Ifølge Danmarks statistik er der 1,4 millioner der lever som singler her i 2016. Da vi i følge samme statistik er 5,7 millioner i landet er det altså hver 4. der lever alene. Det synes jeg er både trist og lidt skræmmende. Er vi så egoistiske og sære at vi ikke er til at leve sammen med? Eller har alle bare travlt for, med det moderne udtryk, at realisere sig selv? Hvad det så egentlig betyder. Kan man ikke det i et parforhold? Når man bliver skilt sker der ofte noget andet. Man mister kontakten til partnerens familie. Jeg har selv set det ske to gange. Første gang var det mig der bare cuttede det hele. Syntes ikke jeg kunne opretholde forbindelsen når jeg havde lavet sådan en ravage i familien og var den skandaløse grund til den første og i øvrigt eneste skilsmisse der. Nu står jeg i det for anden gang. Her ville jeg gerne have haft lov til stadig at være en del af familien. Jeg er jo godt nok skilt fra min mand, men ikke fra hans søskende, børn og børnebørn. Det er ikke mit valg at det er sådan denne gang. Uanset hvad, kære eks-familier, så vil i altid være savnet. Alle sammen.
