Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Cykellapning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cykellapning. Vis alle opslag

torsdag den 2. juli 2015

Grill og cykellapning

Så kom sommeren, - endelig! Sol og 27 grader igår, skønt. Græsset skulle have været slået, men det gør vi så i dag, tror vi nok. Til gengæld blev pumpen i havedammen renset og der blev fyldt mere vand i. Fiskene ser vi ikke så meget til. Der er 5-6 stykker men de er små og de ,gemmer sig under åkanderne. Og så er der blevet lappet cykel. Husk at fjerne hækaffald når du klipper tjørn! Per lappede den i forgårs og jeg lappede den igen igår. Ikke fordi Pers lapning ikke var ok, men der var altså endnu et lille hul. Surt, - men nu ser det ud til at slangen er tæt. Der kom også gang i grillen. Dejlige marinerede nakkekoteletter og hjemmelavet kartoffelsalat og græsk salat. Og så en flaske Hardys. Og så er Roskilde Festivalen i gang hvilket vi tydeligt kunne høre. Selv om der er 12 km til festivalpladsen kunne vores radio ikke overdøve baslydene derfra. Det er altid hyggeligt når der er festival. Alle de glade, sjove og positive mennesker der er i byen.