Idag har der været det dejligste solskin. Dagen er gået med at prøve at få min have til at blive lidt pænere. Der er langt igen. Måske bliver haven aldrig rigtig pæn. Men pyt. Vejret var lige til havearbejde, en kop kaffe og et kapitel i min bog. Sådan lidt vekslende, men det er da blevet til næsten to sække haveaffald. Min hæk, eller hvad jeg nu skal kalde den, har jeg hyret en til at tage sig af. Jeg magter den ikke og må jeg så bare betale mig for det. Mads kommer om tre uger. Drivhuset har jeg heldigvis styr på og det samme gælder mit fine æbletræ, hvor jeg snart kan plukke masser af dejlige æbler. Og det er jo slet ikke så værst.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
torsdag den 13. august 2026
På hjemmebane
tirsdag den 12. maj 2026
Rhodos og Tyrkiet i marts
tirsdag den 17. februar 2026
Dagen
Dagen er sin egen.
Lad være at sammenligne den med dagen igår eller nogen anden dag.
Denne dag er helt unik.
Som alle dage.
Brug dagen godt, - den kommer ikke igen.
Den kan ikke gøres om.
Brug dagen med glæde.
Til at sprede glæde.
Eller som afsæt til at bearbejde en sorg.
Til at komme videre.
Dagen er bare sin egen, - uanset din tilgang til den.
torsdag den 12. februar 2026
Sne, sne og mere sne
Så kom der da endelig vinter i Danmark. Sneen ligger flot over haven og de omliggende marker. Lyser dejligt op. Blæsten og de store mængder sne har været hårdt arbejde. Heldigvis har jeg da min sneslynge. Der lå jo store driver i gården og i indkørslen, så jeg var lukket inde hvis de ikke blev fjernet. Idag lover de så endnu en bunke sne med fygning. Det kunne nu godt vente til den gamle sne var væk, men pyt, det giver jo god motion.
onsdag den 7. januar 2026
Siden sidst....
fredag den 11. juli 2025
En tur til Kragenæs
fredag den 13. juni 2025
Til bryllup på Bornholm
tirsdag den 27. maj 2025
Tiden flyver afsted
Hvor bliver dagene af? Eller rettere sagt hvor bliver ugerne af? Hvor er der sket meget siden sidst. Det der har fyldt mest er at før jul mødte Mogens. Jeg har altså fået en ny kæreste. Jeg er blevet præsenteret for hele Mogens familie og en del venner. I min familie er han også blevet præsenteret, dog ikke for alle endnu. Ting tager jo tid. I sidste uge var vi på en lille kroferie i Sønderjylland. Og det var jo dejligt selv om vejret ikke viste sig fra den milde side. Regn og kraftig blæst. Krøb indendørs, bl. a. i Tønder hvor vi spiste en dejlig pariserbøf med Fur øl til. Vi besøgte også Det lille Apotek i Tønder. Her findes et hav af ting og sager og Mogens købte gaver til en fødselsdag og til en forhåbentlig kommende student.
mandag den 31. marts 2025
I morgen kommer foråret
tirsdag den 25. februar 2025
Så flot!
tirsdag den 11. februar 2025
Bidende østenvind
torsdag den 30. januar 2025
Mens vintergækkerne gror
Der der meget stille her på Lejrevej. Og meget gråt udenfor. Naboen har hejst flaget som blafrer i vinden. Måske er der fødselsdag eller andet at glæde sig over. Her glæder jeg mig over at jeg har fjernet bladene i mit bregnebed og alle mine vintergækker nu titter frem. Små hvide forårsbebudere som er de første der kommer frem mellem visne blade. Erantisserne lyser også op rundt omkring troldhaslen og foran køkkenvinduerne. Ellers er der ikke så meget at lave ude i haven. Jeg har hevet mine foldegardiner fra terrassen ned. De virker som solafskærmning over mine meget snavsede tagplader over terassen. Havde egentlig tænk bare at købe nye i Jysk, men de findes vist ikke mere. Nu ligger foldegardinerne i blød i mun brusekabine. Så venter jeg spændt på resultatet, men det kan vel kun blive bedre.
.
mandag den 6. januar 2025
Godt, men vådt Nytår
lørdag den 28. december 2024
En lille julehilsen, - med gamle minder
torsdag den 5. december 2024
Malik bliver stor
onsdag den 20. november 2024
Novembersne
Så kom vinterens første sne. Og den kom i november. Så hyggeligt som det lyste op, men der var vist mange glatføreuheld på vejene. Det er vist meget normalt at der kommer et lille snedrys i løbet af november og meget normmalt med glatte veje, så kør forsigtigt. Det bliver sikkert ikke til meget mere sne i denne omgang og så må vi jo se om vi får rigtig vinter de næste måneder. Katten Malik så sneen for første gang i sit liv og han synes det er både vådt og koldt Og det har han ret i. Uhh...Så han putter sig indendørs og venter på bedre vejr. Det gør jeg også.
tirsdag den 12. november 2024
Blade, blade og atter blade
Der er efterår og løvfald i den helt store stil. Græsplænen er igen blevet dækket af fine gule blade. Der er allerede kørt 6 sække væk og nu er der mindst lige så mange sække blade igen at køre til Viby. Fast arbejde, men der er heldigvis ikke regnvejr. Malik har også været højt oppe i birketræet, men han kunne heldigvis selv komme ned igen. Og der er bare så mørkt på denne årstid, - tid til varme sutsko og varm kakao og en god bog. Der er også blevet tid til dækskift på bilen inden vinter. Det tager mekamikeren sig af på mandag imens jeg drikker en kop kaffe i ventetiden. Alt skal passes også kaffen!


















.jpg)
.jpg)










