Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Edderkopper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Edderkopper. Vis alle opslag

lørdag den 22. september 2012

Til kamp mod edderkopperne

Der er noget som er helt sikkert når man bor i et stråtækt bondehus med synlige bjælker i hele huset. Det er edderkopper og spindelvæv. Masser af spindelvæv. Både ude og inde. Udenfor har Per taget sig af det. Med kost og gasbrænder. I passende afstand til stråtaget, - selvfølgelig. Inde ses det tydeligt når solen hænger lavt og skinner ind af de sydvendte vinduer. Her har jeg så taget kampen op sammen med Røde Marie, - vores Miele støvsuger. Tålmodigt støvsuget hele loftet, både langs bjælkerne og imellem dem og lidt ned af væggene og i hjørnerne. Det er som om luften i huset blev lidt renere, for der kan godt nok hænge meget støv i alle de spindelvæv!