Når virkeligheden bliver uvirkelig

Jeg ordner mit hus indendørs, som jeg plejer. Jeg går og nusser i min have, som jeg plejer. Ordner min lille fiskedam og jeg har slået græsset allerede. Det sidste er ikke helt normalt, men alt andet ser ud som det plejer. Alligevel er min verden vendt på hovedet på grund af udbruddet af Coronavirus. Jeg er ikke længere udfarende. Jeg smutter ikke lige rundt til Rema, Brugsen og Netto efter tilbud. Køber ind hos Rema til mange dage ad gangen. Og husker håndsprit bagefter. Bowlingen er aflyst, biograferne er lukkede. Vores sædvanlige påsketur til huset i Sverige er aflyst. Telefon, SMS, facebook og Skype har afløst familiebesøgene. Vi venter. Alle venter, nogen er bange, andre synes bare det er rigtig træls. Jeg hører nok til i sidste gruppe. Midt i alt det er det rart at have en have. Her kan man se at foråret bare buldrer frem, virus eller ej. Violer i massevis i græsset og rundt om fyrretræerne og æbletræet. Ribis i blomst og en masse små blå blomster i stengærdet. I mit lille fuglefoderhus er fru Solvej, solsorten, ved at bygge rede. På redskabsskuret og fyrretræet er der sat nye fuglekasser op til musvitter og blåmejser og nu venter jeg spændt på at fuglene flytter ind. Jo livet går videre her i Pandekagehuset, selv om virkeligheden er blevet temmelig uvirkelig. Hvis jeg lod være at tænde for radio og tv, ville alt føles mere normalt, men nu ved jeg jo at virkeligheden er en anden. Vask hænder, hold afstand, undgå fysisk kontakt, bliv hjemme så meget som muligt. Pas godt på jer selv og hinanden allesammen