En del af turen var på landevej og her havnede vi midt i et cykelløb og de kører stærkt, så det var med at holde sig godt inde i siden af vejen. Mere fredelige var de græssende køer og den sønne gule raps.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Skjoldungestien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skjoldungestien. Vis alle opslag
mandag den 22. maj 2017
Trækfærgen og den gule rabs
Endnu en dejlig tur med Svogerslev Gymnastikforenings gåklub. Vejret kunne ikke være bedre. Vi var en lille sluttet trop på 4 da vi startede, men mødte Anette og så var vi 5. Ruterne lægges efter hvordan føret er. Er der glat eller er der pløret og vådt? Igår var der tørt og derfor begav vi os afsted, først ad små stier i Svogerslev og så videre ud over marker og enge. Det gik i rask tempo. Vi skulle med færgen. Der er nemlig færge mellem Lejre og Roskilde kommuner. Færgen over Kornerup Å er kun for gående og den medtager hverken biler eller cykler. Kunne godt ønske at man kunne tage cyklen med. Vel ombord er det bare at trække i rebene til man når den anden bred.
En del af turen var på landevej og her havnede vi midt i et cykelløb og de kører stærkt, så det var med at holde sig godt inde i siden af vejen. Mere fredelige var de græssende køer og den sønne gule raps.
En del af turen var på landevej og her havnede vi midt i et cykelløb og de kører stærkt, så det var med at holde sig godt inde i siden af vejen. Mere fredelige var de græssende køer og den sønne gule raps.
torsdag den 9. februar 2017
Hvor er livet dejligt!
Alt er hvidt derude og solen titter frem. Har renset fyret og ryddet indkørslen. Hurra for sneslyngen, - godt jeg fik den repareret!
Så var det lige vejr til en dejlig tur i det skønne Lejre. På med støvler, den lune jakke og handskerne og så gik det bare derudaf. Fordi jeg kan!
Taknemmelighed er ikke for stort et ord. Og rendyrket glæde over at jeg kan. Og glæde er jo ikke noget man bare skal gå og putte med alene.
Da jeg ikke har andre at dele min glæde over livet og denne dejlige dag, så vil jeg dele glæden med jer.
Her er billeder fra min tur på Skjoldungestien langs Lavringe Å.
tirsdag den 6. oktober 2015
Får i aftenstemning
Forleden gik jeg en dejlig travetur lige før solen gik ned. Eller rettere mens den gik ned, for der var næsten mørkt før jeg nåede hjem. Skjoldungestien er jo en tur værd hele året rundt og på alle tider af dagen. Jeg har et eller andet med får. Måske fordi jeg er får i det kinesiske horoskop eller også er det minderne fra 2 skønne rejser i New Zealand. Jeg nyder at der er kommet får her på Lejrevej. Kunne også godt tænke mig at dem i nr. 90 ville sætte nogle får på græs i plantagen bagved. Men nok om det. Da jeg var næsten hjemme og solen var gået under horisonten, kom jeg forbi fårene som var ved at forsvinde i tusmørket. Meget stemningsfuldt med disse grå uldtotter der gik og spiste natmad.
Etiketter:
får,
Lejre,
New Zealand,
Skjoldungestien
mandag den 3. august 2015
Det bliver en dejlig dag
Når solen skinner ind af soveværelsesvinduet og fuglene synger morgensang så er det tid at stå op. Hvis man altså er vågen og ikke kan sove mere. Også selv om klokken kun er 5. Kiggede ud af vinduet og det så helt troldsk ud med tågedisen der drev over marker og træer. På med tøjet og en hurtig kop kold kaffe fra igår. Elsker kold kaffe. Frem med fotoapparatet og på med træskoene. Og så ud i den dugfriske, lidt kølige morgenluft. Turen gik endnu en gang ad Skjoldungestien. Kender snart hvert træ og hvert sving på den.
Vækkede en fasan, - eller var det mon den der vækkede mig? Forskrækket blev jeg i hvert fald da den skræppende fløj op foran mig. Mødte en enlig hundelufter med to glæde hunde. Så og hørte en flok svaleunger som sad på en højspændingsledning højt op. Desværre snart et sjældent syn da der jo snart ingen elledninger er mere. Vel hjemme igen gjorde det godt med en portion havregrød og en kop frisklavet varm kaffe. Meteorologerne lover fint og varmt vejr i dag og med denne her start må det da blive en dejlig dag.

Havregrød,
Hverdagen,
Kaffe,
Morgen,
Skjoldungestien
onsdag den 28. januar 2015
Heste og skøn irsk musik og billeder
Dette indlæg er inspireret af dels af traveturen på Skjoldungestien og dels af kirkekoncerten med Marianne Green i Allerslev Kirke hvor der var dejlig irsk musik. Kiggede lidt på YouTube efter nogle videoklip med Marianne og fandt The Banks off The Bann i en skøn instrumental udgave. Ud over musikken var der også de dejligste hestebilleder som jeg vil dele med jer. Langs Skjoldungestien nyder jeg hestene året rundt og i år var der hele to føl. Jo heste og irsk musik er noget særligt.
søndag den 25. januar 2015
Vinterstemning fra Lejre
I dag sov jeg længe, - næsten til klokken 9. Vi havde Ulla, Bo, Nikolaj og Magnus til middag igår aftes. Dyreryg, som vores nabo Ib havde doneret. Den blev lavet med stor respekt og med alt til faget hørende. Efter middagen spillede vi 500, - os alle 6. Det blev en maratondyst så det blev sent. Til morgen skinnede solen flot og alt var hvidt udenfor og meget lyst indenfor. Tog en hurtig runde let rengøring inden den lavtstående sol nåede at skinne ind og fange støv og spindelvæv.
Så var det tid at komme ud og nyde det gode vejr. Det blev til en frisk tur på Skjoldungestien. Her kunne man se åen eller åerne i deres fulde størrelse. Skræpper og siv langs bredderne var fjernet eller bare visnet væk og der var masser af vand og en kraftig strøm i åen. Skjoldungestien er altid et besøg værd og jeg har jo kun gået en lille tur på 5-6 km i dag, men den er jo meget længere. Det må udforskes senere.

lørdag den 9. august 2014
Sommervandring, - Skjoldungestien fra en anden vinkel
Så i Lejreposten at der var sommervandrig med start ved Museet i Lejre. Har tidligere været på tur herfra. Turene laves i samarbejde med Lejre Historiske forening og Lejre Museumsforening. Turene er guidede med en turleder med lokalkendskab. Den 31. juli var det Åvandrig omkring Lejre, - en tur på 3-4 km. Turen gik fra museet over marker og bag om det store vandværk i Lejre og hen til broen over Kornerup Å ved Ledreborg Alle. Den Hedder Maglebro.
Videre langs Kornerup Å til Kongebro. Her løber flere åer sammen og toget kører over broen. Selv gik vi under broen via en smal træbro.
Derfra gik turen gennem skoven til Lejre by, Felix og stationen. Videre frem skulle vi igen forcere hegn og marker for nu skulle vi op på Hestebjerg og nyde den flotte udsigt deroppefra. Så gik turen tilbage til museet hvor nogle sagde farvel mens vi andre gik over til Gl. Kongsgård og spiste medbragt mad og hjemmebagt kage med kaffe. Hyggelig måde at runde en dejlig tur af på. For resten benyttede jeg også lige lejligheden til at kigge på museet.

Lejre Museum,
Skjoldungestien,
Sommervandring
fredag den 11. januar 2013
Vintertur på Skjoldungestien
Idag tittede solen frem efter mange dage med rigtig surt vejr, - med småregn og rusk. Så var det bare på med vanten og ud at trave en dejlig tur. Koldt, - med let frost og vind fra nordøst.
Skjoldungestien følger åerne herude i Lejre. Vi har en 3-4 åer der slynger sig og løber sammen forskellige steder i landskabet. Der var rigtig meget vand i dem idag og en stærk strøm. Det rislede og klukkede så det var en lyst.
Gik lidt og tænkte på at der manglede farver i det vinterlige landskab, men det er vist ikke helt rigtigt. Det er bare andre farver her om vinteren. Tog et par billeder, - se selv, der er skam masser af farver. Og så er der jo hestene som stod og nød solen.

torsdag den 15. november 2012
Trækfærge ved Skjoldungestien
I oktober 2012 fik vi en ny færgerute i Lejre. En selvbetjent trækfærge. Har endnu ikke prøvet ruten. Sejladsen er stoppet for i år og genoptages til foråret. Mon ikke man kan have sin cykel med ombord? Vi har fået nye cykler både Per og jeg, så jeg tror jeg vil prøve at lokke ham med på en dejlig tur på Skjoldungestien med en lille indbygget sejltur. Se mere om Trækfærgen og Skjoldundestien på linkesene. Der er et kort og en beskrivelse så det skulle være muligt at finde trækfærgen. Billedet er lånt fra Lokalavisen.dk.
Abonner på:
Opslag (Atom)