På tur med dykkerskibet Søløven

I søndags var vi lidt heldige med vejret. Vi skulle nemlig til søs. Havde fået en speciel invitation til at komme på tur med Søværnets dykkerskib Søløven. Det var en tur for besætningen med deres familier og så havde min svigersøn Bo, som er dykkerinstruktør og marinespecialist på Holmen inviteret Per og mig med. Det er jo ikke hver dag man får sådan en mulighed så vi takkede pænt ja tak. Vi var omkring 70 mennesker i alderen 3-4ombord i alderen 3-4 måneder til over 70 år. Med Bo som guide fik vi en meget fin rundvisning og forklaring på alting på skibet. Især Bos arbejdsområde med tryktanken og hospitalet. Sikke dog en masse instrumenter, knapper og håndtag og trykflasker at holde styr på, men han ser ud til at have styr på det og har selv deltaget aktivt i indretningen af skibet som tidligere fungerede som patruljefartøj i Søværnet. Vi så også søredning med helikopter og til slut var vi en tur i Mastekranen, - det fortæller jeg om senere.

Roskildes katedraler

Roskilde Domkirke tårner sig op over Roskilde og kan ses langvejs fra. Domkirken er den kirke i verden hvor der er flest konger og dronninger begravet. I alt 21 konger og 18 dronninger er begravet  her. Kirken blev påbegyndt ca. 1175 af Absalon og byggeriet stod på i 200-300 år.      RoskildeDomkirke er på Unescos Verdensarvsliste.                                                                                

Roskilde har i 2014 fået noget som på afstand  kan ligne en ny katedral. Der er også begravet en masse her, eller rettere brændt, - nemlig affald som bliver til energi.  Den nye katedral, Energitårnet blev indviet af Kronprins Frederik i september 2014. Ligesom Domkirken tårner Energitårnet sig også op og kan ses på lang afstand, f.eks. her i Lejre.
Begge dele er imponerende bygningsværker men der er nu ingen tvivl om at jeg finder Domkirken smukkest. Og Energitårnet kommer nok aldrig på Unescos Verdensarvsliste.

Smukke rhododendroner

Lige nu står haven allerflottest. Træerne er grønne. Bregnerne har foldet sig ud i al deres vælde og står nu næsten en meter høje. Havebassinet fik en ordentlig gang oprensning lige før vi tog til Sverige og fiskene trivedes fint. Desværre havde vi igen haft besøg af fiskehejren imens vi var væk. Fiskene var også væk, der var kun 2 tilbage. Nu har vi sat stålpinde med fiskesnøre over og omkring bassinet og indkøbt 5 nye sommerfugle-koier. De er godt nok ikke ret store, men det bliver de forhåbentligt. Alt trives som sagt, - også ukrudtet, så det er med at være over det hele tiden.
Det som står allerflottest lige nu er rhododendronerne. Der var kun et par stykker der var sprunget ud da vi tog til Sverige, så det var en glædelig overraskelse at komme hjem til. Se bare, - er de ikke smukke?

Te Anau, - et af de smukkeste steder jeg har været

At rejse er at leve. Så sandt. På sådan en råkold, blæsende og regnfuld majdag går tankerne til varmere himmelstrøg. Det er nu ikke varmen der trækker mine tanker mod Te Anau, - det er min tablet hvor jeg er faldet i gryden med Pinterest. Her kan man finde alt muligt bl.a. billeder af næsten alt og fra alle steder i verden og selvfølgelig også fra Te Anau i New Zealand. Navnet Te Anau er maori og betyder "Hulen med hvirvlende vand". Søen er den største på Sydøen og New Zealands 2. største efter Lake Taupo. Den er 65 km lang og dækker et areal på 344km2. Byen Te Anau ligger i det sydøstlige hjørne af søen og er den eneste by ved søen. Det meste af søen ligger i Fiordland national Park.

I 2009 rejste Per og jeg rundt i New Zealand og camperede ved søen i 2 døgn og Te Anau er ikke et sted man glemmer. Vi boede på en skøn campingplads hvor der var en masse gamle Morris biler og nogle sjove små huse. Vi boede selvfølgelig i vores mobilhome. En ferieform som jeg varmt kan anbefale.

Godt på vej, - genrejsning efter stormen i december 2013

Nu glæder vi os igen her i Lejre. Den flotte Nørregård som styrtede sammen i stormen i December 2013 er nu oppe at stå igen. Den sammenstyrtede længe lå som den var styrtet i over et halv år før der skete noget overhovedet. Der var jo nok en del der skulle afklares omkring forsikring og placering af ansvar. Var tingene nu lavet som de skulle eller var der nogen som kunne drages til ansvar. Den slags tager jo tid. Og så var der jo håndværkerne og nye materialer. Det skulle jo også være på plads. Strå til så stort et tag har man ikke bare på lager. Allerførst skulle der jo også ryddes op. Hold da op et arbejde! Så begyndte der at komme materialer. Bindingsværket blev rejst og murværket lavet og så blev taget blev tækket. Undervejs har der været et par storme, men heldigvis ingen nye skader, - alt var sikret forsvarligt. Og nu står den der igen til stor glæde for os her i Lejre.

Naturens festmåned

Endelig rigtigt forår, - næsten sommer. Hver dag er der noget nyt at se på. Nyt og nyt vil nogen nok mene. Og de har jo sådan set ret. Det der sker er jo sket millioner af gange før i naturens festmåned. Men for mig er det et under hvert år som jeg aldrig bliver træt af at kigge på og undres over. Tænk nu sker det igen! Knopperne bliver saftspændte og brister og spæde lysegrønne blade titter frem. Dag for dag bliver det grønnere og grønnere derude. Og gult bliver det også snart. Mælkebøttegult. Trækfuglene er også vendt hjem til os for at yngle. Vi har stær i stærekassen og over markerne synger lærken så det er en lyst. På markerne er køerne kommet ud. Det samme er de dejlige får med deres små lam. Der er foretagsomhed overalt blandt dyr og mennesker. Lyset og solens livgivende varme giver energi til alt levende. Tiden fra midt april til midt maj er det jeg kalder naturens festmåned, - her sker der virkelig noget. Nyd det!


                                                                                   

Dronning Margrethe 75 år

I dag er der flag overalt i Danmark, - også her på Lejrevej. Vores dronning fylder 75 år. Per er ude at lufte gardernes fane sammen med Hans Henning. Han står her et sted i dette mylder af faner. Inviteret selvfølgelig.

Selv sidder jeg og følger på tv og tænker på hvordan jeg som barn havde et puslespil med Prinsesse Margrethe og påklædningsdukker med alle tre prinsesser. Jo hun har været i mit liv så længe jeg kan huske. Og jeg er royalist, - ikke fanatisk. Køber ikke Billedbladet hver uge. Jeg synes vi har en fantastisk dygtig dronning som spænder så vidt inden for kunst og kultur udover alle de mangeartede opgaver hun har som landets regent, - godt støttet af Prinsgemalen.

Violer, - duftende forårsbebudere

Før Påske gik jeg og kiggede længselsfuldt i græsplænen og bedene i min have. Var der violer? De hedder jo martsvioler, - men der var ingen. Vel hjemme igen efter en uge i vores hus i Sverige var det tid til en lille havevandring. Og der var de! Masser af dejlige lilla violer alle vegne. Og ude i gærdet blomstrede De blå Drenge, som Bedste kaldte dem, - hedder vistnok scillaer. Der bliver flere og flere for hvert år. Dejligt. Blå blomster er bare så smukke. Påskeliljerne var også begyndt at blomstre og snart er det tid til at roserne skal beskæres, - de er begyndt at få blade, men man skal jo lade saksen være til nattefrosten er helt ovre.

Nationalparken åbnes med Kronprins frederik

 

I dag kom så den store dag. Danmarks nye nationalpark Skjoldungernes land skulle åbnes med maner. Hele 3 borgmestre, en kulturminister og selveste Kronprins Frederik deltog. Og det gjorde vi også. Åbningen foregik på Ledreborg Slot som nu kan prale af at ligge i en nationalpark. Første taler var da også den stolte greve som havde åbnet slotspark og store lader til formålet. Her var der så udstillinger af alt muligt som naturen i nationalparken kan byde på og der var gratis smagsprøver på økologiske råvarer fra området. Lejres nationalskjald Erik Grip var også hidkaldt og sang meget passende om det åbne landskab. Der var også rigtig gang i fotograferne. Aldrig har jeg set så mange store telelinser på en gang. Og politi og sikkerhedsfolk var selvfølgelig også til stede, selv om alt foregik i en rolig og afslappet atmosfære skal der jo passes på Kronprinsen.

Besøg på barndommens gravhøj

I disse dage er jeg i Hune og besøge min søster Inge Lise. Det er jo ret tæt på byen hvor jeg boede og gik i skole fra jeg var 8 år. Jeg gik i den gamle Pandrup Skole som blev revet ned samme år som jeg sluttede der. Jeg boede i nærområdet til jeg som 18-årig rejste København. I dag var Ingelise og jeg så i Pandrup. Hun skulle handle lidt. Købte nye støvler, en dejlig bluse og en Dab-radio, så nu er der klassisk musik i radioen, men hun ser cykelløb i tv. Vi var også en tur ud til enden af Cannerslundvej for at besøge min barndoms gravhøj. Mange af min barndoms cykelture endte her. Så kravlede jeg op og sad og filosoferede over livet og drømte barnlige drømme. Der voksede mange vilde blomster på og omkring højen, men i dag var der kun tørre græstotter, - nok på grund af årstiden. Nu var der kommet fint skilt og hegn omkring og vejen dertil er ikke længere en grusvej som dengang, men højen, - min barndoms gravhøj var der stadig.

Skjoldungernes Land - Danmarks nye nationalpark.

Her i Lejre mærker man historiens vingesus. Museet uden vægge kalder man det også. Mange af sagnene viser det sig at være hold i når man gør nye arkæologiske fund. Vi vader rundt i fortidsminder. Masser af gravhøje, - der er 257 registrerede gravhøje i Lejre Kommune. Og vi har skibssætninger og jættestuer og til at gøre det hele mere forståeligt for os almindelige mennesker har vi Sagnlandet. Her bliver alt anskueliggjort i form af foredrag, film og plancher og i sommermånederne af arbejdende værksteder og beboede huse bl.a. fra jernalderen. Nu er hele herligheden så blevet en del af den nye nationalpark Skjoldungernes Land. I går gik vinden frisk over Lejres bakker hvor jeg gik en dejlig tur mellem gravhøje og skibssætninger og Lejres mange åløb. Bidende koldt. Hjemme igen kiggede jeg på kort over hvor alle disse gravhøje ligger og fik så den ide at jeg ville søge efter min barndoms gravhøj i Pandrup. Det var et sted jeg tit søgte hen når jeg var ked af noget. Så sad jeg bare der helt alene. Lod tankerne flyve. Og tænk jeg fandt den på kortet over gravhøje. Min Gravhøj! Den hedder Hedegaards Høj. Jeg har haft kontakt til ejeren af stedet hvor den ligger og har fået lidt historie og er velkommen til at besøge højen. Det vil jeg helt sikkert gøre når jeg tager derop om et par uger.

Fugleflugt og ønskedrømme 2

På sådan en råkold februardag med slud og kraftig vind fra syd kan man godt drømme om varmere himmelstrøg. Der er f.eks. mellem 25 og 28 grader i hele New Zealand i dag. Ville det ikke være dejligt at køre rundt dernede i en autocamper? Fri som fuglen. Bare nyde det dejlige land igen.

Havde jeg penge nok ville jeg rejse og se alt det jeg endnu mangler at se. Alene eller helst sammen med Per. Jeg ville gerne se mere af USA, - f.eks. Yellowstone og de sydlige stater Texas, Louisiana og Mississippi. Jeg ville også gerne se mere af det vestlige Canada og Alaska. Et krydstogt fra Buenos Aires og syd om Sydamerika til Santiago i Chile ligger også højt på ønskelisten. Jeg ville også gense mange af de steder jeg forelskede mig i på tidligere rejser.

New York, Singapore, Hong Kong, Sydney og Lapland. Men som Bente siger, - vi kan jo ikke rejse altid. Ærgerligt! Det ville ellers være dejligt for det er på rejserne vi fungerer bedst sammen. Hverdagen med alle dens fortrædeligheder kan nogen gange være svær at handle. Ved ikke altid om man er købt eller solgt, - inde eller ude. Mon ikke det snart er min tur til at vinde i Lotto??

Vintersysler, - stuen males

Når vejret er rigtig trist og der blæser en kold vind udenfor er der ikke meget ved at være ude. I haven er der ikke meget man kan gøre. Det er bare at kigge længselsfuldt efter forårstegn, - og de er der jo. Erantisser, vintergækker og løgplanterne der titter frem. Mens man venter kan man jo så f.eks. give sig til at male i stuen. Det er jo ikke noget man tager sig tid til om sommeren. Og det tager tid! I vores stue gør det i hvert fald. Vi har nemlig bjælker, - mange bjælker, som der skal beskæres udenom før der kan males flader med rulle. Vi har også en masse billeder og ting på væggene. Det skal ned alt sammen og sømmene tages ud. Når der så er malet skal det hele op igen, efter at spindelvæv og snavs er fjernet. Nu er der rent og pænt og alt hænger på sin plads igen, - næsten. Det kom der ud af at Per sagde han kedede sig når han ikke kunne lave noget ude. Han var da heldigvis med på ideen med det samme, - og det trængte siger jeg bare!

Vintertur ved havnen

Forleden skinnede solen hele dagen. Alt var hvidt og meget lyst, - lige vejr til en lille travetur. Alt det pladrede var blevet til fast grund for der var et par graders frost. Ikke en vind rørte sig så der var dejligt i solen. I skyggerne var der noget koldere, man kunne virkelig mærke solens magt. Per skulle lige ud og se om hans båd havde det godt derude i Herslev Havn. Det havde den, - der var intet at bemærke og så gik vi en lille tur langs vandet. Smukt, men ikke meget liv ud over svanerne og en lille rødben der svømmede rundt mellem nogle sten og søgte efter føde. Frem og tilbage, - ved ikke hvad de lever af, men den var meget ihærdig.

Genrejsning efter decemberstormen 2013

I det meste af 2014 har det været et trist syn der mødte en på Lejrevej. Nørregården der var styrtet sammen under den store storm i december 2013. Det var jo næsten ikke til at bære. Den var under renovering og blev flottere og flottere for hver dag der gik. Og så kom stormen. Der gik måneder hvor der tilsyneladende intet skete. Ikke noget synligt, men der blev sikkert arbejdet med forsikringer og ansvar og kontakter til håndværkere og leverandører af nye materialer. Så kom der gang i oprydningen og pludselig begyndte gården igen at rejse sig og tage form og er nu næsten færdig udvendig. Jeg glæder mig igen over det smukke arbejde og håber den vil overleve mange storme og blive til glæde for beboerne.

Heste og skøn irsk musik og billeder

Dette indlæg er inspireret af dels af traveturen på Skjoldungestien og dels af kirkekoncerten med Marianne Green i Allerslev Kirke hvor der var dejlig irsk musik. Kiggede lidt på YouTube efter nogle videoklip med Marianne og fandt The Banks off The Bann i en skøn instrumental udgave. Ud over musikken var der også de dejligste hestebilleder som jeg vil dele med jer. Langs Skjoldungestien nyder jeg hestene året rundt og i år var der hele to føl. Jo heste og irsk musik er noget særligt.

Vinterstemning fra Lejre

I dag sov jeg længe, - næsten til klokken 9. Vi havde Ulla, Bo, Nikolaj og Magnus til middag igår aftes. Dyreryg, som vores nabo Ib havde doneret. Den blev lavet med stor respekt og med alt til faget hørende. Efter middagen spillede vi 500, - os alle 6. Det blev en maratondyst så det blev sent. Til morgen skinnede solen flot og alt var hvidt udenfor og meget lyst indenfor. Tog en hurtig runde let rengøring inden den lavtstående sol nåede at skinne ind og fange støv og spindelvæv.

Så var det tid at komme ud og nyde det gode vejr. Det blev til en frisk tur på Skjoldungestien. Her kunne man se åen eller åerne i deres fulde størrelse. Skræpper og siv langs bredderne var fjernet eller bare visnet væk og der var masser af vand og en kraftig strøm i åen. Skjoldungestien er altid et besøg værd og jeg har jo kun gået en lille tur på 5-6 km i dag, men den er jo meget længere. Det må udforskes senere.

Cafe Ostedet og min lille butik i butikken er sprængt væk

For godt en måned siden åbnede Cafe Ostedet i Osted. Det var en meget kreativt indrettet cafe med malerier, spændende dametøj, glaskunst, filtede hjemmesko og meget andet. Selv havde jeg et par hylder med smykker og akvareller. Håbede på at kunne sælge lidt af det en gang imellem. Sådan skulle det ikke være. Nu er alt blæst ud af butikken i en kæmpeeksplosion torsdag nat. Så først fredag eftermiddag i Roskilde Avis hvor slemt det egentlig var. Havde hørt nogle små pip om at nogen havde forsøgt at sprænge Nordeas pengeautomat. Jeg ved endnu ikke om der er spor tilbage af mit "forretningseventyr". Alt er spærret af , dels for tekniske undersøgelser og dels for at bygningen ikke skal styrte sammen. Har intet hørt fra Sanne, - butikkens ejer, men hun har vist nok også andet at tænke på, alt hvad hun har arbejdet på i måneder ligger i ruiner, både salonen og cafeen. Det er synd både for hende og for Osted hvor det nye initiativ på det lidt hensygnende butikstorv blev hilst velkommen.

Sydney Operaen og dens mange vinkler

Sad lige og faldt i staver over billederne på min pauseskærm som kører diasshow med mine billeder. Her tonede Sydney Operaen så op set fra mange vinkler.

De 5 dage vi var i Sydney boede vi i gåafstand til Operaen og til Harbour Bridge og de virkede som en magnet på os. Vi gik rundt i området flere gange om dagen.

Vejret var med os og vi nød det i fulde drag. Har gået hele vejen omkring Operaen og fik også en guidet rundvisning.

Guiden spurgte hvilke lande deltagerne i rundvisningen kom fra og vi følte os som de eneste danskere meget stolte da hun fortalte om Jørn Utzons fantastiske bygningsværk, - som med rette også er Australiens stolthed.

Sydney er en fantastisk dejlig by og kan varmt anbefales. Bare pokkers at der er så langt derned. Her får i en tur rundt om Operaen. Nyd den som vi gjorde. P.S. De flotte hvide klinker (som er grå ellers ville de blænde) er fragtet til Sydney hele vejen fra Höganäs i Sverige.

Fugleflugt og ønskedrømme

Nogle gange kan man godt ønske sig at man var et andet sted, - ikke bare et andet sted men også i en anden tid. Man skulle have en tidsmaskine ligesom i julekalenderen.  Man sidder bare her i pandekagehuset i et morads af kaotiske følelser og føler sig afmægtig. Føler sig i vejen og ikke velkommen visse steder. Ikke rart vil jeg bare sige. Bestemt ikke rart. Måske bliver det bedre, - arbejder kraftigt på at finde hoved og hale i det hele. Svært, - meget svært endda. Så går tankerne tilbage til Ølstykke, i det lille rækkehus og en bestemt aften der. En aften med drømme, - store drømme og en masse kærlighed. Den aften blev John Denvers sang Somdays are Diamonds vores sang. Håber snart jeg finder et par diamanter,- lige for øjeblikket er der for mange sten. En anden sang, - en med længsler i fandt vi en sommeraften på terrassen. Gad vide hvem vi tænkte på hver især da vi hørte den? Den hedder Pretend to love me tonight og er fra en debutplade med Stevie Agnew.