Heste og skøn irsk musik og billeder

Dette indlæg er inspireret af dels af traveturen på Skjoldungestien og dels af kirkekoncerten med Marianne Green i Allerslev Kirke hvor der var dejlig irsk musik. Kiggede lidt på YouTube efter nogle videoklip med Marianne og fandt The Banks off The Bann i en skøn instrumental udgave. Ud over musikken var der også de dejligste hestebilleder som jeg vil dele med jer. Langs Skjoldungestien nyder jeg hestene året rundt og i år var der hele to føl. Jo heste og irsk musik er noget særligt.

Vinterstemning fra Lejre

I dag sov jeg længe, - næsten til klokken 9. Vi havde Ulla, Bo, Nikolaj og Magnus til middag igår aftes. Dyreryg, som vores nabo Ib havde doneret. Den blev lavet med stor respekt og med alt til faget hørende. Efter middagen spillede vi 500, - os alle 6. Det blev en maratondyst så det blev sent. Til morgen skinnede solen flot og alt var hvidt udenfor og meget lyst indenfor. Tog en hurtig runde let rengøring inden den lavtstående sol nåede at skinne ind og fange støv og spindelvæv.

Så var det tid at komme ud og nyde det gode vejr. Det blev til en frisk tur på Skjoldungestien. Her kunne man se åen eller åerne i deres fulde størrelse. Skræpper og siv langs bredderne var fjernet eller bare visnet væk og der var masser af vand og en kraftig strøm i åen. Skjoldungestien er altid et besøg værd og jeg har jo kun gået en lille tur på 5-6 km i dag, men den er jo meget længere. Det må udforskes senere.

Cafe Ostedet og min lille butik i butikken er sprængt væk

For godt en måned siden åbnede Cafe Ostedet i Osted. Det var en meget kreativt indrettet cafe med malerier, spændende dametøj, glaskunst, filtede hjemmesko og meget andet. Selv havde jeg et par hylder med smykker og akvareller. Håbede på at kunne sælge lidt af det en gang imellem. Sådan skulle det ikke være. Nu er alt blæst ud af butikken i en kæmpeeksplosion torsdag nat. Så først fredag eftermiddag i Roskilde Avis hvor slemt det egentlig var. Havde hørt nogle små pip om at nogen havde forsøgt at sprænge Nordeas pengeautomat. Jeg ved endnu ikke om der er spor tilbage af mit "forretningseventyr". Alt er spærret af , dels for tekniske undersøgelser og dels for at bygningen ikke skal styrte sammen. Har intet hørt fra Sanne, - butikkens ejer, men hun har vist nok også andet at tænke på, alt hvad hun har arbejdet på i måneder ligger i ruiner, både salonen og cafeen. Det er synd både for hende og for Osted hvor det nye initiativ på det lidt hensygnende butikstorv blev hilst velkommen.

Sydney Operaen og dens mange vinkler

Sad lige og faldt i staver over billederne på min pauseskærm som kører diasshow med mine billeder. Her tonede Sydney Operaen så op set fra mange vinkler.

De 5 dage vi var i Sydney boede vi i gåafstand til Operaen og til Harbour Bridge og de virkede som en magnet på os. Vi gik rundt i området flere gange om dagen.

Vejret var med os og vi nød det i fulde drag. Har gået hele vejen omkring Operaen og fik også en guidet rundvisning.

Guiden spurgte hvilke lande deltagerne i rundvisningen kom fra og vi følte os som de eneste danskere meget stolte da hun fortalte om Jørn Utzons fantastiske bygningsværk, - som med rette også er Australiens stolthed.

Sydney er en fantastisk dejlig by og kan varmt anbefales. Bare pokkers at der er så langt derned. Her får i en tur rundt om Operaen. Nyd den som vi gjorde. P.S. De flotte hvide klinker (som er grå ellers ville de blænde) er fragtet til Sydney hele vejen fra Höganäs i Sverige.

Fugleflugt og ønskedrømme

Nogle gange kan man godt ønske sig at man var et andet sted, - ikke bare et andet sted men også i en anden tid. Man skulle have en tidsmaskine ligesom i julekalenderen.  Man sidder bare her i pandekagehuset i et morads af kaotiske følelser og føler sig afmægtig. Føler sig i vejen og ikke velkommen visse steder. Ikke rart vil jeg bare sige. Bestemt ikke rart. Måske bliver det bedre, - arbejder kraftigt på at finde hoved og hale i det hele. Svært, - meget svært endda. Så går tankerne tilbage til Ølstykke, i det lille rækkehus og en bestemt aften der. En aften med drømme, - store drømme og en masse kærlighed. Den aften blev John Denvers sang Somdays are Diamonds vores sang. Håber snart jeg finder et par diamanter,- lige for øjeblikket er der for mange sten. En anden sang, - en med længsler i fandt vi en sommeraften på terrassen. Gad vide hvem vi tænkte på hver især da vi hørte den? Den hedder Pretend to love me tonight og er fra en debutplade med Stevie Agnew.

Årskiftet sidste år og i år

Da vi bor i et stråtækt hus og har naboer som er lidt heftige med nytårskrudtet holder vi altid Nytårsaften hjemme i Pandekagehuset i Lejre. Mellem Jul og Nytår er vi tit i Sverige i vores hus i Påryd. Det var vi både i år og sidste år. Som altid har jeg fotoapparatet i lommen og så er det jo sjovt at kigge tilbage og se forskellen på vejret mellem to år. Sidste år var der meget mildt. Grønt og roligt, - lige til at gå en dejlig tur i skoven. I år var der slædehundekoldt og vi blev indendørs. Ikke en havde lyst at gå tur. Vi kørte fra Lejre 1. juledag i let snevejr og ankom til påryd hvor der ingen sne var men der var hård frost. Der havde sneet på et tidspunkt så der var en smule hvidt.

Juletræet med sin pynt

Her i Pandekagehuset har vi som altid et juletræ. En Normannsgran. Helt op til bjælkerne. Træet har stået i vand udenfor i 14 dage. I mandags kom det så indenfor og der bliver det stående mindst til Hellig Tre Konger den 6. januar. Julepynten er en blanding af gammelt og nyt og så det vi har hentet på vores rejser. Kan se at andre har samme skik for der er julebutikker eller juleting at finde overalt i verden på alle tider af året. Julemanden på træet er hentet i New York, tepotten i Kina, filthjerterne er fra Shetlandsøerne og guldstjernen er fra New Zealand. Den blå/hvide kugle er fra Halifax og den røde er fra Prag. Vi har også en engel med vinger af grøn kløver fra Irland og et sort får fra Island, Det sidst indkøbte er en træting der viser Julemanden i arbejde i sit værksted. Den købte vi i Solvang i USA sidste år. God Jul til alle der læser min blog.