Selvom regnen mod mine ruder slår
er jeg ikke spor i tvivl, - det er
FORÅR
Over markerne en lærke slår sin trille
du kan høre den, - men kun hvis du er
STILLE
Men efter regnen så kommer solen
og sidst i marts man sikkert i græsset ser
VIOLEN
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig

- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
søndag den 5. marts 2017
lørdag den 4. marts 2017
Så fik jeg da lige en dag forærende!
mandag den 27. februar 2017
Roskilde fra nye vinkler

Sidste etape af turen gik til Musicon, - Roskildes nye, spændende kreative bydel. Området har en fortid som grusgrav, losseplads og betonvarefabrik. Nu huser det Roskilde Tekniske Skoles nye bygning, Musiconkollegiet, ungdomsboliger og skaterbanen Rabalderparken. Kunsten er også flytte ind i flere af de gamle bygninger. I ombyggede skibscontainere er cafeer og første spadestik er taget til familieboliger som er døbt Bifaldet.Det mest iøjnefaldende i Musicon er det gylne museum Ragnarock. De er et besøg værd, men det må blive en anden dag.
Etiketter:
Bifaldet,
Musicon,
Rabalderparken,
Ragnarock,
Roskilde Ring
fredag den 24. februar 2017
At vente eller kede sig
De fleste hader at vente. Man bliver rastløs, uanset om det er noget godt eller skidt man venter på. Hertil har jeg kun et at sige, - så hold dog være at vente! Giv dig til noget andet, - så snart du går i ventemode! Det lyder jo meget nemt vil du måske sige. Det er det ikke i starten, det kræver en del øvelse, men det kan læres, - til stor glæde for både dig selv og dine omgivelser. Du bliver ikke længere rastløs og dem der omgiver dig bliver ikke stressede af at se dig lave stepdans foran toiletdøren eller sidde og tromme utålmodigt i bordet. Måske venter du tit på en der kommer sent, - senere end ventet, men er det for sent??
At kede sig er heller ikke rart. Mange opdager måske ikke engang at de keder sig. De tænder bare for tv og computer eller deres uundværlige mobiltelefon. Alt sammen af bar kedsomhed. Tør ikke være alene med sig selv og deres tanker. De skulle prøve at slukke for det hele. Så ville der helt af sig selv opstå en lyst eller et behov for at foretage sig et eller andet. Det kunne f.eks. være noget kreativt eller lysten til en at læse en god bog eller til tage en forfriskende travetur. Tømme hjernen for tanker. Mærke efter, - mærke livet.
At kede sig er heller ikke rart. Mange opdager måske ikke engang at de keder sig. De tænder bare for tv og computer eller deres uundværlige mobiltelefon. Alt sammen af bar kedsomhed. Tør ikke være alene med sig selv og deres tanker. De skulle prøve at slukke for det hele. Så ville der helt af sig selv opstå en lyst eller et behov for at foretage sig et eller andet. Det kunne f.eks. være noget kreativt eller lysten til en at læse en god bog eller til tage en forfriskende travetur. Tømme hjernen for tanker. Mærke efter, - mærke livet.
torsdag den 9. februar 2017
Hvor er livet dejligt!

Alt er hvidt derude og solen titter frem. Har renset fyret og ryddet indkørslen. Hurra for sneslyngen, - godt jeg fik den repareret!
Så var det lige vejr til en dejlig tur i det skønne Lejre. På med støvler, den lune jakke og handskerne og så gik det bare derudaf. Fordi jeg kan!
Taknemmelighed er ikke for stort et ord. Og rendyrket glæde over at jeg kan. Og glæde er jo ikke noget man bare skal gå og putte med alene.
Da jeg ikke har andre at dele min glæde over livet og denne dejlige dag, så vil jeg dele glæden med jer.
Her er billeder fra min tur på Skjoldungestien langs Lavringe Å.
torsdag den 2. februar 2017
Kyndelmisse slår sin knude
Det er hvidt derude
Kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.
Sådan kunne der have set ud, men det gør der heldigvis ikke i år. Billederne er fra februar 2007.
Udenfor er de første tegn på forår, erantisserne, dukket op, - uden at lade sig gå på af kulden.
onsdag den 1. februar 2017
Hotdogs på en sløv onsdag

Dagen startede med en tur til tandlægen. Planlagt heldigvis, - og ingen huller. Så til maling, hvor jeg p.g.a. tandlægebesøget kom en halv time for sent. Gik nu ikke glip af så meget. Vi sad og klattede lidt med acrylfarver på en paptallerken. Noget med at blande og se på komplementærfarver. Et af den nye lærers påfund. Herefter så vi en dvd om Goethes farvelære. Ikke meget maling idag! Mere spændende var indkøbsturen i butikken "normal". Skøn butik, hvor de har en masse småting til husholdning og forskønnelse af sig selv. Alt sammen billigere end normalt. Skulle bare lige købe hårlak, men der røg både en hårbørste, øjenskygge, deodorant, et par postkort og en pose saltlakrids oveni. Nu jeg var ude at solde gik turen også omkring genbrugsen, hvor jeg afleverede en pose tøj og soldede en bog til hele 10 kr. Og så var der lige pølsevognen, hvor jeg sluttede af med Roskildes bedste hotdog til 25 kr. Mums!

Abonner på:
Opslag (Atom)