Efterår

 

Så er der smuk udsigt i Ringsted og vi er over midten af oktober. Hold da op hvor tiden går, - og den tid der er gået godt kommer jo  ikke dårligt igen. Heldigvis! Det ville jo være slemt, da jeg jo rundede de 80 år den 10. oktober. Og jeg er blevet fejret godt og grundigt, men nu har roen indfundet sig. Sådan da. For udenfor hvivler ahorntræernes blade og helikpotere lystigt rundt. Synes aldrig jeg har set så mange helikoptere som i år! Der bliver mange små træer at hive opnæste år, hvis ikke Pandekagehuset skal forsvinde i en skov af ahorntræer. De store selvsåede ahorntræer vokser vildt i den gamle æbleplantage bag garagen og de får bare lov at passe sig selv og de bliver flere og højere som årene går. Desværre, men de står jo ikke på min grund.

Dejlige Samos

 Så har jeg igen været en tur på Samos. Denne gang sammen med Jørgen og Bo og Ulla. Kæreste, datter og svigersøn. Dejligt at være sammen og nyde denne skønne ø endnu engang. Vi gjorde sådan cirka det samme som vi plejer at gøre. 

En tur med lokalbussen til Kokkari, en tur til klostret Panagia Spiliani oppe på bjerget for at fodre katte og nyde udsigten. På grund af varmen i år, tog vi en taxi derop og gik ned. På vejen ned lavede vi en lille omvej til Eupalinos Tunnellen, som Bo gerne ville se. 

Vi var selvfølgelig også på en tur til Samiopoula med båden Agia Irini og Captain Jannis og Elisabeth, hans norske kone. Skønt gensyn med disse to gamle venner. Som sædvanlig en skøn tur med badning og den dejlige frokost. 

Turen kan varmt anbefales. Og så havde jeg nær glemt alle Samos dejlige katte! Hvis man ikke kan lide katte skal man ikke rejse til Samos, for der er skønne misser i alle størrelser og farver overalt! Her er Jannis omgivet af katte. Den rødbrogede kat med halsbånd  er hans kat Bobo. Den sidder på kajen når båden sejler ud og er på pletten når de vender hjem igen, for så får han en lille levende fisk.

Så stop det dog!

 Jeg bliver så vred når andre i ytringsfrihedens navn krænker andre. Uanset hvad krænkelsen består i! Hvorfor er det så vigtigt for nogen at krænke andre, bare fordi man har lov? Bare fordi man har ret til at sige eller gøre noget, betyder det ikke at vi andre ikke skal sige fra, når nogen vil krænke andre i ytringsfrihedens navn. Jeg synes faktisk at der skulle være en mulighed for myndighederne til at sige nej til f.eks at koranafbrændinger må finde sted i det offentlige rum. Der er, for mig at se, ingen grund til at genere andre bare fordi man kan og fordi det er lovligt. Stop dog og respekter hinanden, - uanset køn, hudfarve, religion eller sexuel orientering! Glæd jer i stedet over mangfoldigheden og vis tolerence!

Med pensel og kalkkost

 

Når solen skinner ser man alting tydeligere. Det som jeg så helt tydeligt, var at alting her på matriklen trængte stærkt til en gang vedligeholdelse. Det var ikke ligefrem fordi jeg havde lyst, men ting laver jo som bekendt ikke sig selv, så frem med kalkkosten, malerrulle og pensler. Det nemmeste var den skagengule Cempexo, så jeg startede med kalkkosten. Det næste var så bindingsværket. Prøvede først med rulle, men penslen var bedre. Bindingsværket er ikke færdigmalet endnu, det er noget nusseri, men jeg tager det lidt af gangen. Og så var der lidt skønmaling med svenskrødt på sternen ved Hønsehuset (redskabsskuret, hvor hønsene boede engang) og ved garage og fyrrum. Sidstnævnte stern burde have været skiftet, men nu fik det hele bare et par omgange med malerrullen på et langt skaft. Herlig opfindelse! Standeren ved flagstangen fik også en gang svenskrødt og det samme gjorde den dejlige gamle bænk ved drivhuset. Så nu er Pandekagehuset næsten præsentabelt igen.

Bandit, - her og der og allevegne

Her i Pandekagehuset bor min smukke kat Bandit, - eller rettere hersker! Der er ikke en krog eller et skab han ikke har undersøgt. 

Har bierne været der?

 

Æbletræerne og kirsebærrene er i blomst. Det vil sige de er vist ved at være færdige, for blomsterbladene flyver omkring som snevejr. Der har været mange blomster, men har bierne også været forbi? Der har jo været temmelig koldt og regnfuldt og jeg synes ikke jeg har set bierne. Og uden bier ingen frugt, så vi må håbe. Men mine gule valmuer, de svigter ikke uanset vejret

Tid for anemoner

 

Selv om foråret har været en kold og våd affære i år, er der alligevel gang i planterne. Juleroserne blomster og tulipanerne står på spring. De gule engkabbelejer, som vi hentede i åen i Sverige er også i blomst i fiskebassinet. Her er fiskene også ved at vågne efter vinterdvalen. Ved foden af birketræet er der anemoner. De har været der en del år. Måske er de fuglesåede, for jeg har ikke plantet dem. Skal snart en tur i skoven for der må det også være tid for anemoner.