Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

mandag den 22. maj 2017

Trækfærgen og den gule rabs

Endnu en dejlig tur med Svogerslev Gymnastikforenings gåklub. Vejret kunne ikke være bedre. Vi var en lille sluttet trop på 4 da vi startede, men mødte Anette og så var vi 5. Ruterne lægges efter hvordan føret er. Er der glat eller er der pløret og vådt? Igår var der tørt og derfor begav vi os afsted, først ad små stier i Svogerslev og så videre ud over marker og enge. Det gik i rask tempo. Vi skulle med færgen. Der er nemlig færge mellem Lejre og Roskilde kommuner. Færgen over Kornerup Å er kun for gående og den medtager hverken biler eller cykler. Kunne godt ønske at man kunne tage cyklen med. Vel ombord er det bare at trække i rebene til man når den anden bred.
 
En del af turen var på landevej og her havnede vi midt i et cykelløb og de kører stærkt, så det var med at holde sig godt inde i siden af vejen. Mere fredelige var de græssende køer og den sønne gule raps.


onsdag den 17. maj 2017

Så er der svaler, - både inde og ude!




Billedresultat for Svaler billeder
Billedresultat for Svaler billeder
Svalerne har sikkert været her et stykke tid, men jeg så dem først idag. Svalen er min yndlingsfugl. Den gør mig så glad og får mig til at tænke på min mor og min barndom på Læsø. Når svalen kom måtte vi ikke lukke bryggersdøren, for svalerne boede på loftet og skulle kunne flyve ud og ind døgnet rundt. De første år jeg boede her i Lejre byggede svalerne reder i garagen. Det sluttede da vi fik rulleport. Så nedlagde man telefontrådene og dermed svalernes bedste siddeplads. De senere år har det været småt med svaler, men nu er de her.
De flyver kvidrende omkring ørerne på mig. Havde døren stående åben og så var der også besøg af en svale inde i huset. Godt at Bandit ikke så den før den nåede ud igen i sikkerhed. Jeg måtte lukke garageporten da de var meget interesserede i garagen som muligt bosted, men det går ikke, for så kan jeg ikke lukke garagen hele sommeren. Håber de finder et sted under tagskægget, - det ville gøre mig rigtig glad.
 Billedresultat for Svaler billeder

lørdag den 13. maj 2017

Hjemmegjorte pizzaer

Igår lokkede det skønneste solskin. Der blæste godt nok en del, men pyt. Formiddagen gik med at tage lidt piller ind til pillefyret og fjerne pallen fra terrassen. Så blev der nemlig plads til havemøblerne, som kom ud og blev rengjort. To stk. Flittighans som jeg havde købt for en femmer af stykket blev også plantet i krukker. Derefter gik turen til Høve Strand.
 
Her var Katja og Karla på besøg, så vi var 4 generationer samlet. Hyggeligt. Der blev spillet ringspil med Karla, gået tur, spillet et spil Ludo som varede i over 2 timer, - men Lasse vandt for en gangs skyld. Inden gåturen var der lavet pizzadej og nu skulle der laves pizzaer og Karla rullede dejen ud, så hjalp alle med at putte fyld på og Jan fyrede op i gasgrillen. Rigtig hyggeligt og de smagte dejligt.

torsdag den 11. maj 2017

Tulipaner i skjul

Alting gror i denne tid. Næsten alle træerne er sprunget ud. Græsset skal slås og skvalderkålene vælter frem. En anden plante der altid overrasker mig i haven er bregnerne. Mage til grokraft skal man da lede længe efter, - de gror mange cm om dagen og de gør det tidligt på året. Det havde jeg lige glemt at tage højde for. Til min fødselsdag i oktober havde jeg ønsket tulipanløg, - og det fik jeg. Bregnebedet var da et udmærket sted, mente jeg. Der var da vist nogen i forvejen.
 
Altså blev løgene sat her i bedet. Rækkefølgen for blomster var så vidt jeg huskede at der først kom vintergækker, så en masse små gule blomster og så kom tulipanernes og til sidst bregnerne. Det hele er godt nok kommet op, men rækkefølgen passer ikke. Bregnerne har snydt mig i år, så nu står de flotte tulipaner skjult bag bregnerne. Det er vist en ommer, - de må flyttes, hvis jeg kan finde dem når de er afblomstrede.


søndag den 7. maj 2017

Skønne Lejre, - smukke forår

Havde regnet med at jeg skulle på min sædvanlige tur med Gåklubben her søndag formiddag, men sådan gik det ikke. Ikke en eneste mødte op idag udover mig selv. Derfor vendte jeg kareten og sætte kurs med Lejre, - nærmere betgenet P-pladsen ved Lejre Museum, for der skulle selfølgelig gås en tur i det smukke vejr. Her er et par billeder af hvad jeg så på min vej.
 Her er det smukke nytækkede Lejre Museum set fra bagsiden.
Og her er et kig til skibssætningen, - en af Lejre mange fortidsminder

mandag den 24. april 2017

Hvor bliver foråret af??


Vejret er vist hvad man kan kalde rigtigt aprilsvejr. Ihvertfald meget skiftende, med regn og blæst og tørvejr. Alligevel er der noget der mangler, nemlig varme. Februar og marts var varme for årstiden. Alle forårsblomsterne har blomstret længe. Alt lovede forår, men varmen mangler. Snart har vi 1. maj og stadig ingen udsigt til varme. Græsset gror ganske vist lystigt, men det er en kold fornøjelse når det skal slås og det skal gøres mellem regnbygerne. Fyret har jeg også måttet justere op igen og indkøbe flere træpiller. Skal man ud , så er det stadig vinterjakken, halstørklædet og de varme støvler der skal på. Nå, men pyt! Så må jeg jo finde den indre varme.

mandag den 10. april 2017

Forårsaktiviteter


Skøn forårsdag idag. Sov lidt længe, - helt til klokken 8. Lidt senere blev det tid til at køre til Gåklubben i Svogerslev for at se om nogen ville med på tur idag. Ikke mange, - vi var kun 3 idag, men vi gik en dejlig tur på 7,5 km i Hyrdehøjskoven. Så hjem og Skype lidt med Gert og bestille nyt abbonnement til både mobil og bredbånd. Skulle blive både bedre og billigere end det jeg har nu. Så var det blevet tid til frokost og derefter var det haven der trak. Fik hevet flere mælkebøtter op i græsplænen og revet blade væk langs stengærdet. Nu er der rigtig fint derude. I morgen går turen så til Kara for nu står det 5 sække med affald.

fredag den 24. marts 2017

Det var kattens!



Ja, det var det godt nok, men der er ingen tvivl. Sporene på min næsten nyvaskede bil er kattens. Det får du ikke ros for Bandit! Har man kat er det jo den slags der sker. De er med alle vegne og der er nok ikke det skab eller rum på hele matriklen hvor den ikke har været. For det meste anser jeg bandit, og katte i almindelighed, for at være intelligente dyr, men forleden blev Bandit lukket inde i garagen hele to gange samme dag. Ikke særlig intelligent! Især ikke set i lyset af at den for nogle år siden var lukket inde i garagen i 4 dage mens vi var i Sverige.

tirsdag den 21. marts 2017

Jeg vil tænde et lys.

Så blev jeg endnu en gang mindet om livets forgængelighed og at man skal leve her og nu. Ikke vente til i morgen, for den kommer måske aldrig.  Børnenes far, som jeg var gift med i 22 år er død her til morgen, - et livslys er slukket. Når nogen dør, som man har kendt så godt og i så mange år,  så går tankerne tilbage. Vi fik en hård start på vores liv sammen Børge og jeg. Intet sted at bo, ingen penge og heller ikke noget arbejde der kunne forsørge vores lille familie. Heldigvis havde Børge en stor og meget hjælpsom familie. Stor tak til dem. Efter starthjælpen klarede han det flot, fik både hus og bil og masser af arbejde. Altid vellidt og respekteret. Nu har mine to piger har mistet deres far og børnene deres morfar og oldefar. Ulla har mistet sin mand. Jeg sender mine bedste tanker til jer alle der nu er ramt af det ufattelige. Døden. Jeg vil tænde et lys og lade tankerne gå tilbage.



søndag den 19. marts 2017

Oplysninger kan nogen gange være temmelig irriterende



Billedresultat for caroline wozniacki 


Vi overdænges med Nyheder og oplysninger om snart sagt alt muligt. Man sender nyheder hver halve og hele time, - efter min mening skulle Nyhederne hedde Gentagelserne når man har sendt det samme 3 gange. I slutningen af Nyhederne er der også sportsresultater. Nu er det sådan at jeg for nylig fik nyt fjernsyn som også kan optage og det gør jeg så. Jeg har også fået Boxer og  et par programmer, bl.a TV2Sport. Jeg har nu mulighed for at se tennis og har med stor glæde set mange tenniskampe og bl.a. Caroline Wozniacki i de sidste turneringer hun har deltaget i, - den sidste i Indian Wells. Kampene bliver p.g.a tidsforskellen sendt om natten og jeg optager dem og ser dem næste dag. Så er det altså møgirriterende at høre resultaterne før man har set kampen. Fik resultaterne af hele 2 kampe forleden før jeg havde set dem. Jeg så nu alligevel kampen med Caroline. Var hun nu så dårlig som tilhængerne af Janteloven siger. Vi burde være stolte af hende i stedet. Hun havde spillet godt i den nye sæson og kampen her var så jævnbyrdig at hun lige så godt kunne have vundet den også. 

Billedresultat for caroline wozniacki


søndag den 12. marts 2017

Tænk at man kan blive så glad for sine småfede lår!

Har lige været på lynvisit i det Nordjyske. Min søster ringede torsdag aften, ville gerne se mig. Lige nu! Skyndte mig at bestille en færgebillet til næste morgen, - tidligt. Var deroppe allerede før middag. Anledningen var at Moster skulle på plejehjem fredag. Det var efter eget ønske, men alligevel var hun trist og ked af det. Helt forståeligt. Det er ikke rart at skulle erkende at man ikke længere kan klare sig selv og nu kun vejer 37 kg. Det er hvad der kommer ud af manglende plejehjemspladser og at hun derfor har måttet nøjes med kedeligt mikromad og 3 gange 5 minutters besøg af en hjemmehjælper daglig! Jeg skulle overnatte i huset og sad og kiggede lidt tv inden sengetid og jeg smed det meste af tøjet fordi der var meget varmt i stuen. Der sad jeg så med mine bare lår og blev rigtig glad for al mit huld og mine 64 kg og ikke som Mosters kun 37 kg. Det var en kraftig påmindelse til mig om at passe godt på mig selv og vedligeholde alle mine ressourcer. Det glædelige var så at se at Moster spiste, - endda i spisestuen sammen med de øvrige beboere. Og høre hende sige at hun var sulten! Tror der er håb forude, - hvis de da ikke endnu en gang sender hende hjem i egen bolig.

onsdag den 8. marts 2017

Så er der Purløg!

Selv om det ikke er så meget man kan gøre i haven endnu, så kan man jo altid fjerne visne stængler og blade der er blæst sammen i krogene. Bare gå en lille runde i haven, så er der nok noget der kan ordnes. Og se så lige her hvad der dukkede frem under alt det visne udenfor køkkenvinduet, - friske grønne purløg. Man skal da lede længe efter noget der smager bedre end en æggemad med årets første purløg!

mandag den 6. marts 2017

Madsen & Hjernekassen

Billedresultat for peter lund madsen
Endnu en gang blev min radio skruet fra P5 til P1 her mandag mellem kl.9 og 10. Så er der nemlig vitaminer til hjernen serveret af Peter Lund Madsen i programmet Hjernekassen. Der er et nyt emne hver uge og nye gæster til at belyse emnet fra forskellige vinkler. Peter er så manden der kan trække essensen ud af det hele, hvis det skulle blive så langhåret at almindelige mennesker ikke forstår det. Med sin behagelige væremåde, sin egen videbegærlighed og store viden, er han i stand til at gøre stort set hvilket som helst emne interessant og lærerigt for almindelige dødelige. I dag var emnet fortælling eller Story Telling. Hvorfor er det lige man husker en god fortælling? Hvad er det den gør? Er det noget der bruges idag? Svarene kan du få ved at klikke på linket Hjernekassen her og så høre det selv. I næste uge er emnet Stammen. God fornøjelse.Hjerne simpel





søndag den 5. marts 2017

Forår

                                             Selvom regnen mod mine ruder slår
                                             er jeg ikke spor i tvivl, - det er
                                             FORÅR

Over markerne en lærke slår sin trille
du kan høre den, - men kun hvis du er

STILLE

                                             Men efter regnen så kommer solen
                                             og sidst i marts man sikkert i græsset ser
                                             VIOLEN


lørdag den 4. marts 2017

Så fik jeg da lige en dag forærende!

Stod op til morgen til regn i stride strømme. Måske skulle man droppe gåturen idag. Nu er det jo bare sådan at et bad ikke bare frisker kroppen op, - det klarer også hjernen så.... Og i går aftes, tænkte jeg,  var du til et par kedelige timer i Single Rock Cafe' og det er jo om fredagen. Altså kan der jo ikke være søndag idag. Herlig fornemmelse at få en dag forærende. Sådan en rigtig driverdag, hvor jeg vil samle op på en masse småting, såsom at overspille lidt musik, sætte diverse skrivelser i mapper, nurse mit pillefyr og bære piller ind. I aften vil jeg sætte mig i min bedste stol og se en film som jeg har optaget på mit nyligt indkøbte tv. Rart at have mulighed for at kunne optage. Ser bl. a. en masse dejlig tennis på TV2 Sport. Elsker en god tenniskamp.

mandag den 27. februar 2017

Roskilde fra nye vinkler

Søndagens tur med gåklubben blev ikke særlig lang. Kun 4,5 km. Turen gik til Roskilde i bil. Parkerede ved Scandic Hotel hvor der lå en, for de fleste af os, ukendt P-plads.Gåturen første etape var en tur rundt on det hedengange Roskilde Ring. Her blev der fra 1955 til 1968 blev kørt motorløb. Idag er anlægget omdannet til Roskilde Ring Park. Her kunne vi så gå og forestille os hvordan det var dengang. Enkelte kunne svagt huske det. Scandic Hotel tog sig også en del bedre ud fra denne vinkel.

Sidste etape af turen gik til Musicon, - Roskildes nye, spændende kreative bydel. Området har en fortid som grusgrav, losseplads og betonvarefabrik. Nu huser det Roskilde Tekniske Skoles nye bygning, Musiconkollegiet, ungdomsboliger og skaterbanen Rabalderparken. Kunsten er også flytte ind i flere af de gamle bygninger. I ombyggede skibscontainere er cafeer og første spadestik er taget til familieboliger som er døbt Bifaldet.Det mest iøjnefaldende i Musicon er det gylne museum Ragnarock. De er et besøg værd, men det må blive en anden dag.


fredag den 24. februar 2017

At vente eller kede sig

De fleste hader at vente. Man bliver rastløs, uanset om det er noget godt eller skidt man venter på. Hertil har jeg kun et at sige, - så hold dog være at vente! Giv dig til noget andet, - så snart du går i ventemode! Det lyder jo meget nemt vil du måske sige. Det er det ikke i starten, det kræver en del øvelse, men det kan læres, - til stor glæde for både dig selv og dine omgivelser. Du bliver ikke længere rastløs og dem der omgiver dig bliver ikke stressede af at se dig lave stepdans foran toiletdøren eller sidde og tromme utålmodigt i bordet. Måske venter du tit på en der kommer sent, - senere end ventet, men er det for sent??

At kede sig er heller ikke rart. Mange opdager måske ikke engang at de keder sig. De tænder bare for tv og  computer eller deres uundværlige mobiltelefon. Alt sammen af bar kedsomhed. Tør ikke være alene med sig selv og deres tanker. De skulle prøve at slukke for det hele. Så ville der helt af sig selv opstå en lyst eller et behov for at foretage sig et eller andet. Det kunne f.eks. være noget kreativt eller lysten til en at læse en god bog eller til tage en forfriskende travetur. Tømme hjernen for tanker. Mærke efter, - mærke livet.

torsdag den 9. februar 2017

Hvor er livet dejligt!



Alt er hvidt derude og solen titter frem. Har renset fyret og ryddet indkørslen. Hurra for sneslyngen, - godt jeg fik den repareret!

Så var det lige vejr til en dejlig tur i det skønne Lejre. På med støvler, den lune jakke og handskerne og så gik det bare derudaf. Fordi jeg kan!

Taknemmelighed er ikke for stort et ord. Og rendyrket glæde over at jeg kan. Og glæde er jo ikke noget man bare skal gå og putte med alene.

Da jeg ikke har andre at dele min glæde over livet og denne dejlige dag, så vil jeg dele glæden med jer.

Her er billeder fra min tur på Skjoldungestien langs Lavringe Å.

torsdag den 2. februar 2017

Kyndelmisse slår sin knude



I dag er det den 2. Februar, Kyndelmisse. Dagen er en af de helt store vejrvarselsdage ifølge gamle skrifter. I dag har der været mildt med solskin og det skulle give sne og kulde til Påske. Vi får se. Her er et lille vers fra Højskolesangbogen som passer perfekt til i dag.

Det er hvidt derude
Kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.

Sådan kunne der have set ud, men det gør der heldigvis ikke i år. Billederne er fra februar 2007.
Udenfor er de første tegn på forår, erantisserne, dukket op, - uden at lade sig gå på af kulden.

onsdag den 1. februar 2017

Hotdogs på en sløv onsdag

 


Dagen startede med en tur til tandlægen. Planlagt heldigvis, - og ingen huller. Så til maling, hvor jeg p.g.a. tandlægebesøget kom en halv time for sent. Gik nu ikke glip af så meget. Vi sad og klattede lidt med acrylfarver på en paptallerken. Noget med at blande og se på komplementærfarver. Et af den nye lærers påfund. Herefter så vi en dvd om Goethes farvelære. Ikke meget maling idag! Mere spændende var indkøbsturen i butikken "normal". Skøn butik, hvor de har en masse småting til husholdning og forskønnelse af sig selv. Alt sammen billigere end normalt. Skulle bare lige købe hårlak, men der røg både en hårbørste, øjenskygge, deodorant,  et par postkort og en pose saltlakrids oveni. Nu jeg var ude at solde gik turen også omkring genbrugsen, hvor jeg afleverede en pose tøj og soldede en bog til  hele 10 kr. Og så var der lige pølsevognen, hvor jeg sluttede af med Roskildes bedste hotdog til 25 kr. Mums!
Torben Blinkes Nielsens billede.

mandag den 30. januar 2017

Frihed til at gøre lige hvad JEG vil lige NU

Tror ikke jeg har været så god til det tidligere. Altså det med bare at sætte mig ned og lade alt ligge, som ikke var nødvendigt lige NU. Jeg er jo opdraget med at pligten kommer før fornøjelsen. Pligten er en underlig størrelse. Pligten overfor hvem?? I mit tidligere liv har det jo nok været alle behov og ønsker hos dem der omgav mig. Satte deres ønsker og behov over mine egne. Nu er jeg ved at lære det, - altså kun at gøre det jeg føler for og har lyst til LIGE NU. Og det er jo meget nemt når jeg er alene, vil nogen jo nok mene. Men nej, - noget der tit sniger sig ind i mine tanker er, -  du bør eller du skal lige først. De tanker skal væk, men det kræver lidt arbejde at omprogramere gamle mønstre. Det var min gode ven Karl, der fik prikket lidt til mig på det område. Han påstår at i hans alder laver han kun hvad han har lyst til LIGE NU, resten må vente hvis det ikke er en nødvendighed. Tror virkelig han efterlever det, ellers kunne støvsugeren ikke stå i stuen i 14 dage uden at blive brugt. Selv arbejder jeg  stærkt på sagen!! For at blive den bedste og mest sande udgave af MIG SELV!

søndag den 29. januar 2017

Grå og diset søndag

Hvad kan man så lige bruge sådan en grå og diset søndag til? Ikke vejr til andet end sutsko og lang pibe vil nogen måske sige, Men vejret er jo aldrig hverken godt eller dårligt, - vejret ER bare. Og idag var det slet ikke så dårligt, - lige vejr til søndagsturen med Gåklubben. Vi var hele 10 der havde vovet sig ud. Godt nok skulle jeg have vanter på i starten idag, men man kan jo heldigvis gå sig varm. Turen idag gik til Lynghøjsøerne, - den tidligere grusgrav i Svogerslev, som nu er ved at blive omdannet til et vandreparadis med bænke og borde strøet omkring på passende steder. Efter turen rundt om søerne gik vi igennem Hyrdehøjskoven tilbage til Svogerslev. Turen idag blev på 8,5 km. Nu er det så blevet tid til en velfortjent frokost.