Florida igen, - næppe!

Min ferie i år er ikke den mest minderige jeg har haft. Floridas fugtige varme er ikke bare varm, - den er kvælende. Og det er en luksusvilla i et beskyttet område med golfbaner også, føltes næsten som at være i et reservat. Eneste formildende ting var swimmingpoolen. Jeg var afskåret fra at køre bil selv, - dels fordi Gert havde gjort klart at det var ham der kørte. Jeg er heller ikke vant til automatgear så det var jo nok det bedste. Desværre er jeg ikke så god til at sige at ditten eller datten vil jeg se og Gert var ikke meget for at køre unødigt og har været i Florida før, så det blev til 3 sejlture og en tur til Kennedy Spacecenter. Jeg blev kørt til Daytonas Farmers and Fleemarket, som lå 10 minutters kørsel væk og hentet igen efter 3-4 timer. Markedet havde det samme ragelse som Kræmmermarkedet i Roskilde. Jeg insisterede dog på at ville se fyrtårnet Ponce de Leon Inlet. Det var så det nærmeste jeg kom til verdens mest berømte strand, som de kalder den derovre. Det tror jeg nok skal tages som en vittighed. Så nu har jeg været i Florida, - i svedekasse og reservat. Nej tak, må jeg be' om Arizonas ørken i en autocamper. Her er der også varmt, men der er frihed og udsyn.

Fugleflugt og ønskedrømme 2

På sådan en råkold februardag med slud og kraftig vind fra syd kan man godt drømme om varmere himmelstrøg. Der er f.eks. mellem 25 og 28 grader i hele New Zealand i dag. Ville det ikke være dejligt at køre rundt dernede i en autocamper? Fri som fuglen. Bare nyde det dejlige land igen.

Havde jeg penge nok ville jeg rejse og se alt det jeg endnu mangler at se. Alene eller helst sammen med Per. Jeg ville gerne se mere af USA, - f.eks. Yellowstone og de sydlige stater Texas, Louisiana og Mississippi. Jeg ville også gerne se mere af det vestlige Canada og Alaska. Et krydstogt fra Buenos Aires og syd om Sydamerika til Santiago i Chile ligger også højt på ønskelisten. Jeg ville også gense mange af de steder jeg forelskede mig i på tidligere rejser.

New York, Singapore, Hong Kong, Sydney og Lapland. Men som Bente siger, - vi kan jo ikke rejse altid. Ærgerligt! Det ville ellers være dejligt for det er på rejserne vi fungerer bedst sammen. Hverdagen med alle dens fortrædeligheder kan nogen gange være svær at handle. Ved ikke altid om man er købt eller solgt, - inde eller ude. Mon ikke det snart er min tur til at vinde i Lotto??

Dejlige Grækenland må vente

 

Havde vi penge og tid så var vi ikke spor i tvivl om at vi skulle til Grækenland også i år. Men det
kniber lidt med begge dele. Man kan jo ikke både blæse og have mel i munden siger man. I år er det fjernere himmelstrøg der står for tur. Vestlige USA i autocamper. Det er med at tage de store rejser mens vi kan. Så kan vi tage de kortere og måske et krydstogt til bagefter. Men intet varer jo evigt er vi lige blevet mindet kraftigt om. To begravelser på bare 10 dage. Vi er heldigvis raske og rørige og håber på mange gode rejseoplevelser endnu. Vi har jo også vores dejlige hus i Sverige. Og minderne har vi jo til de mere stillesiddende år som måske kommer.

Souvenir fra New Zealand

 

Nu er vinteren forhåbentlig forbi for denne gang. Så er det ved at være tid til at gemme mine dejlige lammeskindssutsko af vejen, - min bedste souvenir fra New Zealand! Selv om der var sommer i New Zealand var jeg ikke i tvivl da jeg spottede dem på Cathedral Square i Christchurch i 2006. De skulle med hjem til Danmark. Jeg er helt pjattet med får, måske fordi jeg er får i det kinesiske horoskop. Per siger jeg har 1000 billeder dernede fra med får. James Galway på cd, grønne bakker med får og lam i hundredvis og så en autocamper. Det er New Zealand og det er lykken, simpelthen.