Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Viser opslag med etiketten Pindsvin.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pindsvin.. Vis alle opslag

onsdag den 19. august 2020

Hvad brændestakken gemte

I denne meget varme tid, har brændestakken ikke tiltrukket sig megen opmærksomhed.  Vejret har mest været til is og kolde drikkevarer i skyggen af parasollen eller birketræet her i Jørgens sommerhus ved Haraldsted Sø. På sin vej forbi brændestakken med vandkanden til sine tre rhododendron så Jørgen noget, som han i første omgang troede var mosklumper fra taget. Det viste sig at det var tre pindsvineunger. De to af dem trissede lige så stille omkring og den sidste lå rullet sammen til en kugle og sov, - kun den lille snude var synlig. Disse nuttede skabninger havde vi glæde af at følge et par dage. Så også deres mor en enkelt gang, men nu tror jeg de er draget videre ud i verden og væk fra den trygge bolig under brændestakken.