Det bliver en dejlig dag

Når solen skinner ind af soveværelsesvinduet og fuglene synger morgensang så er det tid at stå op. Hvis man altså er vågen og ikke kan sove mere. Også selv om klokken kun er 5. Kiggede ud af vinduet og det så helt troldsk ud med tågedisen der drev over marker og træer. På med tøjet og en hurtig kop kold kaffe fra igår. Elsker kold kaffe. Frem med fotoapparatet og på med træskoene. Og så ud i den dugfriske, lidt kølige morgenluft. Turen gik endnu en gang ad Skjoldungestien. Kender snart hvert træ og hvert sving på den.

Vækkede en fasan, - eller var det mon den der vækkede mig? Forskrækket blev jeg i hvert fald da den skræppende fløj op foran mig. Mødte en enlig hundelufter med to glæde hunde. Så og hørte en flok svaleunger som sad på en højspændingsledning højt op. Desværre snart et sjældent syn da der jo snart ingen elledninger er mere. Vel hjemme igen gjorde det godt med en portion havregrød og en kop frisklavet varm kaffe. Meteorologerne lover fint og varmt vejr i dag og med denne her start må det da blive en dejlig dag.

Kosta Boda Glasværk

Når man er i Småland så befinder man sig i Glasriget, i hvert fald i vores del af Småland. I Glasriget er der en del glasværker og hvor er det så man tager hen når man vil vise noget frem som er unikt for Småland? Så tager man selvfølgelig på glasværk. Vi valgte at vise Niels glasværket i Kosta Boda. Det viste sig dog at det nu mest fungerer som glasværk for turister end et egentligt producerende glasværk. En masse kunstnere fremstillede diverse fantasifulde og farvestrålende og mere eller mindre smukke glasting.

Priserne for disse ting lå i de højere luftlag. Men flot var det da meget af det. For at komme til glasværket fra parkeringspladsen skulle vi igennem Kosta Outlet, som er vistnok er Sveriges største Outlet for mærkevarer. Det lod vi os nu ikke mærke med, - vi kom for at se hvordan man puster glas. Det så vi også, men ikke den store fine rundtur som Per og jeg fik for snart mange år siden hvor det fungerede som rigtigt glasværk.

Ud i det blå

Det passede endnu engang at hvis foråret er koldt så kommer sommeren først efter Sankt hans. I dag er der normal dansk sommervarme med ca. 23 grader. I sidste uge var der direkte hedebølge med 30 grader eller derover. Så er det jo rigtig dejligt når Jeanette og Jan har købt sommerhus ved Sejerøbugten. Og de havde ferie så bare kom. Frem med GPS-en og så afsted. Det gik jo fint til jeg nåede enden af Holbækmotorvejen. Så kunne min gamle GPS ikke finde ud af det mere. Beregner ny rute, - beregner ny rute. Den nye vej til Sjællands Odde kendte den ihvertfald ikke. Så jeg blev temmelig lettet da der kom et skilt mod Asnæs. Så kunne GPS-en finde vej igen. En dejlig strandtur blev det også til. Selv var jeg dog ikke i vandet, - kun ude at soppe og det var jo skønt. Samlede lidt sten og skaller og andet godt fra havet. Det bliver måske til en collage, - hvem ved. Frokost, kaffe og en vaffelis blev det også til inden turen gik tilbage til Lejre og grillmad.

Grill og cykellapning

Så kom sommeren, - endelig! Sol og 27 grader igår, skønt. Græsset skulle have været slået, men det gør vi så i dag, tror vi nok. Til gengæld blev pumpen i havedammen renset og der blev fyldt mere vand i. Fiskene ser vi ikke så meget til. Der er 5-6 stykker men de er små og de ,gemmer sig under åkanderne. Og så er der blevet lappet cykel. Husk at fjerne hækaffald når du klipper tjørn! Per lappede den i forgårs og jeg lappede den igen igår. Ikke fordi Pers lapning ikke var ok, men der var altså endnu et lille hul. Surt, - men nu ser det ud til at slangen er tæt. Der kom også gang i grillen. Dejlige marinerede nakkekoteletter og hjemmelavet kartoffelsalat og græsk salat. Og så en flaske Hardys. Og så er Roskilde Festivalen i gang hvilket vi tydeligt kunne høre. Selv om der er 12 km til festivalpladsen kunne vores radio ikke overdøve baslydene derfra. Det er altid hyggeligt når der er festival. Alle de glade, sjove og positive mennesker der er i byen.

På besøg i Mastekranen af 1748, Københavns maritime vartegn

Som afslutning på den dejlige sejltur ombord på dykkerskibet Søløven sammen med nogle af Holmens glade gutter og deres familier var der en ekstra krølle. Nogen havde fået fremskaffet en nøgle til Mastekranen på Holmen. Den går de jo og kigger på til daglig men mange havde aldrig været oppe i den. Heller ikke Per og jeg. Selve bygningen er jo interessant fordi den er så gammel og lugter af hav og tjære. Der er også lidt udstilling på nogle af etagerne. Selv fik jeg kun taget billeder af udsigten fra toppen som jo er ganske flot og helt sikkert turen op af de mange trapper værd. Fandt et interessant link om Mastekranen. Her er der både historie og noget om tovværkssurring i samarbejde med en projektgruppe fra skoleskibet Georg Stage. Det fortæller bedre  om Mastekranen end jeg kan gøre.

 

Mand over bord fra Søløven

 

På vores 4 timer lange sejltur med dykkerskibet Søløven i lørdags fik vi også en redningsaktion med helikopter at se. Selv om man har set det fra en havnekaj eller på tv så er det noget ganske andet at være på skibet, se manden der ligger i vandet og høre helikopteren ankomme.                                                                             Den er godt nok stor når den er så tæt på. Den larme også og genererer en masse vind.                                                                                                                                                                                                 

. Helikopteren var en af de store, vistnok en canadisk som der kan være 8-10 mand i. To mand blev firet ned på skibet og så gik selve redningen i gang. Endnu en mand blev firet ned da helikopteren holdt stille over manden i vandet.                                                                                                     

Det tog noget længere tid end vi havde forestillet os at få ham spændt fast og få ham hevet op af vandet. Det så også temmelig besværligt ud at få ham sænket ned på skibet, men der var også god vind. Nu var det jo så en øvelse denne gang og øvelse gør mester og vi fik at vide at både ham fra helikopteren og manden i vandet aldrig havde lavet øvelsen før. Spændende at se.                               

Da helikopteren skulle flyve hjem vippede den lige ganske lidt til siden ind mod skibet hvilket gjorde at vi fik en afskedshilsen i form af et form af et brusebad som rotoren hvirvlede op. Ikke pænt gjort!!

På tur med dykkerskibet Søløven

I søndags var vi lidt heldige med vejret. Vi skulle nemlig til søs. Havde fået en speciel invitation til at komme på tur med Søværnets dykkerskib Søløven. Det var en tur for besætningen med deres familier og så havde min svigersøn Bo, som er dykkerinstruktør og marinespecialist på Holmen inviteret Per og mig med. Det er jo ikke hver dag man får sådan en mulighed så vi takkede pænt ja tak. Vi var omkring 70 mennesker i alderen 3-4ombord i alderen 3-4 måneder til over 70 år. Med Bo som guide fik vi en meget fin rundvisning og forklaring på alting på skibet. Især Bos arbejdsområde med tryktanken og hospitalet. Sikke dog en masse instrumenter, knapper og håndtag og trykflasker at holde styr på, men han ser ud til at have styr på det og har selv deltaget aktivt i indretningen af skibet som tidligere fungerede som patruljefartøj i Søværnet. Vi så også søredning med helikopter og til slut var vi en tur i Mastekranen, - det fortæller jeg om senere.

Roskildes katedraler

Roskilde Domkirke tårner sig op over Roskilde og kan ses langvejs fra. Domkirken er den kirke i verden hvor der er flest konger og dronninger begravet. I alt 21 konger og 18 dronninger er begravet  her. Kirken blev påbegyndt ca. 1175 af Absalon og byggeriet stod på i 200-300 år.      RoskildeDomkirke er på Unescos Verdensarvsliste.                                                                                

Roskilde har i 2014 fået noget som på afstand  kan ligne en ny katedral. Der er også begravet en masse her, eller rettere brændt, - nemlig affald som bliver til energi.  Den nye katedral, Energitårnet blev indviet af Kronprins Frederik i september 2014. Ligesom Domkirken tårner Energitårnet sig også op og kan ses på lang afstand, f.eks. her i Lejre.
Begge dele er imponerende bygningsværker men der er nu ingen tvivl om at jeg finder Domkirken smukkest. Og Energitårnet kommer nok aldrig på Unescos Verdensarvsliste.

Smukke rhododendroner

Lige nu står haven allerflottest. Træerne er grønne. Bregnerne har foldet sig ud i al deres vælde og står nu næsten en meter høje. Havebassinet fik en ordentlig gang oprensning lige før vi tog til Sverige og fiskene trivedes fint. Desværre havde vi igen haft besøg af fiskehejren imens vi var væk. Fiskene var også væk, der var kun 2 tilbage. Nu har vi sat stålpinde med fiskesnøre over og omkring bassinet og indkøbt 5 nye sommerfugle-koier. De er godt nok ikke ret store, men det bliver de forhåbentligt. Alt trives som sagt, - også ukrudtet, så det er med at være over det hele tiden.
Det som står allerflottest lige nu er rhododendronerne. Der var kun et par stykker der var sprunget ud da vi tog til Sverige, så det var en glædelig overraskelse at komme hjem til. Se bare, - er de ikke smukke?

Te Anau, - et af de smukkeste steder jeg har været

At rejse er at leve. Så sandt. På sådan en råkold, blæsende og regnfuld majdag går tankerne til varmere himmelstrøg. Det er nu ikke varmen der trækker mine tanker mod Te Anau, - det er min tablet hvor jeg er faldet i gryden med Pinterest. Her kan man finde alt muligt bl.a. billeder af næsten alt og fra alle steder i verden og selvfølgelig også fra Te Anau i New Zealand. Navnet Te Anau er maori og betyder "Hulen med hvirvlende vand". Søen er den største på Sydøen og New Zealands 2. største efter Lake Taupo. Den er 65 km lang og dækker et areal på 344km2. Byen Te Anau ligger i det sydøstlige hjørne af søen og er den eneste by ved søen. Det meste af søen ligger i Fiordland national Park.

I 2009 rejste Per og jeg rundt i New Zealand og camperede ved søen i 2 døgn og Te Anau er ikke et sted man glemmer. Vi boede på en skøn campingplads hvor der var en masse gamle Morris biler og nogle sjove små huse. Vi boede selvfølgelig i vores mobilhome. En ferieform som jeg varmt kan anbefale.

Godt på vej, - genrejsning efter stormen i december 2013

Nu glæder vi os igen her i Lejre. Den flotte Nørregård som styrtede sammen i stormen i December 2013 er nu oppe at stå igen. Den sammenstyrtede længe lå som den var styrtet i over et halv år før der skete noget overhovedet. Der var jo nok en del der skulle afklares omkring forsikring og placering af ansvar. Var tingene nu lavet som de skulle eller var der nogen som kunne drages til ansvar. Den slags tager jo tid. Og så var der jo håndværkerne og nye materialer. Det skulle jo også være på plads. Strå til så stort et tag har man ikke bare på lager. Allerførst skulle der jo også ryddes op. Hold da op et arbejde! Så begyndte der at komme materialer. Bindingsværket blev rejst og murværket lavet og så blev taget blev tækket. Undervejs har der været et par storme, men heldigvis ingen nye skader, - alt var sikret forsvarligt. Og nu står den der igen til stor glæde for os her i Lejre.

Naturens festmåned

Endelig rigtigt forår, - næsten sommer. Hver dag er der noget nyt at se på. Nyt og nyt vil nogen nok mene. Og de har jo sådan set ret. Det der sker er jo sket millioner af gange før i naturens festmåned. Men for mig er det et under hvert år som jeg aldrig bliver træt af at kigge på og undres over. Tænk nu sker det igen! Knopperne bliver saftspændte og brister og spæde lysegrønne blade titter frem. Dag for dag bliver det grønnere og grønnere derude. Og gult bliver det også snart. Mælkebøttegult. Trækfuglene er også vendt hjem til os for at yngle. Vi har stær i stærekassen og over markerne synger lærken så det er en lyst. På markerne er køerne kommet ud. Det samme er de dejlige får med deres små lam. Der er foretagsomhed overalt blandt dyr og mennesker. Lyset og solens livgivende varme giver energi til alt levende. Tiden fra midt april til midt maj er det jeg kalder naturens festmåned, - her sker der virkelig noget. Nyd det!


                                                                                   

Dronning Margrethe 75 år

I dag er der flag overalt i Danmark, - også her på Lejrevej. Vores dronning fylder 75 år. Per er ude at lufte gardernes fane sammen med Hans Henning. Han står her et sted i dette mylder af faner. Inviteret selvfølgelig.

Selv sidder jeg og følger på tv og tænker på hvordan jeg som barn havde et puslespil med Prinsesse Margrethe og påklædningsdukker med alle tre prinsesser. Jo hun har været i mit liv så længe jeg kan huske. Og jeg er royalist, - ikke fanatisk. Køber ikke Billedbladet hver uge. Jeg synes vi har en fantastisk dygtig dronning som spænder så vidt inden for kunst og kultur udover alle de mangeartede opgaver hun har som landets regent, - godt støttet af Prinsgemalen.

Violer, - duftende forårsbebudere

Før Påske gik jeg og kiggede længselsfuldt i græsplænen og bedene i min have. Var der violer? De hedder jo martsvioler, - men der var ingen. Vel hjemme igen efter en uge i vores hus i Sverige var det tid til en lille havevandring. Og der var de! Masser af dejlige lilla violer alle vegne. Og ude i gærdet blomstrede De blå Drenge, som Bedste kaldte dem, - hedder vistnok scillaer. Der bliver flere og flere for hvert år. Dejligt. Blå blomster er bare så smukke. Påskeliljerne var også begyndt at blomstre og snart er det tid til at roserne skal beskæres, - de er begyndt at få blade, men man skal jo lade saksen være til nattefrosten er helt ovre.

Nationalparken åbnes med Kronprins frederik

 

I dag kom så den store dag. Danmarks nye nationalpark Skjoldungernes land skulle åbnes med maner. Hele 3 borgmestre, en kulturminister og selveste Kronprins Frederik deltog. Og det gjorde vi også. Åbningen foregik på Ledreborg Slot som nu kan prale af at ligge i en nationalpark. Første taler var da også den stolte greve som havde åbnet slotspark og store lader til formålet. Her var der så udstillinger af alt muligt som naturen i nationalparken kan byde på og der var gratis smagsprøver på økologiske råvarer fra området. Lejres nationalskjald Erik Grip var også hidkaldt og sang meget passende om det åbne landskab. Der var også rigtig gang i fotograferne. Aldrig har jeg set så mange store telelinser på en gang. Og politi og sikkerhedsfolk var selvfølgelig også til stede, selv om alt foregik i en rolig og afslappet atmosfære skal der jo passes på Kronprinsen.

Besøg på barndommens gravhøj

I disse dage er jeg i Hune og besøge min søster Inge Lise. Det er jo ret tæt på byen hvor jeg boede og gik i skole fra jeg var 8 år. Jeg gik i den gamle Pandrup Skole som blev revet ned samme år som jeg sluttede der. Jeg boede i nærområdet til jeg som 18-årig rejste København. I dag var Ingelise og jeg så i Pandrup. Hun skulle handle lidt. Købte nye støvler, en dejlig bluse og en Dab-radio, så nu er der klassisk musik i radioen, men hun ser cykelløb i tv. Vi var også en tur ud til enden af Cannerslundvej for at besøge min barndoms gravhøj. Mange af min barndoms cykelture endte her. Så kravlede jeg op og sad og filosoferede over livet og drømte barnlige drømme. Der voksede mange vilde blomster på og omkring højen, men i dag var der kun tørre græstotter, - nok på grund af årstiden. Nu var der kommet fint skilt og hegn omkring og vejen dertil er ikke længere en grusvej som dengang, men højen, - min barndoms gravhøj var der stadig.

Skjoldungernes Land - Danmarks nye nationalpark.

Her i Lejre mærker man historiens vingesus. Museet uden vægge kalder man det også. Mange af sagnene viser det sig at være hold i når man gør nye arkæologiske fund. Vi vader rundt i fortidsminder. Masser af gravhøje, - der er 257 registrerede gravhøje i Lejre Kommune. Og vi har skibssætninger og jættestuer og til at gøre det hele mere forståeligt for os almindelige mennesker har vi Sagnlandet. Her bliver alt anskueliggjort i form af foredrag, film og plancher og i sommermånederne af arbejdende værksteder og beboede huse bl.a. fra jernalderen. Nu er hele herligheden så blevet en del af den nye nationalpark Skjoldungernes Land. I går gik vinden frisk over Lejres bakker hvor jeg gik en dejlig tur mellem gravhøje og skibssætninger og Lejres mange åløb. Bidende koldt. Hjemme igen kiggede jeg på kort over hvor alle disse gravhøje ligger og fik så den ide at jeg ville søge efter min barndoms gravhøj i Pandrup. Det var et sted jeg tit søgte hen når jeg var ked af noget. Så sad jeg bare der helt alene. Lod tankerne flyve. Og tænk jeg fandt den på kortet over gravhøje. Min Gravhøj! Den hedder Hedegaards Høj. Jeg har haft kontakt til ejeren af stedet hvor den ligger og har fået lidt historie og er velkommen til at besøge højen. Det vil jeg helt sikkert gøre når jeg tager derop om et par uger.

Fugleflugt og ønskedrømme 2

På sådan en råkold februardag med slud og kraftig vind fra syd kan man godt drømme om varmere himmelstrøg. Der er f.eks. mellem 25 og 28 grader i hele New Zealand i dag. Ville det ikke være dejligt at køre rundt dernede i en autocamper? Fri som fuglen. Bare nyde det dejlige land igen.

Havde jeg penge nok ville jeg rejse og se alt det jeg endnu mangler at se. Alene eller helst sammen med Per. Jeg ville gerne se mere af USA, - f.eks. Yellowstone og de sydlige stater Texas, Louisiana og Mississippi. Jeg ville også gerne se mere af det vestlige Canada og Alaska. Et krydstogt fra Buenos Aires og syd om Sydamerika til Santiago i Chile ligger også højt på ønskelisten. Jeg ville også gense mange af de steder jeg forelskede mig i på tidligere rejser.

New York, Singapore, Hong Kong, Sydney og Lapland. Men som Bente siger, - vi kan jo ikke rejse altid. Ærgerligt! Det ville ellers være dejligt for det er på rejserne vi fungerer bedst sammen. Hverdagen med alle dens fortrædeligheder kan nogen gange være svær at handle. Ved ikke altid om man er købt eller solgt, - inde eller ude. Mon ikke det snart er min tur til at vinde i Lotto??