Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
mandag den 15. april 2019
Optakt til Påsken
Idag har jeg slået græsplænen for første gang i år. Det er tidligt, - ja faktisk kan jeg ikke huske at jeg har slået græsset før Påske. Men det var nødvendigt på grund af det lune vejr tidligere. Jeg er også igang med at pakke til at tage til Sverige og holde Påske, som vi plejer at gøre i huset i Påryd. Håber at vejret bliver lunt. Sidste år var der sne, masser af sne. Så meget at traditionen med at gemme påskeharer på grunden måtte opgives. Vi kunne jo bare følge sporene i sneen. Jeg føler mig ret priviligeret med hensyn til familien. Tænk at jeg ser dem allesammen inden for samme uge. Var sammen med det ene hold til Karlas 5 års fødselsdag i lørdags og det andet hold er i Påryd når jeg kommer i morgen. Den eneste der mangler er Jørgen. Han er kirkesanger i Klostermarkskirken i Ringsted, en meget smuk kirke og påsken er en travl tid for kirkesangere. Godt der er noget der hedder sms og telefon.
Etiketter:
Klostermarkskirken Ringsted,
Påske,
påskeharer
tirsdag den 2. april 2019
Kattens til Bandit
Her i huset hersker Bandit. Det har han gjort i 11 år. Det sorte utuske, som er født på en gård i blekinge og smuglet til Danmark, fik navnet Bandit. Og det sættewr han en ære i at leve op til. Her er han som killing.
Bilerne bærer tit præg af at jeg har kat. Bilens tag er en yndet udkigspost
Der findes vist heller ikke et skab her i huset der ikke er blevet undersøgt og endevendt af Bandit. Helt uden hensyn til indhold eller plads.
Og Bandit er meget kropsbevidst, derfor dyrker han Yoga. Det kræver en lun plads og så er det jo godt at bo i et hus med gulvvarme
Er jeg i ahven og arbejde så er Bandit med. Ligger på lur og leger gemmeleg eller sidder som her og bare nyder solskinnet imellem blomsterne.
lørdag den 30. marts 2019
Kommende glæder!
Hold da op hvor alting gror nu! Jeg har aldrig haft så mange violer i haven som i år. Roserne har nye blade og skyder helt vildt. Jordbær og rabarber er i fuld gang. Græsplænen ligner noget der er løgn. Masser af mos og derimellem højere græstotter. Det bedste man kan sige om den er at den både er grøn og blød. Jeg overvejer om jeg skal køre en tur med græsklipperen på et højt trin, når det er helt tørt.
Havde også planer om at pumpen skulle i bassinet idag, men fandt så ud af at jeg ikke havde købt en ny uv-lampe i efteråret da jeg tog pumpen op for vinteren. Den så temmelig sort ud, men nu har jeg bestilt hele 2 nye uv-lamper på nettet. Så må pumpen vente til de kommer mandag ellewr tirsdag. Jeg rensede en masse skidt og blade op af bassinet i går og fyldte mere vand i.
Fisk så jeg ingen af, så dem har hejren nok spist. Køber måske 4-5 nye minikoyer lidt senere og nogle nye planter.

fredag den 22. marts 2019
Forår i min have
Så er jeg kommet ud af mit vinterhi. Solen har fået mere magt og dagene er blevet flere timer længere. Skønt! Troede ellers i lang tid at jeg havde taget fejl af årstiderne. Regnvejr og bygevejr i ugevis. Storme først fra øst og så fra vest. Jo jeg syntes gody nok at det mere lignede efterår end forår. Men nu er det der endelig, foråret.
Vintergækker og erantis er snart afblomstret. De små mini påskeliljer blomstrer og de store er lige på
spring. I græsplænen og rundt om æbletræet titter martsviolens lilla blomster frem. Rabarberne titter også frem henne ved ribsbusken. Dem skal jeg have flyttet til en bedre plads henne ved drivhuset, hvor jeg tidligere har dyrket kartofler. Skal en tur på planteskolen og se om jeg kan købe flere rabarberknolde. Jørgens livret er pandekager med rabarberkompot og nu er jeg løbet tør for rabarberkompot , så jeg må have flere rabarber i haven fremover.

lørdag den 2. februar 2019
Kyndelmisse slår sin knude
Idag er det Kyndelmisse eller Lysmesse, som dagen også kaldes. Gråt og trist ser der ud udenfor. Og det er ifølge gamle vejrvarsler tegn på at vinteren snart er slut. Hvad for en vinter? Vi har jo ikke haft nogen endnu. Men, men. Lige nu drysser sneen ned, - eller kommer i store løse sneklatter. Tøsne, som næsten tør før det rammer jorden. Men man siger jo også at når dagene længes, vinteren strenges!
Derfor skal jeg også have bestilt flere træpiller til fyret. Har til ca. 3 uger tilbage. Jeg lytter altid ekstra når der varsles sne og kraftig blæst fra øst. Det gør der ikke idag, men i februar 2007 sneede vi inde i flere dage her på Lejrevej. Det kom næsten helt uden foregående vinter, - så februar kan være lunefuld.

lørdag den 26. januar 2019
Håndbold eller ikke håndbold?
Det er nok ikke gået mange forbi, at der er blevet spillet VM i håndbold for herrer i Herning i de sidste 3 uger. Tænk jer, det er lykkedes at få sådan en begivenhed til lille Danmark. Godt nok sammen med Tyskland, men det er jo bare noget vi går let hen over. Det er Danmarks VM! Færdig! Hele Danmark er gået amok i håndboldrus. Eller det troede jeg. Jeg blev klogere og en lille smule forarget, da min datter Ulla ringede lige da Mikkel Hansen blev udnævnt til semifinalens bedste spiller i tv. Hvad laver i spurgte hun, på grund af baggrundsstøjen. Ser håndbold, - vi er i finalen!! Nå.. er der håndbold?? Har man hørt mage. Eneste undskyldning er at hun havde tilbragt natten på Køge Sygehus på grund af et maveonde. Hun skal formodentlig heller ikke se finalen i morgen mod Norge, men jeg liner op foran tv med chips, flæskesvær og øl til at dæmpe nerverne.
tirsdag den 22. januar 2019
En måned fløj forbi
Helt utroligt så hurtigt tiden går. Julen er for længst overstået og starten på et nyt år er gået for mere end 3 uger siden. Dagene er blevet ca. 1 time længere og det mærkes. Tændingstidspunktet for lyskæderne i træerne er allerede blevet reguleret 2 gange.
Udenfor er påskeliljerne kommet til syne og lur mig om ikke vintergækker og erantis skjuler sig under de visne blade og bare venter på at jeg river bladene væk. Hvis der lige kommer et par gode solskinsdage , så skal jeg i haven.
Lige for øjeblikket bliver der brugt megen tid på at se VM i håndbold og Australian Open i tennis. Og så skal kæresten, bowlingen, kortspillet og gåklubben jo også passes. Og sådan fløj endnu en måned forbi.
Etiketter:
erantis,
lyskæder,
Nytår,
vintergækker,
året
Abonner på:
Opslag (Atom)