Hækklipning i Pandekagehuset

Vores hæk er som regel den sidste der bliver klippet. Først når Per er ved at være ret godt brugt efter at have klippet hække for andre i næsten en måned. Men han går effektivt til værks. Hækklipperen er smurt og saven slebet. Vi er ikke altid enige om hvad og hvor og hvor meget der skal klippes, snakker om det forinden. Men Per har et tricks. Han tager høreværn med radio på og så går han i gang. For at beskytte hørelsen selvfølgelig. Så er han ikke nem at råbe op og han er som sagt effektiv og før man når at få kontakt har han klippet det halve af det som jeg gerne ville have beholdt, f.eks. syrenen. Og når så det halve er væk ser det jo ikke godt ud længere og resultatet er at han bliver nødt til at klippe resten. Per er til lige linjer og jeg er til buede former hist og her. Nu forholder det sig jo heldigvis med hække og buske ligesom når man er blevet klippet for kort i nakken, - det gror ud igen. Eller som ræven sagde da de trak skindet af den, - alt er kun en overgang.

Tuse Næs, - igen

I lørdags gik turen endnu en gang til Tuse Næs. Bente havde noget arbejde til os. Hun skulle have rettet op på skaderne som stormen Bodil havde forvoldt på en af hendes gæstehytter. Traileren og bilen blev læsset med alt hvad der skulle bruges af materialer og den næsten færdige overdækning til døren. Første gik turen med trailer ud for at hente grus i Roskilde. Der skulle fyldes grus i et kæmpekrater fra roden af det træ som var væltet og havde smadret indgangspartiet til hytten. Så blev der lavet platform og trappe og så skulle overdækningen op. Havde lidt besvær med vinkler på galgerne. Hvem var bedste til matematik? Alt løste sig dog og alle, også Bente var tilfredse med resultatet. Nu var det jo ikke arbejde det hele selv om vi kom klokken 10 og først kørte kvart i 7. Vi blev fyrsteligt beværte med en dejlig frokost og øl, vand og kaffe med Pers basser fra dagen før. Fin dag men vi sov godt bagefter.

Er Per ved at brænde garagen af?

Igår stod den igen på klipning af en hæk. Vejrudsigten var ikke for god. Bygevejr. Solen skinnede dog hele formiddagen selv om der trak nogle meget sorte skyer forbi ude i horisonten. Der blev klippet mellem 100 og 120 meter hæk af blandet herkomst, dog mest liguster i blomst samt et stykke med berberris. Der blev revet sammen og fyldt i 6-7 sække og båret større grene direkte ud på traileren. Da vi var næsten færdige, - manglede lige at samle det allersidste i sækken og blæse, så kom regnen. Ikke bare et par dryp. Det buldrede og bragede og regnen stod ned i tove. Per tog regnjakke på og tog det sidste mens jeg sad i tørvejr under bagklappen på Berlingoen. Så var der tid til frokost hjemme på Lejrevej før Per kørte til Kara med læsset. Frokosten blev selvfølgelig spist ude på terrassen og her så vi noget vi ikke havde set før, - nemlig hvad sol på et meget regnvådt tag kan lave. Damp. Hver gang solen tittede frem dampede det så det lignede røg og gik der en sky for solen lagde dampen sig. Sjovt fænomen.

Til fødselsdag på Bogø

Igår blev Marie 12 år og det skulle fejres. Marie bor på Bogø så vi skulle køre en times tid. Vi var inviteret til brunch klokken 11. Vejret var fantastisk. Høj sol, ingen vind og ca. 25 grader. Alt foregik derfor ude i haven hvor flaget selvfølgelig også var hejst i dagens anledning. Vi fik dejlig brunch med brød, rundstykker, pålæg, frugt og pandekager. Hertil kaffe og juice. Marie blev glad for gaven, - et par smarte shorts og en matchende top. Altid godt med nyt tøj til ferien. Med den skønne udsigt til vandet og Farøbroen trak vandet selvfølgelig og dem der ville i vandet og ikke havde badetøj med fik tilbud om at låne. Vi takkede dog nej, men ungerne og flere af de voksne tog sig en kølig dukkert. Vi andre nød solen og synet af de badende. Dejlig dag. Håber vejret bliver lige så godt når vi skal derned igen til Kristines fødselsdag den 25.

Grundlovsdag, - alene hjemme

 

Igår var det Grundlovsdag. Per tog til Bogø allerede klokken 7. Skulle spise morgenmad med Rikke og være med at pynte vogn til Grundlovsturen rundt på øen og ud i skoven med kaffe og madkurv. Sidste år var jeg med. Det var hyggeligt og vejret var fantastisk. I år havde de lovet regn og det kom der. I stride strømme både i Lejre og på Bogø. Jeg havde valgt at blive hjemme og havde tænkt på at tage til Kirke Såby sammen med Ulla. Her skulle vores borgmester Mette Touborg holde tale og der skulle være gymnastikopvisning og lidt kræmmermarkedsboder. Aflyste foretagendet, - havde egentlig ikke lyst alligevel og så var der jo vejret. Per er stadig på Bogø. Kommer hjem i aften og i morgen bliver vejret godt og så tager vi en tur til Roskilde og hygger os lidt og køber gave til Marie som har fødselsdag på mandag. Så skal jeg med til Bogø. Til brunch.
Det bliver nok hyggeligt.

Skønne steder på Samos

Har lige været i Pythagorien på Samos i en uge. Vores foretrukne rejsemål i Grækenland. Rejser normalt ikke i maj. Vejret var heller ikke særlig varmt og der blæste en kold vind. Vandet var også for koldt til at bade i. Lidt surt for det er jo en del af fornøjelsen at kunne bade. I stedet blev det til en rundtur i bil. Var bl.a. i Potami hvor vi så den hvide kirke der ligner et sejl. Vi fandt også en skøn, meget kunstnerisk taverna hvor vi havde været før. Her spiste vi en dejlig frokost. Bagefter tog vi kystvejen mod nord og en lille afstikker til Nattergaledalen hvor vi drak kaffe.

Som sædvanligt tog vi også lokalbussen til Kokkari hvor vi spiste frokost og fik en øl på cafeen under der store gamle træ. Sidste tur var turen til klostret på gåben. Med pølse til kattene. Troede ikke der var nogen mere, men der var to. Så alt var som det plejer at være, - næsten.

På togt for fulde sejl

I onsdags kørte vi mod København i øsende regnvejr. Ikke for at lege turister. Vi skulle til Store Vinkedag. Georg Stage skulle på togt og Lærke skulle med. Hele familien fra Bogø var der også, - hun skulle jo sendes af sted med maner.

Fra klokken 11.30 til 12.30 kunne vi komme ombord og se skibet. Lærke var en fin guide og viste rundt og fortalte selv om det var svært. De 63 elever med pårørende fyldte jo en del. Efter at vi havde forladt skibet blev der gjort klar til afsejling. Eleverne i deres orange regntøj blev linet op og fik instrukser. Skibet skulle stå ud for fulde sejl så alle elever skulle op i masterne og ud på bommene for at løsne sejlene.

Imponerende syn med at se dem klatre i masterne og på bommene som orangefarvede fugle. Det kræver vist både mod og øvelse. Først når de var oppe ved bommen kom sikkerhedslinen i brug. Lærke klarede det flot, - fik endda en ekstraopgave med at hjælpe en hvis støvle sad fast på vej op.

Alt gik som det skulle og så foldede sejlene sig ud og eleverne kom ned på dækket igen. Nu var regnen heldigvis holdt op og solen tittede frem. Der blev krammet, ønsket god tur og der blev vinket.

Og så lagde skibet fra kaj. Afgang for sejl, - fantastisk syn. Stille og roligt fyldte vinden sejlene og Lærke og Georg Stage var på vej ud i verden.

Skoleskibet Georg Stage

Georg Stage er et stykke dansk kultur og skibshistorie. Det er et fantastisk smukt stålskib rigget som tremastet fuldrigger. Det er bygget på Frederikshavns Værft og søsat i 1934. Skibet ejes og drives af Stiftelsen Georg Stages Minde, se historien i linket. Årets togt starter på tirsdag fra Amaliekajen i København og ikke som det plejer fra Holmen. Grunden til dette er sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med Det Europæiske Melodigrandprix. Og Lærke, - Pers barnebarn, er med, det er den søde pige med det røde hår. Vi skal derfor til Store Vinkedag når skibet stævner ud lige i hælene på Kongeskibet Dannebrog med kongefamilien ombord. Der bliver noget at se på. Og hvor bliver det spændende for Lærke. Hun og de øvrige elever har været på skibet siden 8. april og togtet slutter 29. august. Af sejlplanen for togtet kan man se at de skal langt omkring og bl.a. deltage i tallships race.

Operation mudderpøl

Vores havebassin har efterhånden en del år på bagen. Det er blevet lidt forsømt de sidste par år. Vi mistede noget af interessen da fiskehejren havde spist nogle af fiskene og skræmt resten så de ikke turde vise sig i overfladen så vi kunne se dem. En mægtig snog havde også taget bolig i bassinet og nær skræmt livet af mig. Efter det blev pumpen bare renset en gang imellem når den trængte rigtig meget. Der blev heller ikke lagt net over for bladene i efteråret og bassinet er ligge ved siden af et stort birketræ, så bladene dryssede lystigt ned i det. I løbet af vinteren fandt vi et par døde fisk. Planterne var alle blevet for store og de fleste var fyldt med græs og ukrudt. Sidste weekend tog vi så fat på at renovere det hele. Planterne blev taget op og kun åkanderne blev bevaret efter kraftig beskæring. Resten af planterne blev kasseret. Vandet blev ved hjælp af en dykkepumpe pumpet op i rhododentronbedet og så blev der skovlet slam op. Vi fik dog en overraskelse, - en enkelt fisk havde gemt sig i det mudrede vand. Den blev selvfølgelig reddet. Nu svømmer den lystigt i et rent bassin med de gamle åkander og en fin gul en vi havde med hjem fra Sverige i Påsken. I løbet af ugen skal der købes flere planter og nogle nye fisk. Det skal nok blive fint igen. Bare vi så kan holde fiskehejrer og snoge væk.

Skønne Samos

Inden længe går turen endnu engang til Samos. Har tabt vore hjerter til denne skønne ø og dens indbyggere. Og til de græske øer. Vi har besøgt Kreta nogle gange og været på Korfu. Jeg har besøgt Kalymnos, Leros og Kos, men Kreta og Samos er nok favoritterne. Samos er en skøn ø hvor det i modsætning til Kreta er muligt at tage på nogle skønne sejlture. Har prøvet en sejltur på Kreta en enkelt gang, - den var så dårlig så vi gik til turistpolitiet og klagede. Det har aldrig været nødvendigt på Samos. Vi bor altid i Pythagorion og har prøvet alle Pension Annas 4 værelser mindst en gang samt et par andre hoteller i byen. Sidst var vi på Hotel Remezzo som varmt kan anbefales, men det er ikke for folk med gangbesvær. Til gengæld er udsigten over Pythagorion fantastisk og værtsparret også. Her får man nok det bedste morgenmåltid på Samos. Pension Anna ligger i gaden til kirken så der er klokkeklang om morgenen. Spilliani Klostret højt over Pythagorion er et fast punkt for Per og mig, men det kræver gode ben og en flaske vand. Et andet fast punkt er turen med lokalbussen til Kokkari. Det er nok det smukkeste og hyggeligste sted på Samos, men byen er for lille til at bære en hel ferie, men er absolut et besøg værd. Mere græsk bliver det simpelthen ikke. Lokalbusserne dertil er ren nostalgi for os. Samme grønne busser, samme chauffører og samme billettører i alle årene. Livet går sin stille gang på Samos, - ikke meget nyt under solen. Bare dejligt.

Pers dejlige fødselsdag

Igår var der masser af liv i det lille pandekagehus i Lejre. Per havde fødselsdag. Der var bagt boller og lavet lagkage og gjort klar til brunch. Flaget blev hejst som det sig hør og bør på sådan en dag. Og børn og børnebørn myldrede ind. De første kom fra Bogø til brunchen om formiddagen. Efter maden kørte de med Per ud til Herslev. Skulle se båden. Imens vaskede jeg op og bagte en ekstra kage, - der skulle jo nødig være for lidt. Da eftermiddagsholdet ankom kørte formiddagsholdet hjem. Så blev der holdt mandtal og spisebordet blev forlænget med to plader og rykket ud fra væggen for at få plads til alle. Vi var 13 til bords, men vi mente det var ok da Katjas højgravide mave helt bestemt måtte tælle for en halv. Sikken et mylder. Heldigvis var vejret fantastisk, så vi kunne være udenfor også og børnene spillede bold på græsset. Lidt før kl. 18 tog de sidste hjem og så var der tid til lidt oprydning, en stille bajer og en Gammel Dansk eller to akkompagneret af The Dubliners. Lidt restemad fra brunchen og så godnat.

Ruserne efterses, - er der mon fisk?

I fredags blev ruserne sat ud i Herslev. Tæt på havnen. Niels hjalp til, - han havde prøvet det før. Det havde Per ikke. Det er jo første sæson med båden. I dag var det så blevet tid til at røgte ruserne. Her
tog jeg med. Man skal helst være to. Vejret viste sig fra sin smukkeste side. Høj sol og næsten havblik. Tøffede derud i Berlingoen med motor og alt til faget hørende udstyr. Og havde selvfølgelig kaffe og en mad med også. Fik hurtigt båden i vandet og lokaliseret de to røde flag som ruserne var sat imellem og listede forsigtigt hen imod dem og jeg fik fat i det ene flag. Manglede en bådshage, men det gik. Byttede plads i båden og så hev Per ruserne indenbords. Ingen ål, men der var ålekvabber i to af ruserne, 6-7 i alt. Dem smed vi ud igen. Troede det var åleyngel. De næste vi fanger af den slags skal på panden og serveres med kartofler og persillesovs, - det er godt har vi læst. Nu er ruserne sat ud igen og så håber vi på en god fangst om nogle dage.

Krim, - lidt historie om et omtumlet paradis

I disse dage hvor Krim er på alles læber vil jeg kigge lidt tilbage i Krims historie. Måske kan jeg så forstå lidt mere af hvad det er der foregår. Krim blev i det 13. århundrede erobret af de mongolske nomader tatarerne og Krim var i deres besiddelse til 1783. Herefter blev Krim en del af Rusland og senere en del af Sovjetunionen. I 1944 anklagede Stalin krimtatarerne for at samarbejde med Nazityskland og de blev deporteret til Usbekistan. I 1954 gav Krustjov Krim som en symbolsk gave til Ukraine. I praksis betød det intet da både Rusland og Ukraine var en del af Sovjetunionen. Da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991 blev grænserne mellem sovjetrepublikkerne til gældende statsgrænser og Krim hørte nu under Ukraine. Krims placering har altid været af stor strategisk betydning. Krimkrigen fra 1853 til 1856 mellem Rusland og det Osmanniske Rige fandt sted for at skaffe Rusland en passage fra Sortehavet til Middelhavet. I dag ligger både den ukrainske og den russiske sortehavsflåde på Krim.
Udover den militære betydning er Krim også et subtropisk ferieparadis og dermed en økonomisk faktor i området. Efter 1991 er ca. 280.000 krimtatarer vendt tilbage til Krim og de bor nu sammen med ca. 60% russere og 25% ukrainere på Krim. At ukrainerne kiggede mod vest og EU passede ikke Putin og uroen i Ukraine gav ham en kærkommen lejlighed til at sætte sig på Krim. Putin er en farlig mand og måske pønser han på at indlemme hele Ukraine i Rusland. En ting er i hvert fald sikkert, - han har startet den kolde krig igen.

I en lille båd der gynger

Sådan som solen skinner i dag ville man da være et skarn hvis man ikke kom ud i det gode vejr. Det er jo en ren foræring med disse skønne forårsdage her så tidligt i marts. Hørte i TV at der var snestorm sidste år. Per har jo fået en jolle sidst på året og vil gerne lidt fiskeri  og det kribler for at komme i gang. Har også både ruser og net klar til udsætning. Derfor lokkede han med en tur på vandet og det kunne jeg da ikke sige nej til. Der skal jo lidt rekognoscering til. Hvor er det mon bedst at sætte garn og ruser? Per avde smurt et par stykker brød og vi havde kaffe og en øl med. Og så naturligvis fiskestænger. Fik båden i vandet og så tøffede vi derudaf, - naturligvis iført redningsveste. Næsten havblik og med svaner til alle sider. Smukkere kunne det næsten ikke være. Fisk fangede vi nu ingen af men det var en dejlig tur alligevel.

Carcross, - en lille by i Yukon

Så noget forleden i tv fra Yukon distriktet og mindedes vores endags tur ind i Yukon. Turen startede fra Skagway og vores krydstogtskib Norwegian Pearl. Turen ind i Yukon havde vi booket hjemmefra. Jeg tror vi var helle 5 busser afsted  på den tur. Vi kørte af Klondyke Highway mod nordøst og den canadiske grænse. Fulgte en sø i mange kilometer til vi nåede til udsigtspunktet ved Bove Island. Vi gjorde også holdt for en lille travetur i verdens mindste ørken, Carcross Desert. Selve Carcross er en rigtig gammel guldgraverby. Et rigtigt udsted med faldefærdige småhuse og et gammelt lokomotiv fra en svunden tid. Navnet Carcross lyder som et færdselsuheld men er en forkortelse af Caribu Crossing som betyder krydsende caribuer, - en slags rensdyr. Carcross ligger på en tange mellem 2 søer og er sikkert et skønt sted om sommeren, men her først i maj var der ikke meget at komme efter. Selve turen gennem det gamle guldgraverdistrikt og gennem White Pass var meget smuk, mellem bjerge og langs søer. Absolut anbefalelsesværdig.

Er min julerose ikke flot

 

Sidste dag i februar. Der er grøde i luften. Lærker foroven, rådyr på marken og viben skulle efter sigende også være kommet. Den har jeg dog ikke set eller hørt endnu.
Havearbejdet er så småt, - meget småt ved at komme i gang. Stadig temmelig køligt at gå ude på grund af østenvinden. Per fik dog vasket det værste snavs af stuevinduerne mens jeg var til kaffe og hyggesnak i min malergruppe, som på grund af manglende tilslutning ligger stille. Ærgerligt for vi hygger os så godt sammen.
Gik lige en rundtur i haven og alt vælter bare op nu. Se bare her. En gammel trofast plante er som sædvanlig blandt det første der blomstrer i haven, - den lilla julerose. Fantastisk, - den kommer bare hvert år. Og det gør vintergækkerne jo også.

Rusland, - verdens største land

I disse vinterdage her i februar 2014 holdes de Olympiske Vinterlege og alverdens øjne hviler på verdens største land Rusland. Selv om vi bor forholdsvis tæt på Rusland er min viden om landet temmelig begrænset og jeg har aldrig besøgt landet. Helt frem til November 1989 og Berlinmurens og Jerntæppets fald var det lukket land. Fanget i kommunismens jerngreb. Den moderne kommunikation og internettet har været stærkt medvirkende til opblødningen mellem landene. Nu findes der en opposition til kommunisterne. Putin har dog sat sig kraftigt tilrette som præsident og fået loven lavet om så han nu kan sidde i 6 år hvilket nok ikke er nogen gevinst for demokratiet. I sagens natur er der store forskelle på næsten alt i så stort et land. Klimaet går fra permafrost i nord til subtropisk i syd. Der er 9 tidszoner så når solen står op i Vladivostok er der stadig nat i Sankt Petersborg. Der er også stor forskel på rige og fattige og på livet i byerne og i landdistrikterne. Der bor i dag godt 143 millioner mennesker i Rusland. Hvad laver de så? Ca 1/3 af verdens kendte ressourcer af mineraler og gas ligger i Rusland og det skal hentes op. Olie og gas udgør rygraden i landets eksport. Der er store petrokemiske fabrikker og store fabrikker med sværindustri hvoraf 90% er i privat eje. Af verdens skove ligger 1/5 i Sibirien og det nordlige Rusland og der laves papir, cellulose og tømmer, desværre med stor forurening af floder og søer til følge. Kun 12 % af landet er landbrug. Det er stadig de kæmpestore enheder som under kommunismen der er flest af. De små familiebrug lider under mangel på en ordentlig distribution og bedre muligheder for at få deres produkter forarbejdet.
Se nu ved jeg allerede meget mere om Rusland end jeg gjorde før OL. Måske skulle man smutte en tur til Sankt Petersborg.

Traveturen der blev væk

 

Dagen i dag bliver ikke lige som vi gerne ville have den. Vi havde planlagt at vi skulle på travetur på ca. 8-10 km med Dansk Naturfredningsforening. Turen skulle starte i Ejby og gå til Dejligheden som er et meget spændende og smukt naturområde her i Lejre Kommune. Vi startede jo året med en sådan tur på Bognæs Nytårsdag og synes det var fint. Men sådan skulle det altså ikke være i dag. Energien er ikke til det. Energien er slet ikke til ret meget efter at vi begge har hostet og harket og haft hovedpine og ondt i hele skroget i over en uge nu. Turen må vente til en anden gang. Lige nu hygger jeg mig med OL i tv og det er da meget hyggelig underholdning. Men bare vent, - vi kommer stærkt igen håber vi. Til foråret skal der gang i cykelturene her i vores flotte kommune. Og Per skal ud at fiske i sin nye jolle ude fra Herslev.

Pers Rullepølse

Med et svendebrev som slagter og en halv frilandsgris på bordet så skal der selvfølgelig også laves rullepølse.

Slaget gøres klar. Svær og overflødigt fedt fjernes. Der krydres med salt, peber, allehånde og løg. Lidt gelatinepulver drysses i.

Så rulles og snøres rullepølsen omhyggeligt, - som kun en slagter kan. Så kommes den i formen og koges i denne og presses yderligere. Kræver en stor gryde, men den kan også presses efter kogning.

Efter afkøling tages rullepølsen ud af presseren. Flot ikke?

Til sidst fordeles den i passende stykker som vi fryser ned. Det perfekte ville være at vi havde en god pålægsmaskine så vi kunne skive den ud før frysning. Det har vi desværre ikke.

 

 

 

 





 

 

 

 

 

Så er der røgvarer

Per har haft travlt i den forgangne uge. Der skulle gøres kød klar til røgning. Der skulle laves bayonneskinker, bacon, røget mørbrad og back bacon og lårtunger. Først skulle de forskellige stykker udvælges og saltes. Så skulle de snøres og bindes op. Så skulle de tørres. Tørringen foregik i røgeovnen denne gang da det på grund af frosten ikke var muligt at bruge det udendørs tørreskab. Næste trin var selve røgningen. Her skal temperaturen styres, - ikke for varmt og ikke for koldt og den rette mængde røg. Temperaturen blev målt med et digitalt termometer med sender. Så kunne han sidde inde og holde øje med den og det var jo en god ting med den iskolde blæst og sne som der var. Her er et par billeder fra processen.

Motorvejstoiletter i Danmark er en skændsel

Hvad er der galt her i Danmark? Hvorfor ligner toiletterne langs de danske motorveje noget man kun ville forvente at finde i det hedengangne DDR? Hvorfor ser man f.eks. mange steder at der ikke er et spejl, men bare en poleret stålplade? Hvorfor bliver der overmalet med graffiti og sjofle tegninger? Jeg fatter det simpelthen ikke! Har lige været en tur på Bogø ad Sydmotorvejen, men sad og kneb sammen til jeg kom hjem. Livet er for kort til danske motorvejstoiletter. Har i september kørt rundt i USA og med stor forundring og glæde besøgt en hel del toiletter på rastepladser derovre. Selv ude midt i now where så vi flotte rastepladser med skinnende rene toiletter og automater hvor man kunne købe chokolade og sodavand og andre forfriskninger. Intet var smadret. Ingen cigaretskodder nogen steder. Ingen graffiti. Og de var ikke bemandede. Hvorfor kan vi ikke have det sådan i Danmark?Hvad er det for nogen underbegavede personer der laver hærværk og svineri? Ja, jeg spørger bare, - og undres.