Middelalderborgen Spøttrup

På min nylige tur til Jylland, blev det også til et gensyn med middelalderborgen Spøttrup. Det er nok omkring 40-45 år siden jeg besøgte borgen første gang. Det var en varm sommerdag og ikke en råkold efterårsdag som i år. Pigerne var ikke ret gamleog de syntes at borgen var ret skummel. Så skulle de bare se den nu! Der var ikke et øje og ingen steder vi kunne betale for at kiomme ind, men alt stod åben, så vi gik en tur i den mørke, skumle og tilsyneladende forladte borg.

Om der er mere liv og bemanding på om sommeren vides ikke, men der var kun vores fodtrin der rungede og vindens susen denne grå efter¨rsdag. Den tomme borg talte alligevel, eller måske netop derfor, sit tydelige sprog om et barskt liv i en svunden tid. Spøgelser så vi ikke noget til, men borgen havde samme virkning på mig, som når jeg som barn cyklede forbi Børglum Kloster. Der er noget uhyggeligt omkring disse steder.

Fur, - et unikt stykke Danmark

Selv om Danmark kun er en lille plet på verdenskortet og dermed skulle være til at overse, så er der rigtig mange steder jeg mangler at besøge endnu. Fik dog besøgt et par af stederne dette efterår. Et af de mere spektakulære var Fur. Den lille ø nord for Salling blev udforsket i 2 døgn. Der er vist ikke mange veje på Fur hvor jeg ikke har været og der er rigeligt at se på.

Naturen her er unik og meget varieret og utrolig smuk. Stejle molerskrænter og dybe smeltevandsslugter fra istiden. Og hele vejen rundt den glitrende blå Limfjord.
Museet med de enestående fossiler er også et besøg værd og så er der jo Fur Bryghus hvis man skulle blive tørstig eller sulten.

Museet

Færgerne Mjølner-Fur og Sleipner-Fur er bindeledet til fastlandet og turen tager kun 3 minutter

Jeg er rig!

Som tiden dog går! Kan se at det er to måneder siden jeg har skrevet sidst. Men hvem har haft lyst at sidde inde og skrive i denne pragtfulde sommer? Ikke jeg ihvertfald. Jeg gik lige nu ude i min have og tænkte tanker. Om livet i al almindelighed. Og så slog dit mig lige pludselig, - hvor er du rig. Ikke på penge som sådan, - har til dagen og vejen og lidt sjov. Jeg har mit dejlige Pandekagehus, mit tilflugtssted i Sverige og jeg har en lille bil at tøffe rundt i. Jeg har et drivhus, som i år har givet utrolige mængder af tomater og agurker og nu står med drueklaser i mængder.

Men det jeg er mest rig på er glæder. Glæden over livet. Glæden over et godt helbred. Glæden over min dejlige familie, glæden over dejlige venner og ikke mindst glæden over at jeg i foråret fandt en ny kæreste. Glæden har gennemstrømmet hele denne pragtfulde sommer. Lige nu glæder jeg mig over regnen vi fik, så min gule græsplæne nu er ved at genfinde sin normale grønne farve. Har dog glædet mig over ikke at skulle slå den i næsten 3 måneder. Jo, jeg er rig!

Min kat Bandit

Her i Pandekagehuset hersker Bandit. Det tror han da ihvertfald! Han er efterhånden blevet en halvgammel herre, - hele 10 år til august. Dert mærker man nu ikke meget til, for han er stadig i fuldt vigør og kvitterer jævnligt for mad og husly med en mus. Bandit er utrolig nysgerrig og skal undersøge alt. Han er også utrolig social og tager venligt imod alle der kommer i huset og hopper op på skødet af alle, - selv hvis det er nogen den ikke har mødt før. Mig bruger han nærmest som sofa, - det kan godt blive for meget med sådan en skødekat. Heldigvis bliver han ikke fornærmet hvis jeg vipper ham ned.

Sommer

I den her dejlige sommervarme sidder jeg ikke meget inde og slet ikke ved min computer. Jeg nyder sommeren i fulde drag. Jeg har jo heller ikke marker der tørster efter regn. Græsplænen er godt nok lidt gul, men den kommer jo igen. Og så er der fordelen at den ikke skal slås så tit. Det er jo meget rart når man nu er blevet en smule omkringfarende. Lige idag har jeg godt nok været inde en del. Det skyldes at jeg har leget VVS- kvinde i halvanden time. Mit toiletbræt havde fået slagside og det kræver sin kvinde. Man kan hverken se eller komme til og selvfølgelig har man ikke en umbrakonøgle der passer og selvfølgelig taber man en skave ned i et hulrum bagpå toilettet og må finde en ny, men nu sidder det fast og er igen sikkert at benytte. Jeg er også begyndt at gøre tiltag til at male terrasse, - taget alt ned og fejet de værste spindelvæv væk. Nu skal der spules og så går jeg igang imorgen tidlig.

Persillepigen

Endnu en dejlig dag er snart til ende. Udsigten til morgen kunne ikke være bedre, - sol over Haraldsted Sø. Mobiltelefonens alarm sørgede for at jeg kom forholdsvis tidligt op, da jeg skulle vikariere i Kirkens korshærs Genbrug i Roskilde fra 9.30. Ved morgenmaden kom vi til at snakke om og søge på kartoffelmel og hvordan det laves, - emnet var vistnok udledt af rabarbergrød. Meget lærerigt. Efter hyggelige timer med kolleger og kunder ved kassen i Genbrugsbutikken, gik turen til min altid glade og positive tandlæge Morten og det obligatoriske eftersyn, - nul huller, Dejligt. Efter tandlægen gik jeg en tur i Roskilde og nød den dejlige sommerstemning. Osede lidt rundt i tøjbutikken Masai, - skønne ting men lidt for dyrt. Det næste der fangede min opmærksomhed og næsten hensatte mig til Paris, var Persillepigens dejlige og indbydende udbud af frugt og grønt udenfor hendes butik. Den er absolut et besøg værd og lyser op i gadebilledet med sin farvepragt.

Lidt Skovtursstemning

Hvor kan man være heldig. Igår viste vejret sig fra sin værste sidemed kulde, rusk og regn. Idag
skinnede solen smukt. Lige vejr til den årlige udflugt med Genbrugen. Destinationen var som sædvanlig hemmelig. I år gik turen til Maribo hvor veterantoget til Bandholm holdt og ventede på os. Vel anbragt i toget, fik vi serveret den medbragte kaffe med tilhørende småkager. Så futtede vi afsted gennem den nyudsprungne skov, forbi åer og grønne marker til Bandholm. Her beså vi det lille museum på den gamle station. Så gik turen tilbage til Maribo og vores bus kørte os til Bangs Have, som er en skøn gammel skovpavillion, der ligger smukt i skoven ved Maribo Sø og med flot udsigt til Maribo Domkirke. Her fik vi en udsøgt frokost med et glas vin til.

Kaffen, med hjemmebagt kringle indtog vi i kirkens Korshærs varmestue i Maribo, hvor vi fik en rundvisning i de fine lyse lokaler og fik fortalt om stedet og arbejdet der. Rart at se hvad indsatsen som frivillig i KK blandt andet går til.