Her i Lejre har der været meget gråt, med småregn og tågedis de sidte 3-4 dage. Sådan rigtigt øv-vejr med rusk og kold blæst, og det ser ud til at blive ved nogle dage endnu. Helt anderlrdes smukt var det da sneen dækkede markerne og haven og diamanterne glimtede i sneen når solen skinnede. Her er der et par stemningsbilleder til at muntre lidt op i mørket.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig

- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
torsdag den 22. december 2022
Vinterstemning
Her i Lejre har der været meget gråt, med småregn og tågedis de sidte 3-4 dage. Sådan rigtigt øv-vejr med rusk og kold blæst, og det ser ud til at blive ved nogle dage endnu. Helt anderlrdes smukt var det da sneen dækkede markerne og haven og diamanterne glimtede i sneen når solen skinnede. Her er der et par stemningsbilleder til at muntre lidt op i mørket.
tirsdag den 6. december 2022
Lyder som det rene idioti
I mine ører lyder en CO2 afgift på køerne som det rene idioti. Køerne hverken prutter eller bøvser mindre fordi der kommer en afgigt på deres naturlige adfærd. Det der vil ske, hvis Enhedslistens og forslag om at halvere den animalske produktion i Danmark og de økonomiske vismænds forslag om CO2 afgigt straks, vil være til stor skade for et af Danmarks store erhverv. Mange landbrug vil blive nedlagt og kvægproduktionen vil så flytte til lande med mindre strenge krav til CO2 udledning. Mængden af oksekød, som danskerne spiser, er allerede faldet og falder sikkert endnu mere fremover, men vi er rigtig mange der ikke er vegetarer og som stadig gerne have en god bøf. Og bøffen skal stadig helst være dansk.
lørdag den 3. december 2022
Mens vi venter
For godt en måned siden havde vi valg , men resultatet blev noget rigtigt rod. Derfor har vi endnu ikke fået en ny regering. Ender såmænd nok med at vi igen får en gang rødt miskmask, hvor pengene bare fosser ud af statskassen og mink- og Fesagen bare bliver fejet ind under gulvtæppet og ender i glemslens mørke. Vi er også kommet i julemåneden og her venter vi både på ønskesedler og gode tilbud på flæskestegen og juleanden. Sneen venter vi også på, - har drysset lidt ned idag, men ikke i mængder så det lyser op. Det gør lyskæden i æbletræet heldigvis. Og mere venten, - venter på at bladene på troldhaslen skal falde op så der også kan komme julelys i den.
tirsdag den 1. november 2022
Valg, - demokratiets festdag
Idag er der valg i Danmark og jeg har været ude at stemme. Sjældent har der været et mere uforudsigeligt valg. Alt for mange partier, - vistnok 14 og heraf er Moderaterne og Danmarksdemokraterne nye partier. Det var Radikale Venstre der udløste valget ved at kræve statsminister Mette Frederiksen udskrev valg, ellers ville de vælte hende med et mistillidsvotum. Alligevel peger de på hende som statsminister igen. Er der mon nogen der kan se logikken i det? Selv håber jeg på et blåt flertal, så der kan blive kastet lys over både minkskandalen, hvor hele minkerhvervet blev lagt i graven uden at der var lovhjemmel til det. Hele sagen om Efterretningschef Lars Findsens fyring og fængsling trænger også til et eftersyn. Det samme gør statsministeriets departementschef Barbara Berthelsens rolle i disse sager. Jo det er en meget spændende dag idag.
Etiketter:
Folketingsvalg,
Lars Findsen,
minkskandalen
fredag den 28. oktober 2022
Ny mønning og træpiller til vinteren.
Tiden flyver. Alle æbler er nu høstet, også den smule Cox Orange der var på espaliertræet. Bladene er næsten blæst af begge æbletræer og jeg har revet dem sammen. Venter så på alle de blade der kommer fra birketræet og plantagen bagved garagen. Jeg har også samlet halm op. Der er nemlig kommet ny mønning på mit stråtag. det var også tiltrængt sagde Hans, min tækker. Det har været en dyr måned. Jeg har også fået leveret 3 paller træpiller fra min sædvanlige leverandør. Han havde et tilbud på svenske træpiller som jeg plejer at købe og så med gratis levering. så jeg slog til og kan nu gå vinteren trygt imøde, hvad angår træpiller. Sparer dog på dem og suplerer varmen med en gasvarmeovn og kun varme i dele af huset.
mandag den 22. august 2022
Æblegrød med vanille
Idag blev årets første portion æblegrød lavet, så nu dufter hele huset dejligt. Det gjorde det nu i forvejen, for jeg har også bagt rugbrød. I gemmerne fandt jeg en stang vanille i en fin glasbeholder og den kom selvfølgelig i grøden. For æblegrød uden vanille er ifølge Lone Landmand, som en landmand uden gummistøvler. Mums siger jeg bare. Blommerne bliver der til gengæld ikke mange af i år. Der er gået hvepse i dem. nå pyt. Æblegrød bliver der rigeligt af, for træet bugner stadig af skønne røde æbler.
mandag den 15. august 2022
Fra tanke til handling
Noget jeg øver mig på er at mindske afstanden fra tanke til handling. Ikke at alt skal gå hurtigt og at man ikke skal tænke før man handler. Bare at der ikke går så lang tid hvor energien bruges til tanker i stedet for handling. Jeg har nu, - endelig, fået købt den hængekøje jeg har tænkt på meget længe. Den er nu taget i brug. Heldigvis gik det hurtigere med at få den hængt op, end med at få den købt!
Abonner på:
Opslag (Atom)