Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten hængelås. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hængelås. Vis alle opslag

tirsdag den 1. september 2020

Overfald


Violence+against+women Images, Stock Photos & Vectors | Shutterstock
Overfald er normalt ikke noget at grine af. Tværtimod. Håber aldrig jeg kommer ud for det. Men overfald og overfald er ikke altid det samme. Nogle er frygtelige og andre ganske fredelige.Den slags overfald jeg tænker på, hører til den sidste slags og får mig til at mindes min tid som 16-årig pige i huset på en bondegård i Vendsyssel. Og jeg morer mig stadig over hændelsen. Jeg havde et lille hummer af et værelse oppe på loftet og blev opmærksom på at konen i huset gik og snusede der. Det irriterede mig meget, men jeg sagde ikke noget. I stedet gik jeg ned til den lokale købmand og købte en hængelås og et beslag til den. Så spurgte købmanden om beslaget skulle være med overfald. Overfald?? Det havde jkke hørt om, men fik forklaret at det var et beslag hvor man så ikke bare kunne skrue skruerne ud. Ja tak, sådan et skulle det være. Købmanden smilede lunt og jeg tror han havde på fornemmelsen hvad det skulle bruges til. Hjemme på gården monterede jeg så hængelåsen med overfaldsbeslaget. Jeg ville ønske jeg kunne have set konens ansigtsudtryk da hun så låsen, men den blev slet ikke kommenteret. Jeg morer mig stadig når jeg ser et sådant beslag.