Alt er gult og grønt

Så er alle træerne sprunget ud, - næsten. Vi har også haft nogle skønne forårsdage. Skiftet kom meget pludseligt, lige fra frost og sne og hagl og så til høj sol og 20-25 grader. Ikke så sært at der kom fart på naturen. Næsten 2 uger med sol og varme. Så nu er der plantet krukker til, der er plantet porrer, sået ærter og sat løg. Ude i drivhuset er der oplantet agurker, tomater, en melon og en snackpeber, Og i lerpotterne er der nu igen sået tagetes efter at de bleb brugt til fuglefoder i vinter. På marken på den anden side af vejen står rapsen lysende gul og duftende. Det er bare så smukt et syn, - synd at det ikke holder så længe.

Nej hvor synd, - næsten ikke til at bære

 Har lige været en tur på Holbækmotorvejen ved Roskilde. Skulle købe planter til drivhuset i Hobbyland. På vej hjem kørte jeg i indersporet bagefter en Berlingo som pludselig og uforklarligt satte farten ned. Nå ham måtte jeg jo bare udenom. Da jeg var på siden af ham og han næsten holdt stille så jeg hvorfor. Den sødeste lille andemor var stolt på vej ud i verden med et kuld på 7-8 nuttede ællinger. Jeg kom forbi inden de nåede min bane, og derfor ramte jeg dem ikke. Heldigvis. Men der var god trafik og der kom flere biler bagfra i de 2 yderste spor. I midten er der et betonautoværn og på den anden side var endnu 3 spor som skulle krydses før de var i sikkerhed. Det kan næsten kun være endt i død og ulykke for den lille andefamilie. Næsten ikke til at bære!

Kærligheden er en tallerken

 

Mange sammenligner kærligheden med en blomst. Blomsten skal plantes i god jord og vandes og gødes for at blomstre. Kærligheden skal også plejes for at blomstre, ellers går der let skår i den. For der kan gå skår i kærligheden, det kan der ikke i en blomst. Derfor er min metafor for kærligheden en tallerken. En tallerken af det fineste porcelæn. En tallerken, som man sætter stor pris på og bruger igen og igen og glæder sig over hver gang den bruges.  Hvis man passer på den kan den fine tallerken bruges i mange år. Det er ikke altid nemt at passe på tallerknen. Man lægger måske ikke mærke til de små krakeleringer og skår, men hvis man ikke passer på står man en dag med en samling skår eller bare en flækket tallerken og kærlighedens tallerken er ikke længere brugbar..Så må man skaffe sig en ny. I min alder bliver det nok en genbrugstallerken.

Fjordstien, - endnu en af Roskildes perler

Min søndagsgåtur med gåklubben foregik i Roskilde denne gang. Vi var kun 5 og kunne være i Ullas bil. Det var også hende der havde lagt ruten, så hun vidste hvor vi skulle hen. Parkerede ved Maglekildevej lige bag Domkirken. Ulla kendte en lille smutvej ned til Byparken og så gik vi videre til havnen og forbi Vikingeskibsmuseet. Her finder man Fjordstien mod Frederikssund på højre side af fjorden. Vi nøjedes dog med at gå til Veddelev og kigge på fjorden med vikingeskibe, havkajakker, ænder og svaner.

 Vi nød også synet af haverne på bagsiden af milionærvillaerne langs Frederiksborgvej. Turen bød på store sten og små betonmure som skulle forceres, så det var med at huske at se på hvor vi gik. På hjemturen tog vi trappen op til Frederiksborgvejens asfalt. Så kiggede vi på husene igen fra en ny vinkel og nød fjordglimtene imellem dem. Dejlig tur i skønt solskinsvejr.

Kællingehaven, et lidt gemt hjørne af Roskilde

Roskilde Havn kender de fleste. Her er der da også ganske dejligt at komme på alle tider af året. Savner dog den lille vogn der solgte de skønneste lune fiskefileter. Godt at man stadig kan købe is og pølser. Hvis man går på den østlige side af havnen og forbi Roskilde Sejlklubs hus kommer man ud i Kællingehaven.

Her ligger der først en masse joller og der er en del moler i mere eller mindre god stand, men først og fremmest er her fred og ro. Helt ude er det svanerne og blishønsene og stenene der fanger blikket. En anden ting som jeg skal ud at besøge en weekend er Sankt Hans Have. Jeg har ikke været der endnu, men haven og cafeen skulle være åbnet for sæsonen og der går så vidt jeg kan se en sti fra Kællingehaven derud.

Ar i naturen eller turkisblå oase?

Er lige kommet hjem fra min søndagstur med Svogerslev Gymnastikforenings gåklub. Vi blev igen forskånet for regn, men der blæste kraftigt fra vest. I håb om at finde lidt læ gik turen til Svogerslev Grusgrav. Læ var her nu ikke, men der var det smukkeste turkisblå vand i søen og endda med bølger på. Jeg synes det til en vis grad er ok at grave grus, men der mangler i den grad en plan eller stillingtagen til hvad der skal ske med området bagefter, når det ikke længere er rentabelt at grave. Og det er synd for os og for naturen. Eksempler på gamle grusgrave som er blevet til rekreative områder er f.eks. Hedeland ved Roskilde og Badesøen ved Malerklemmen i Borup. På turen så vi de første svaler og en tårnfalk, og for at gøre det hele komplet, - også en død måge.

Blodig morgen!

I morges var Bandit ikke særlig populær hos mig. Hans menu er lidt sæsonpræget, - dog med mus på menuen hele året. Og fugleunger, der lige har forladt reden, lever livet farligt når de sidder i buskene og gnægger af ham og tror de bare kan flyve fra ham. Det var nu ikke en fugl idag. Det var et andet yndet bytte det var gået ud over, nemlig den årligt tilbagevendende spise, harekillingen. Køkkengulvet så rigtig grimt ud og mit sprog var heller ikke pænt. Det kunne Bandit selvfølgelig ikke forstå. Ros når jeg fanger mus og så skældud for et endnu flottere bytte! Ja, sådan er livet. Billedet er fra sidste år, hvor harekillingen reddede livet, - det gjorde den ikke i år, - derfor ingen billeder. Håber ikke han kommer med flere. Et år fangede han fire!

Jordbær, - og den lille Benny med paraplyen

Lørdag hentede jeg jordbærplanter hos Bo og Ulla. De er nu plantet i 2 fine rækker. Det er mindst 30 år siden jeg sidst har haft jordbær i haven, så jeg var lige på nettet for at se noget om afstand mellem rækker og planter. I går eftermiddags var jeg så til Karlas 2 års fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt. Mads havde sat havestole frem i en lækrog hvor solen nåede ind. Og hvem satte sig så der? Hele 4 oldemødre! Vi var i alderen 72 til 82 år og jeg var den yngste. Vi har altid været hurtige i vores familie. Karla fik selvfølgelig gaver, - bl.a. en paraply med Mickey Mouse. Den syntes hun var vældig fin og det gjorde lille Egon også. Sådan en lille Maine Coone-fyr er da ikke til at stå for, vel?

En fantastisk følelse, - at kunne selv!

Travl dag idag. Har både vasket tøj og vasket det halve drivhus ned. Blev våd og kold, så resten må vente til i morgen. Så er vejret forhåbentlig mere stabilt. Tømte aske ud fra fyret. Kørte til Roskilde i eftermiddags for at købe gave til Karla. Da jeg kom hjem var der alarm på fyret, hvilket er meget normalt efter rensning og tømning. Plejer bare at afmelde alarmen og så kører det. Det gjorde det bare ikke denne gang, - gik i alarm igen. Nå, - så var der ikke andet at gøre end afmontere fyr/motor. Ganske rigtigt, der lå en bunke piller i hærden, som som ikke var brændt. Altså var eltænderen stået af. Ganske som det plejer at være, - fredag aften! Derfor har jeg altid både en eltænder og en lysmåler på lager, for det er ikke morsomt at mangle en af disse til en weekend. Da eltænder var skiftet og fyret monteret igen, så kørte fyret perfekt! Hurra for YouTube og alle deres fine vejledninger i snart sagt alt!

Sidste kreationer

Nu lakker det mod enden som konen sagde da hun sad på det nyferniserede køkkengulv. Og det gør det jo. Igår var der sæsonafslutning på bowling. Niveauet blev hævet en smule i forhold til sidste år og det er jo som altid hyggeligt at være sammen med de gamle gardere.
Det sociale akvarelhold nærmer sig også afslutningen. Har vist et par gange igen. Jeg maler helst efter fotografier jeg selv har taget rundt om i verden, men nu er jeg løbet tør for fotos da jeg ikke rejser for tiden. Sådan må det jo være når jeg mangler en rejsekammerat og huslejen og øvrige forpligtigelser er vigtigere end rejser. Nå, - jeg vinder nok snart i lotto. Her er lidt fra min kreative side.

Ja sådan kan det gå

Jeg købte en lille sød bog forleden. Gav 10 kr. for den i en genbrugsbutik. Slog op på første side og så
dette billede af bjørnen.

Dybt
underligt med disse links som jeg kalder dem når noget ligesom linker til noget andet.Teksten til dette billede af en bjørn (den har også symbolværdi) ligner til forveksling en tekst som vendte op og ned på mit liv for to år siden. Ganske uskyldigt, - på facebook. Nå men pyt!
Livet går videre.....

Har i set at der er martsvioler? Ellers er her et billede fra min græsplæne.

 

 I får også et af de fine mini påskeliljer. Sjovt billede i grunden. For hvorfor er der også en mælkebøtte? Simpelthen fordi jeg ikke så den da jeg tog billedet. Det er det der med at fokusere på det smukke i livet.

Lidt stemning fra Sverige

Så er Påsken forbi. Var igen i år i Påryd i vores hus. Dejligt fredeligt. Ingen Internet og dårlig mobildækning. Det er ferie! Tid til at lave de ting der skal laves. Tid til at hygge. Tid til en tur i skoven.

Bo og jeg var ude for at sætte gule plaststikbånd om træer i skoven. Jeg er nemlig ikke den store stifinder, så det er for at jeg kan finde rundt i skoven og tilbage til huset uden Bo. Her er lidt stemningsbilleder fra det svenske paradis.

God Påske

Her på denne skønne Skærtorsdag morgen vil jeg bare lige ønske jer allesammen en rigtig God Påske. Nyd foråret og pas godt på jer selv og hinanden.

Nypudset bil og cyklen pumpet

Der er grøde og virkelyst allevegne. På markerne ned mod mosen slår viberne deres akrobatiske vingeslag. Rådyrene er der også og tager for sig af bondemandens afgrøder og foderet han har stillet ud til dem. Her har virkelysten givet sig udslag i at jeg nu har en bil der både er støvsuget indvendig og vasket udvendig. Den er simpelthen bare så fin. Cyklen er knap så fin. Den blev bare støvet lidt af og fik fjernet de værste spindelvæv og så fik den lidt luft i forhjulet. Begge køretøjer er således klar til nye opdagelser i Lejre og omegn. Bilen måske lidt længere væk.

Min rastløshed genererer energi

Forår. Alting spirer og gror. OG! Endnu engang må jeg erkende at "der er intet så galt at det ikke er godt for noget". Her går jeg og synes det er r..sygt at tusse rundt her i Pandekagehuset alene. Det gør mig rastløs. Jeg kan ikke bare sætte mig og se fjernsyn eller læse i en bog. Der skal ske noget! Derfor er vinduerne nu pudset både indvendig og udvendig. Både mod nord og syd. I haven er bedene revet for visne blade og andet skidt. Det samme er der ude langs stengærdet. I indkørslen er planterne langs huset blevet trimmet lidt og så er der fejet. Efter at have arbejdet den værste rastløshed af kom der ro på. Så var det blevet tid til en velfortjent øl og et par sider i min bog, - ude i drivhuset.

Skulle vi ikke lige tage en tur til Grønland

Har været på min ugentlige travetur i dag. Har haft gang i ovnen og der er blevet lidt for varmt her i huset og mine fødder koger. Og så er der jo det der med visualisering. Skulle vi så ikke lige tage en tur til Grønland for at køle af. Her kan selv slædehundene få det for varmt!

Det var dog det fedeste...

Sidder her og flyder over af begejstring. Jeg må dele det med nogen! Prøver at lande igen over en stille øl. Det er svært at dele begejstringen med katten, - derfor deler jeg den nu med jer. Jeg er lige kommet hjem fra en aldeles pragtfuld koncert med Lars Lilholt Band. Og de er et band, - hold da op hvor de spiller og synger godt allesammen, men stjernen der leverer både melodierne og teksterne er selvfølgelig Lars Lilholt selv. Det er ikke sidste gang jeg skal til koncert med dem. Afdelingen før pausen var med numre fra deres nye cd "Amulet", - havde kun hørt et par enkelte i radioen. Efter pausen var det mere de kendte numre. Hele 3 ekstranumre blev det til efter at de selvfølgelig også havde spillet "Kald det kærlighed". Tænk de spillede helt til klokken 23, - der var da valuta for pengene. Skøn aften, - og nu er adrenalinen ved at være faldet.

Visualisering, - eller tankens magt

På min søndagstravetur går snakken lystigt om alt muligt. Et af emnerne i søndags var tankens magt eller som det hedder på moderne dansk - visualisering. En af pigerne fortalte at hun sammen med en veninde havde været på en ferie sydpå hvor hende og veninden var nødt til at stå længe i bagende solskin og hun svedte så det løb af hende. Sveder du ikke spurgte hun veninden. Denne svarede at hun havde det fint for hun tænkte bare på Grønland og kulde når hun fik det for varmt, - det hjælper nemlig. Selv bruger jeg tankens magt på den måde at når jeg bliver lækkersulten eller sliksyg siger jeg til mig selv at jeg godt kan vente 10 minutter. Der går tit en halv time eller mere før trangen er der igen. I morges vågnede jeg ved at Bandit rumsterede rundt i vinduet og skramlede med persiennestangen. Lå lige så dejligt og ville gerne sove lidt længere. Hør kat, - tag lige og gå et andet sted hen tænkte jeg og det gjorde den så. Jo tanker har magt, - enten det nu var kattens eller mine. Hvis det lovede vintervejr med sne bliver til noget vil jeg tænke på Samos, - man må jo kunne visualisere begge veje.

Drillenissen er flyttet ind

I sådan et gammelt hus som det jeg bor i er der også nisser. Drillenisser blandt andet. De har været meget aktive de sidste 3 dage. I går havde jeg kortdamer på besøg. Vi spiller whist og starter med at spise noget mad. Det gik heldigvis fint med det, - det både smagte godt og der var nok. Desværre havde jeg ikke held med kortene. Da de var gået fandt jeg ud af at fyret ikke kørte. Prøvede at starte det, - uden held. Måtte skifte eltænder på det, men så kørte det også. Opvasken fik til gengæld lov at stå, - ingen opvaskemaskine her og der måtte prioriteres. Fyret og varmen vandt. Computeren er der også gået nisser i. Havde skiftet til Windows 10, men var ikke helt tilfreds og ville skifte tilbage til Windows 7. Så gik computeren simpelthen ned. Kunne overhovedet ikke komme i kontakt og bare tage en backup, men måtte lave genopretning. Tilbage til som den så ud fra ny, - surt show. Har heldigvis billeder på cd og på Dropboks, men jeg kan ikke få lov at køre mit mailprogram her på den bærbare. Beder om en kode som jeg ikke aner hvad er. Har aldrig brugt kode for at komme på min mail. Jeg har ellers godt styr på koder. Kan heldigvis se og sende mails på min tablet, men alligevel. Jeg må have hjælp til at klare dette problem. Og så kan de drillenisser godt fise af!!

Familien der forsvandt

Ifølge Danmarks statistik er der 1,4 millioner der lever som singler her i 2016. Da vi i følge samme statistik er 5,7 millioner i landet er det altså hver 4. der lever alene. Det synes jeg er både trist og lidt skræmmende. Er vi så egoistiske og sære at vi ikke er til at leve sammen med? Eller har alle bare travlt for, med det moderne udtryk, at realisere sig selv? Hvad det så egentlig betyder. Kan man ikke det i et parforhold? Når man bliver skilt sker der ofte noget andet. Man mister kontakten til partnerens familie. Jeg har selv set det ske to gange. Første gang var det mig der bare cuttede det hele. Syntes ikke jeg kunne opretholde forbindelsen når jeg havde lavet sådan en ravage i familien og var den skandaløse grund til den første og i øvrigt eneste skilsmisse der. Nu står jeg i det for anden gang. Her ville jeg gerne have haft lov til stadig at være en del af familien. Jeg er jo godt nok skilt fra min mand, men ikke fra hans søskende, børn og børnebørn. Det er ikke mit valg at det er sådan denne gang. Uanset hvad, kære eks-familier, så vil i altid være savnet. Alle sammen.

Birdie tager for sig af pillerne

Her i årets sidste vintermåned bider frosten igen. Heldigvis uden så meget vind. Et lille drys sne er det også blevet til i nat. Det pynter. Haven er jo ikke ligefrem noget kønt syn på denne tid af året. Men der er lyspunkter, - påskeliljernes grønne blade titter frem og vintergækker og erantis står i blomst. I dag blev der taget hul på den sidste palle med træpiller. Birdie, - pillefyret, tager for sig af pillerne og det er vel som det skal være, - fryse gider jeg i hvert fald ikke. Jeg skal jo nok have en palle eller to mere inden sommeren, men så er det jo godt at man kan se på nettet hvor de er billigst. Nu er den billigste pris dog ikke det eneste jeg kigger efter. Pillerne skal være svenske træpiller, de har en kvalitet man aldrig går fejl af.

Halvsløv Lørdag-Søndag, - og hvad så?

Lørdag var jeg på en lille rundtur hos familien i Roskilde. Fik snakket med Bo og alle 3 drenge. En sjælden begivenhed at de alle 3 var hjemme. Kom belejligt til at hente Alexander på stationen. Var en smut forbi Katja for at hilse på oldebarnet Karla og bese katten Egon. Om aftenen et ret kedeligt Melodi Grand Prix. Søndag formiddag var der som sædvanlig gang i traveskoene. Var kun 5 og vi kørte ud til Bognæs og gik en dejlig tur på 9 km. i Storskoven. Så en stor fasan og en 5-6 fine rådyr i flok. Tilbage ved kirken i Svogerslev så vi et lille fastalavnsoptog med heste. I må tænke jer til hvordan Klods Hans så ud på en hest med horn og manden med leen var der også, - ret uhyggelig. Billederne er på telefonen og jeg har endnu ikke fundet ud af at overføre dem til computeren. Pyt!. Efter frokost og en lille morfar, så skulle tiden bruges til noget og så kunne jeg da dække bord, - vi skulle jo spille kort hos mig mandag og så var det da gjort. Et kig i kalenderen afslørede dog at det først er i næste uge. Ha-ha.

Single Rock Cafe og Logen

Singlekulturen vokser i Danmark. Mange mennesker i alle aldersgrupper lever i dag alene. Med eller mod deres vilje. Mange bliver skilt. Andre bliver alene fordi ægtefællen dør. Andre igen har bevidst valgt at leve alene. Fælles for alle disse mennesker er at de af og til trænger til at se andre end lige familien og sig selv. Datingsiderne boomer. Det ene datingbureau efter det andet dukker op på nettet. De yngre mennesker bruger dem i stor stil. De virker desværre som de rene kødmarkeder, hvor desperation over at være alene og manglen på sex er altoverskyggende. Det er bare datingbureauerne man først støder på når man søger alternativer til at modvirke ensomheden. Jeg vil gerne slå et slag for et par andre muligheder, som ikke er kødmarkeder, men bare steder hvor voksne mennesker kan mødes og have det rart og lave en masse ting sammen uden at tænke på køn, sex og en ny partner. Single Rock Cafe er en af mulighederne. Det er en landsdækkende forening, hvor medlemsskabet gælder til alle afdelingerne. I Roskilde hvor jeg er medlem er vi ca. 120 medlemmer af begge køn, - de fleste i alderen +50. Logen er en anden forening, - også landsdækkende. Den er mere medlemsdrevet, - på den måde at det er de enkelte medlemmer der inviterer andre medlemmer til at deltage i alt muligt, - teater, museer, cafebesøg osv.

Verden kalder, - så vi tar lige jorden rundt!

Min computer er sat op til at vise pausebilleder fra diverse fotomapper og det er jo altid sjovt at kigge på. I dag er vejret gråt, med småregn og rusk, og så kan man jo godt falde i staver over alle de skønne steder i verden man har besøgt igennem årene. Derfor får i også en lille tur jorden rundt. Billederne taler vist for sig selv.