Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

lørdag den 2. februar 2019

Kyndelmisse slår sin knude

Idag er det Kyndelmisse eller Lysmesse, som dagen også kaldes. Gråt og trist ser der ud udenfor. Og det er ifølge gamle vejrvarsler tegn på at vinteren snart er slut. Hvad for en vinter? Vi har jo ikke haft nogen endnu. Men, men. Lige nu drysser sneen ned, - eller kommer i store løse sneklatter. Tøsne, som næsten tør før det rammer jorden. Men man siger jo også at når dagene længes, vinteren strenges!
Derfor skal jeg også have bestilt flere træpiller til fyret. Har til ca. 3 uger tilbage. Jeg lytter altid ekstra når der varsles sne og kraftig blæst fra øst. Det gør der ikke idag, men i februar 2007 sneede vi inde i flere dage her på Lejrevej. Det kom næsten helt uden foregående vinter, - så februar kan være lunefuld.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar