3 sejlture og en tur til Kennedy Spacecenter. Jeg blev kørt til Daytonas Farmers and Fleemarket, som lå 10 minutters kørsel væk og hentet igen efter 3-4 timer. Markedet havde det samme ragelse som Kræmmermarkedet i Roskilde. Jeg insisterede dog på at ville se fyrtårnet Ponce de Leon Inlet. Det var så det nærmeste jeg kom til verdens mest berømte strand, som de kalder den derovre. Det tror jeg nok skal tages som en vittighed. Så nu har jeg været i Florida, - i svedekasse og reservat. Nej tak, må jeg be' om Arizonas ørken i en autocamper. Her er der også varmt, men der er frihed og udsyn.

mandag den 7. august 2017

Danmark kalder

Tre uger går godt nok hurtigt og dog virker det som en evighed siden at jeg ankom her til Daytona Beach i Florida. Det har på alle måder været en anderledes ferie. Ikke en charterrejse, ikke en rundrejse, ikke et krydstogt eller en ferie i en autocamper. Nej, på turen her var basen et privat hjem, - en stor villa i et  meget stort lukket område med en golfbane som nabo. Det er igennem noget der hedder Home for Exchance hvor man bytter hus og bil med nogen og så kun betaler for transporten og bensin til bilen. Man kan bytte hus overalt i verden og det har Gert gjort i en del år. Det er første gang jeg prøver det og mit hus er ikke involveret, kun Gerts. Nu går turen så hjem igen om et par timer, - hjem til Pandekagehuset i lille Danmark og til Bandit og familien. Bo har været så sød at han både kørte mig ved udrejsen ogf henter mig igen i morgen efter de ca.  timers flyvning med Norwegian Dreamliner.