Så bider vinteren. Seks graders frost til morgen og det ser ud til at frosten skal vare ved en hel uge endnu. Et lille solglimt blev det til i morges før skyerne trak sammen.
Alt er hvidt. Heldigvis blev det ikke til noget med den store omgang sne meteorologerne havde truet med. Prøver at holde gårdspladsen og indkørslen fri for sne. Det skal jo helst ryddes inden der bliver gået eller kørt i det. Sneslyngen som nu står i garagen vil ikke starte, - surt show. Den skal nok omkring en reparatør for at komme til at virke.
Fyret kører heldigvis som det skal. Har lige renset det i dag og der er taget 8 sække piller ind. De kan vel holde et par dage. Er inviteret på lammekølle hos Ulla og Bo til aften. Er godt nok temmelig forkølet, men pyt siger Ulla, Det er Bo også.