Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

søndag den 27. marts 2022

Er der sild på Bornholm?


 Hej. Jeg hedder Malik og er lige flyttet til Bornholm. Kommer fra Roskilde, men nu skal jeg bo her i Svaneke og så vil jeg gerne vide om der er sild på Bornholm. 

mandag den 21. marts 2022

I blåt og gult



 Krig og ødelæggelse i den helt store stil i Ukraine. Uhyggeligt tæt på Danmark. Gad vide hvornår det stopper. Håber virkelig ikke det ender med en forhandlingslæsning hvor Rusland beholder de områder de har erobret eller besat og hvor Putin bliver siddende på magten. Der er nu begyndt at komme sprækker i Rusland til opbakningen til Putins vanvittige krig. Nå nej! Det er jo ikke en krig. Manden er
jo gal! Hvem tror han at han kan narre i længden? Måske de gamle der kun ser Stats tv. De sociale medier og mobiltelefonen er jo også en del af Ruslands  hverdag. Eller var. For det prøver Putin jo også at stoppe. Veludddannede og fornuftige mennesker lader sig ikke stoppe, men det kræver utroligt mod at sætte sig op imod Putin. Håber virkelig at den her vanvittige krig fører til en flodbølge af protester, - ikke bare fra verdenssamfundet. Håber på en flodbølge af protester i Rusland der fører til Putins endeligt. Her er blomster i blåt og gult. Blomster for Ukraine og for fred!





tirsdag den 15. februar 2022

På benene igen



 I to år har vi nu døjet med mere eller mindre intens coronasmitte. Vi har brugt mundbind og sprit i lange baner. Holdt os i små grupper og isolerede bobler. Været afskåret fra at deltage i begravelser bl.a. Udskudt fester og ferier. Nu da den tredje bølge rullede ind over os og der var enormt store smittetal, vælger myndighederne så at fjerne alle restriktioner og åbne landet helt op. Jeg forstår det ikke. Den 6. februar var jeg til bowlingstævne med sprit, men uden mundbind, som blev afskaffet 4 dage forinden. Mit hold fik førstepladsen for tredje gang i træk og jeg fik endnu en pokal til hylden. Jeg fik desværre også noget andet med hjem, jeg blev ramt af corona. Havde heldigvis fået alle 3 vaccinationer, så det blev til træthed, lidt feber og en frygtelig masse hosten og nysen. Og 4 dages kedelig isolation. Heldigvis var der OL at kigge på, det hjalp en del. Nu er jeg på benene igen og kan ikke huske hvornår jeg ellers har været syg. Håber også det varer længe før det sker igen.

onsdag den 2. februar 2022

Thomas Kjellerup, - værd at lytte til

 


Jeg er efterhånden blevet for optaget af en masse ting. Mobilen og fjernsynet fylder efterhånden så meget så jeg glemmer musikken og det er rigtig synd. Tidligere havde jeg altid radio eller CD kørende, - nu er det mere fjernsynet. Idag fandt jeg så roen til at lytte til musik på min CD. Jeg satte Thomas Kjellerup på. Det var Karl som introducerede mig for ham. Karl havde en dejlig samling Cd-er og var, ligesom jeg, glad for musik. "Troubadouren" er min yndlings-cd. Den er gammel, udkom i 1995, men stadig værd at lytte til. Lyt bare til nummeret "Hver morgen"  Der er så megen følsomhed og poesi i teksterne og i måden de bliver sunget. Og der er kælet og leget rigtig meget med musikken der ledsager sangene. En rigtig gennemarbejdet CD. Bare synd at man bliver sat i en underlig stemning når den slutter. Man bliver både glad og sørgmodig og kommer til at længes efter noget man ikke har. Nå, men tak alligevel, både Karl og Thomas!

onsdag den 26. januar 2022

Forårsbebudere


 De svigter aldrig. Hvert år ved denne tid maser de sig stædigt op af jorden, frost eller ej. Det kræver dog lidt hjælp før man rigtig kan se dem. Der blev fjernet blade og visne stauder og alle de tynde kviste og grene fra birketræet og først derefter kunne synet nydes, også fra stuevinduet. Jo foråret er på vej.



fredag den 7. januar 2022

Forgængelighed og stemningsfuld tusmørke


 Skønheden findes tit i det enkle og i det man ikke altid lææger mærke til. Her er det en rådnende træstup og en ormstukken svamp.


De nøgne træer i plantagen bag drihuset, her fanget en kold vinterdag i tusmørke



torsdag den 30. december 2021

En verden i ubalance

 

Nu er det snart 2 år siden at Corona indvaderede verden. Mundbind, håndsprit, karantæne, vaccinationer, test og selvisolation er ord vi hører mange gange dagligt. Og vi, her i Danmark, vaccinerer og tester os som myndighederne forskriver. Det er til at leve med, hvis det er prisen for at holde sig fri af sygdommen, men det er ikke noget man vænner sig til. Men sådan ser verden ud nu og måske endda de næste mange år. Her i den vestlige og velhavende del af verden er der vacciner og test til alle der vil tage imod det. Ganske anderledes ser det ud i resten af verden og særligt i de fattigste lande er der mangel på både vacciner og test. De rige lande deler ikke med dem, hvilket jeg slet ikke forstår at de tør lade være med. Virus spredes jo over landegrænser, derfor vil det være hjælp til selvhjælp at dele og hjælpe disse lande med vacciner. Hvornår går det mon op for verdens ledere? Denne ubalance skal der rettes op på, for ellers tror jeg bare vi får et utal af nye coronavarianter.