Vente, vente og vente....

 

Hvis der er noget jeg ikke bryder mig om, så er det at vente. Aldrig vente, - lav noget andet plejer jeg at sige. Jeg kan heller ikke lide når jeg er sat uden for indflydelse, uden rigtig at kunne påvirke begivenhedernes gang, som det er tilfældet i denne arvesag. Derfor er der blevet lavet en masse havearbejde, - det er god terapi. Tre uger ventede vi på at få lov at begrave Jørgen og nu har vi ventet i 50 dage på at få lov at begynde oprydning og tømning af hans lejlighed. Så sent som igår var der protester fra Jørgens datter Marie, som slet ikke skal deltage i dette arbejde. Vores bobestyrer har sgt god for det, så nu begynder vi i morgen. Endelig igang med noget konstruktivt, selv om det nok bliver hårdt rent mentalt. Jeg venter også på at får lov at køre bil igen efter min lille blodprop, så derfor bruger jeg Flexbus på turen til Ringsted imorgen. Nu skal jeg heldigvis kun vente i 12 dage før jeg får min kørselsfrihed.