Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

onsdag den 19. marts 2014

Krim, - lidt historie om et omtumlet paradis

St. Vladimir Cathedral in Chersonese
I disse dage hvor Krim er på alles læber vil jeg kigge lidt tilbage i Krims historie. Måske kan jeg så forstå lidt mere af hvad det er der foregår. Krim blev i det 13. århundrede erobret af de mongolske nomader tatarerne og Krim var i deres besiddelse til 1783. Herefter blev Krim en del af Rusland og senere en del af Sovjetunionen. I 1944 anklagede Stalin krimtatarerne for at samarbejde med Nazityskland og de blev deporteret til Usbekistan. I 1954 gav Krustjov Krim som en symbolsk gave til Ukraine. I praksis betød det intet da både Rusland og Ukraine var en del af Sovjetunionen. Da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991 blev grænserne mellem sovjetrepublikkerne til gældende statsgrænser og Krim hørte nu under Ukraine. Krims placering har altid været af stor strategisk betydning. Krimkrigen fra 1853 til 1856 mellem Rusland og det Osmanniske Rige fandt sted for at skaffe Rusland en passage fra Sortehavet til Middelhavet. I dag ligger både den ukrainske og den russiske sortehavsflåde på Krim.
Udover den militære betydning er Krim også et subtropisk ferieparadis og dermed en økonomisk faktor i området. Efter 1991 er ca. 280.000 krimtatarer vendt tilbage til Krim og de bor nu sammen med ca. 60% russere og 25% ukrainere på Krim. At ukrainerne kiggede mod vest og EU passede ikke Putin og uroen i Ukraine gav ham en kærkommen lejlighed til at sætte sig på Krim. Putin er en farlig mand og måske pønser han på at indlemme hele Ukraine i Rusland. En ting er i hvert fald sikkert, - han har startet den kolde krig igen.
Ancient town Chersonese remains

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar