Besøg på barndommens gravhøj

I disse dage er jeg i Hune og besøge min søster Inge Lise. Det er jo ret tæt på byen hvor jeg boede og gik i skole fra jeg var 8 år. Jeg gik i den gamle Pandrup Skole som blev revet ned samme år som jeg sluttede der. Jeg boede i nærområdet til jeg som 18-årig rejste København. I dag var Ingelise og jeg så i Pandrup. Hun skulle handle lidt. Købte nye støvler, en dejlig bluse og en Dab-radio, så nu er der klassisk musik i radioen, men hun ser cykelløb i tv. Vi var også en tur ud til enden af Cannerslundvej for at besøge min barndoms gravhøj. Mange af min barndoms cykelture endte her. Så kravlede jeg op og sad og filosoferede over livet og drømte barnlige drømme. Der voksede mange vilde blomster på og omkring højen, men i dag var der kun tørre græstotter, - nok på grund af årstiden. Nu var der kommet fint skilt og hegn omkring og vejen dertil er ikke længere en grusvej som dengang, men højen, - min barndoms gravhøj var der stadig.

Frokost Herthadalen, - godt cyklet!

Forleden var der dejligt solskin og passende temperatut. Der blæste bare temmelig meget. Vi havde
planlagt at vi skulle cykle ud i Herthadalen med madkurven. Vi er blevet så sporty her på det sidste. Så blæsten skulle ikke ødelægge det planlagte. Der er godt nok nogle pæne bakker hist og her på ruten, men vi er jo seje. Efter 7 kilometers trampen i pedalerne nåede vi målet. Desværre havde de ikke længere borde og bænke som i gamle dage. Kun oppe i restauranten. Tæppet havde vi glemt, men vi satte os i græsset og nød vores medbragte mad og en kølig øl. Blev godt nok lidt klamme bagi, men det tørrede på den 7 km. lange tilbagetur hvor vi også slog et slag indenom Fakta for at handle ind. Fjorten kilometer ialt, - godt cyklet ikke?