Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

lørdag den 26. januar 2019

Håndbold eller ikke håndbold?

Billedresultat for Mikkel Hansen
Det er nok ikke gået mange forbi, at der er blevet spillet VM i håndbold for herrer i Herning i de sidste 3 uger. Tænk jer, det er lykkedes at få sådan en begivenhed til lille Danmark. Godt nok sammen med Tyskland, men det er jo bare noget vi går let hen over. Det er Danmarks VM! Færdig! Hele Danmark er gået amok i håndboldrus. Eller det troede jeg. Jeg blev klogere og en lille smule forarget, da min datter Ulla ringede lige da Mikkel Hansen blev udnævnt til semifinalens bedste spiller i tv. Hvad laver i spurgte hun, på grund af baggrundsstøjen. Ser håndbold, - vi er i finalen!! Nå.. er der håndbold?? Har man hørt mage. Eneste undskyldning er at hun havde tilbragt natten på Køge Sygehus på grund af et maveonde. Hun skal formodentlig heller ikke se finalen i morgen mod Norge, men jeg liner op foran tv med chips, flæskesvær og øl til at dæmpe nerverne.

tirsdag den 22. januar 2019

En måned fløj forbi



Helt utroligt så hurtigt tiden går. Julen er for længst overstået og starten på et nyt år er gået for mere end 3 uger siden. Dagene er blevet ca. 1 time længere og det mærkes. Tændingstidspunktet for lyskæderne i træerne er allerede blevet reguleret 2 gange.
Udenfor er påskeliljerne kommet til syne og lur mig om ikke vintergækker og erantis skjuler sig under de visne blade og bare venter på at jeg river bladene væk. Hvis der lige kommer et par gode solskinsdage , så skal jeg i haven.
Lige for øjeblikket bliver der brugt megen tid på at se VM i håndbold og Australian Open i tennis. Og så skal kæresten, bowlingen, kortspillet og gåklubben jo også passes. Og sådan fløj endnu en måned forbi.