Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

tirsdag den 11. marts 2014

I en lille båd der gynger

Sådan som solen skinner i dag ville man da være et skarn hvis man ikke kom ud i det gode vejr. Det er jo en ren foræring med disse skønne forårsdage her så tidligt i marts. Hørte i TV at der var snestorm sidste år. Per har jo fået en jolle sidst på året og vil gerne lidt fiskeri  og det kribler for at komme i gang. Har også både ruser og net klar til udsætning. Derfor lokkede han med en tur på vandet og det kunne jeg da ikke sige nej til. Der skal jo lidt rekognoscering til. Hvor er det mon bedst at sætte garn og ruser? Per avde smurt et par stykker brød og vi havde kaffe og en øl med. Og så naturligvis fiskestænger. Fik båden i vandet og så tøffede vi derudaf, - naturligvis iført redningsveste. Næsten havblik og med svaner til alle sider. Smukkere kunne det næsten ikke være. Fisk fangede vi nu ingen af men det var en dejlig tur alligevel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar