Januar gled forbi

Ja det gjorde den, har jeg lige opdaget her den sidste dag i januar. Gled forbi i sit eget stille og rolige tempo. Den ene dag tager den anden. Savner vinteren, den rigtige vinter med frost og sne. Alt det regn er utåleligt. Alt for varmt er der også, - unaturligt varmt. Skræmmende synes jeg. Sidder her i en underlig melankolsk stemning efter at have set filmen A little bit of Heaven om en ung kvinde der dør af kræft. Den var både lys, varm og morsom, men med den underliggende melankoli. Mindede mig om at hver dag er dyrebar og skal leves og ikke sløses væk. Fik lige selv en reminder. Var forrige mandag en tur forbi hjerteafdelingen på Holbæk Sygehus. Ondt i brystet og skyhøjt blodtryk. Blev undersøgt på kryds og trværs hele dagen og sendt hjem igen. Falsk alarm. Og blodtrykket er heldigvis helt på plads igen og jeg er klar til regionsbowling på søndag. Holdet skal forsvare guldet fra 2019.

ll

Bævere og skovbrande

Så en dejlig naturudsendelse fra Canada idag. Her fortalte de blandt andet om bæveren. Der var millioner af bævere over hele det nordamerikanske kontinent før europærerne indvandrede. Europærerne drev pelsjagt i stor stil og udryddede næsten bæverne. Disse store gnavere havde stor betydning for skovene og var med til at holde dem fugtige. I vore dage er der for få bævere til at bygge dæmninger i de store skovområder i både Canada og USA. Skovene er derfor blevet mere tørre og det bevirker at lynnedslag og menneskenes uheldige omgang med ild meget nemmere kan starte en stor skovbrand. Endnu et bevis på at vi mennesker tit tænker mere på penge end på de konsekvenser vores levevis har på kloden

En fugl i hånden....

Når nogen dør bliver vi mindet om vores egen forgængelighed. Det er ikke rart. Jeg har altid haft en mærkelig mani med at læse dødsannoncer. Set hvordan der bliver flere og flere på min alder eller endda yngre. Uha, det uundgåelige rykker nærmere. Og sikke da en gang vrøvl, - det har det jo gjort fra den dag man blev født og det er jo gået meget godt indtil nu. Og hvad er så døden? Hørte forleden om en der fortalte om en nærdødsoplevelse. Hvordan han havde set sig selv fra oven liggende på en båre og hvordan han havde mødt sin afdøde far, som sagde han skulle gå tiilbage i sin krop, for det var ikke tid for ham endnu. Sjælen forlader kroppen når man dør,siger man, men hvad er sjælen? Jeg stod engang for mange år siden med en syg 18 år gammel undulat i min hånd. Pludselig var den død. Jeg var ikke spor i tvivl om at den var død, selv om den stadig var varm og så helt normal ud. Det var som om noget fløj væk i det øjeblik den døde. Idag er det et år siden at en af mine store helte, Troels Kløvedal døde. Det var ham, som gav mine rejsedrømme vinger. Og hans dejlige bøger har jeg læst med stor glæde. Hans positive og nysgerrige tilgang til livet var beundringsværdig. Og trods sygdommen, hans ukuelighed til det sidste. Hørte hans søn Mikkel i radion idag og han fortalte at da Troels lige var død fløj en rovfugl, meget usædvanligt tæt på, en runde over gården inden den steg til vejrs og fløj væk. Tror hans sjæl fløj med. Husk at livet er dyrebart og skal leves, - hver dag. Ikke noget med at sige at ting ikke kan betale sig fordi man er blevet for gammel. Lev for pokker!!

I denne søde juletid, - eller hvad....

Selv om verden umiddelbart ser fredelig ud, set fra min lille plet i Pandekagehuset her i Lejre, synes jeg der er en masse der ikke er helt som det skal være rundt omkring i verden. Her i Danmark drukner vi i regn i år og vinteren udebliver. Der er 12 grader i slutningen af december, - fint for varmeregningen, men alligevel helt forkert. Californien og Australien brænder og temperaturerne er gået helt amok, over 50 grader. Klimakonferencen kom der ikke noget ud af, - det havde jeg nu heller ikke ventet. De to supermagter, USA og Rusland, regeres af to mænd som jeg absolut ikke føler mig tryg ved. Kinesrene har svært ved at styre befolkningen i Hongkong og gad vide hvor mange oplysninger og overvågning de kan hive ud af min Huawei telefon uden min viden? I Danmark ruller den ene svindelsag op efter den anden. Først den store milliardsvindel i Skat, så Britta Nielsens svindel med de 111 millioner fra de socialt udsattes pulje, så svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse og nu er der også svindel på Seruminstituttet. Hvad sker der dog? Er den gode moral og etik og almindelig anstændig opførsel gået helt af mode? Tag så for pokker og opfør jer ordentlig allesammen og også vejret tak!

Et lille pip

Octopus og omnibus,
hattenål og barneskrål,
positiv og negativ,
- vælg din retning i DIT liv!

Halloween, - amerikansk gøgl??

I aften er det Halloween. Det kendte vi ikke i Danmark da jeg var barn. Det kom først til Danmark for omkring 20 år siden. Jeg tænkte at det ligesom Mors Dag var noget amerikansk gøgl, som kun havde til formål at hive penge op af dine lommer. Nu har jeg kigget lidt i historien og fundet ud af at Halloween er en over 2000 år gammel keltisk begivenhed. Navnet er en sammentrækning af All Hallows Eve, på dansk Alle Helgens aften. Begivenheden tog de mange irere med da de udvandrede til USA i slutningen af 1800-tallet. Idag holdes Halloween i masser af lande verden over. Selv har jeg aldrig deltaget i noget udover at bage 2 bradepandekager med uhyggelige motiver for min frisør som lavede et lille event for nogle år siden. Børnebørnene har udskåret græskarlygter og min svigersøn lavede græskarsuppe. Det var en tvivlsom fornøjelse, - smagte ikke af en skid, for at sige det ærligt. Han er ellers god til at lave velsmagende mad.

Minibyen Kjøge, - et besøg værd!

Jeg var nok en smule skeptisk da jeg skulle besøge Minibyen Kjøge. Jeg har jo set den de har i Roskilde. Ikke specielt imponerende, synes jeg. Absolut mini og faktisk kun en slags overblik på størrelse med et stort spisebord. Altså ingen forventninger til minibyen i Køge, men jeg blev positivt overrasket, ikke noget spisebord her. Nej Køge Kommune har tilskødet 14000 kvadratmeter til Minibyen. Så her er rigtige gader og stræder man kan gå rundt i. Og flot udførte modeller af de gamle huse i størrelsesforholdet 1:10.  Kjøge Minibylaug blev stiftet i 1987 og det første hus stod færdigt i 1994.

Vi besøgte først værkstederne, hvor frivillige hver dag arbejder med fremstilling af mursten, tagsten og døre og vinduer i miniudgave. Også vandpumper, dørhåndtag og beslag til vinduesrammer blev lavet her, - altsammen i korrekt størrelsesforhold. Alt er håndarbejde, kun med hjælp af ganske få maskiner og ovne til at lave mursten og tagsten. Et af de mest imponerende bygningsværker i minibyen er Sct. Nicolaj Kirke. Den er bygget af en enkelt mand og det tog ham 9 år at bygge den. Byen er stadig under opførelse og der arbejdes dagligt i værkstederene og det vil der gøre i mange år endnu.