Siden sidst....

Sidst var der sommer og nu er der blevet vinter! Hvor tiden dog går hurtigt. Har haft alt for travlt og havde næsten glemt jer og min blog! Skandale! Der går jo måneder imellem at jeg skriver. Det er jo nok fordi jeg har mødt Mogens. Han og hans dejlige familie fylder meget og det er jo bare dejligt. I september var Mogens og jeg til Bos fødselsdag i Svaneke. Sammen med Bo og Ulla besøgte Bornholmertårnet ved Dueodde og vi spiste kæmmetarteletter i Restaurant Ekkodalshuset. I efteråret skete der ikke så meget ud over at jeg blev 81 år. Ikke noget at skrive om! Julen blev holdt på Bornholm, - uden Mogens. Dejlige dage hos Ulla og Bo. Alexander, Ya og oldebarnet lille Kai på snart 2 år var der også og han kunne sige Oldemor. Skønt. Dejlig julefrokost hos Nikolaj og Nike i Hasle. Hjem 26/12 med  Bornholmexpressen  Nytårsaften blev holdt med Mogens og familie i Jægerspris. 

En tur til Kragenæs

Og hvad skal man så lige bruge en onsdag til? Vi kunne da køre en tur og besøge Dodekalitterne i Kragenæs. Dem havde vi begge hørt om, så det var jo sikkert helt fint at besigtige dem. Statuerne er beliggendepå tæt ved Kragenæs Havn. Dodekalitten består af 12 kæmpestatuer stående i en cirkel på en mark. Der skulle have været musik i nogle siddesten ved statuerne, men det var der ikke. Statuerne var imponerende, men hvad bruges de til, Aner det ikke. Vi fik en fin køretur i Mogens røde Renualt Caravelle fra 1967 og en kæmpeisvaffel ved broen til Guldborgsund.

Til bryllup på Bornholm

Efter mange dage med både bygevejr og heldagsregn kom så dagen hvor Nike og Nikolaj skulle giftes. Da vi kom på færgen i Ystad var der stadig gråt, da vi nåede Bornholm var der det skønneste solskin. Vi satte kurs mod Hasle og blev indlogeret på vandrehjemmet Nordliv. Derefter spiste vi dejlige fiskefrikadeller på røgeriet ved siden af. Så var det tid til omklædning til brylluppet. Fik kørelejlighed til Hasle Kirke med Bo i den flot pyntede Hotel Valentin. Nike har boet på Bornholm i mange år, men kom fra Chiemgauer Alperne i Sydtyskland. Fik hilst på Nikes tyske familie. 

Smuk vielse hvor bedstemor kneb en lille tåre da begge sagde ja. Og så fik de ris i håret og skålet i champagne udenfor brudekareten Hotel Valentin som kørte dem til Nordliv hvor der var bryllupskage. Middagen blev indtaget på Hotel Kysten også i Hasle. Her blev sunget sange på både tysk og dansk og der blev holdt taler. Vi fik dejlig mad og vist Nikes familie hvordan vi fejrer bryllup på dansk og det syntes de var sjovt. Efter middagen gik vi i samlet trop tilbage til Nordliv hvor resten af festen foregik. Min dag startede i Roskilde kl. 06 og sluttede kl.23. Da var jeg grydeklar og sprang natmaden over og i køjen,  - den nederste. Søndag morgen spiste vi morgenmad sammen med Ulla og Bo og med Nikes hjemmebagte boller. Så kørte vi til Nexø for at se Magnus hus og der blev også tid til at besøge Ulla og Bo i Svaneke før vi forlod Bornholm med færgen mod Ystad.

Tiden flyver afsted

 

Hvor bliver dagene af? Eller rettere sagt hvor bliver ugerne af? Hvor er der sket meget siden sidst. Det der har fyldt mest er at før jul mødte Mogens. Jeg har altså fået en ny kæreste. Jeg er blevet præsenteret for hele Mogens familie og en del venner. I min familie er han også blevet præsenteret, dog ikke for alle endnu. Ting tager jo tid. I sidste uge var vi på en lille kroferie i Sønderjylland. Og det var jo dejligt selv om vejret ikke viste sig fra den milde side. Regn og kraftig blæst. Krøb indendørs, bl. a. i Tønder hvor vi spiste en dejlig pariserbøf med Fur øl til. Vi besøgte også Det lille Apotek i Tønder. Her findes et hav af ting og sager og Mogens købte gaver til en fødselsdag og til en forhåbentlig kommende student. 

I morgen kommer foråret

 Så blev det den sidste dag i marts og hermed den sidste dag i denne vinter. Vejrudsigten lover dejligt solskin de næste dage. Skønt. På onsdag er der afslutning i bowlingsæsonen og så er det tid til at tage fat i haven i stedet for. Alting har sin tid. På torsdag skal jeg på kirkegården og ud at spise med resten af Jørgens arvinger. Det er afslutningen på arvesagen, som har taget næsten et år. Men der er lys forude, for i morgen kommer foråret.

Så flot!

 Så har Hans lavet en flot ny gavl på huset, den der vender mod vejen. Og den trængte. Nu er der ikke kængere vindue i gavlen. Vi brugte det jo aldrig. Alle listerne omkring ruderne var drattet ned, stille og roligt, og intet holdt længere på glassene. Dejligt at jeg ikke skal være bange for den næste storm fra øst. Nu skal træværket bare tørre, så kommer Hans og maler når han får at hul i hans planlægning. Og så venter jeg også på regningen.

Bidende østenvind

 Østenvinden fejer over landet i disse dage. Selv om der ikke er frost om dagen, så er der bidende koldt derude. Faktisk slædehundekoldt. Slet ikke rart at være udenfor, hverken for mennesker eller dyr. Heldigvis er der varme indendørs, for pillefyret kører lystigt og jeg har bestilt flere træpiller til levering i næste uge. Der er heller ikke noget presserende der mangler at lave i haven, så jeg skutter mig indendørs sammen med Malik. Lige vejr til at pakke sig ind i et lunt tæppe med en god bog og en kop varm kakao. Så det vil jeg gøre!

Mens vintergækkerne gror

 

Der der meget stille her på Lejrevej. Og meget gråt udenfor. Naboen har hejst flaget som blafrer i vinden. Måske er der fødselsdag eller andet at glæde sig over. Her glæder jeg mig over at jeg har fjernet bladene i mit bregnebed og alle mine vintergækker nu titter frem. Små hvide forårsbebudere som er de første der kommer frem mellem visne blade. Erantisserne lyser også op rundt omkring troldhaslen og foran køkkenvinduerne. Ellers er der ikke så meget at lave ude i haven. Jeg har hevet mine foldegardiner fra terrassen ned. De virker som solafskærmning over mine meget snavsede tagplader over terassen. Havde egentlig tænk bare at købe nye i Jysk, men de findes vist ikke mere. Nu ligger foldegardinerne i blød i mun brusekabine. Så venter jeg spændt på resultatet, men det kan vel kun blive bedre.

.

Godt, men vådt Nytår

 Så blev der Nytår endnu engang. Og det var jo heldigt, - ihvertfald for mig. Og jeg håber at 2025 vil blive et mere lykkebringende år end 2024 var. Her var der godt nok mange bump på vejen, men der var også lyspunkter. heldigvis. Både Jan og jeg slap med livet i behold med vores blodpropper, heldigvis. Jørgen fik også en dejlig fødselsdag og blev fejret af hele familien, men nåede desværre ikke at få brugt alle sine fødselsdagsgaver. Han døde pludselig kun 12 dage efter at han blev 80. Så trist og tomt der blev. Heldigvis står solen op igen og livet går videre og den 4. januar fejrede familien at Ulla blev 60 år og nu hygger Bo og hende sig på Gran Canaria. Her er fra 2023 i skyggen på Samiopoula.

En lille julehilsen, - med gamle minder

Dagene er så grå og regnfulde, slet ikke noget at skrive om. Godt der er lys i kæderne ude på træerne. Årtes korteste dag er overstået , så nu går det med lysere tider. Heldigvis. For første gang i mange år har jeg ikke haft juletræ. Der var jo ingen Bandit til at ligge under det og Malik må vente til næste år når han er blevet lidt mere rolig. Han har da raseret adventskransen et par gange, men nisserne får heldigvis lov at stå i fred. I starten af december var jeg nogle dage på Bornholm, hvor jeg besøgte Nikolaj og Nike i Hasle. Var også i Nexø og se Magnus og Astrids nye hus som de ved at komme i orden i. De er lige flyttet, så nu var der også et værelse til mig. Det er som altid dejligt at være i Svaneke og blive hygget om. Juleaften var jeg i Roskilde sammen med Jeaenette, Jan og Lasse og 2. juledag til Jans store overdådige julefrokost med Katja og familien. Så nu slår jeg mave!!

Malik bliver stor

 Malik er nu blevet 7 måneder og vokser godt. Jeg tror han bliver en stor kat. Se bare hvor lille han var. Han har også hilst på mindst 2 katte i nabolaget, så det vil være rart om han bliver en god stærk kat der han holde de andre katte i skak. Her i juletiden er han meget aktiv med blandt andet at vælte mit arrangement med advendtskransen. Han blev meget forskrækket og har ikke rørt den siden Den store julebuk og nissen har fået et spray med citron, så de får lov at være i fred. Synes faktisk han opfører sig ret pænt, men vil stadig gerne hoppe på bordene. Juletræet springer jeg over i år og nøjes med lidt gran med lidt lys og pynt på. Vi er jo kun 2 i år, mig og Malik. 

Novembersne

 Så kom vinterens første sne. Og den kom i november. Så hyggeligt som det lyste op, men der var vist mange glatføreuheld på vejene. Det er vist meget normalt at der kommer et lille snedrys i løbet af november og meget normmalt med glatte veje, så kør forsigtigt. Det bliver sikkert ikke til meget mere sne i denne omgang og så må vi jo se om vi får rigtig vinter de næste måneder. Katten Malik så sneen for første gang i sit liv og han synes det er både vådt og koldt Og det har  han ret i. Uhh...Så han putter sig indendørs og venter på bedre vejr. Det gør jeg også.

Blade, blade og atter blade

 

Der er efterår og løvfald i den helt store stil. Græsplænen er igen blevet dækket af fine gule blade. Der er allerede kørt 6 sække væk og nu er der mindst lige så mange sække blade igen at køre til Viby. Fast arbejde, men der er heldigvis ikke regnvejr. Malik har også været højt oppe i birketræet, men han kunne heldigvis selv komme ned igen. Og der er bare så mørkt på denne årstid, - tid til varme sutsko og varm kakao og en god bog. Der er også blevet tid til dækskift på bilen inden vinter. Det tager mekamikeren sig af på mandag imens jeg drikker en kop kaffe i ventetiden. Alt skal passes også kaffen!

Så gik oktober - næsten

 Jeg synes godt nok efteråret kom pludseligt. Bladene falder lystigt allevegne. Og de bliver bare liggende på græsplænen, hvis der da ikke kommer en god østenvind og blæser dem tilbage i plantagen. Jeg blev faktisk overrasket til morgen. Klokken var kun 7. Havde lige glemt at det var sidste weekend i oktober og derfor var der blevet vintertid. Ok sikke mørkt der er nu allerede  nu kl. 16. Gråt og trist vejr hele dagen. Det er nok også tid til at få skiftet til vinterdæk på bilen inden der pludseligt kommer nattefrost. Malik er nu blevet en del større og har taget æbletræet i brug som klatretræ. Det tog lige lidt tid for ham at finde ud af at komme ned igen fra træet, men nu går det fint.

Husets nye herre, - min kat Malik

 Så er det vist på tide at præsentere Malik! Han er en almindelig huskat, ud af et kuld på 3 killinger, som jeg fandt på facebook. Der var 2 hunkillinger og så Malik, som er en lille fræk hankat. Jeg ved ikke om folk er bange for sorte katte eller hvorfor han ikke allerede var afsat. Bandit, hans forgænger var også sort. Malik har nu inspiceret hver en krog og hvert et skab her i huset. I starten måtte han jævnligt befries for spindelvæv, som han blev spundet ind i når han rendte rundt under sofa, skabe og bag sengen i soveværelset. Malik er en formidabel jæger.Han har allered fanget mindst 10 mus, mest spidsmus og et par gråspurve. Og han æder som en hest, men nu er det slut med killingefoderet. Han er nemlig blevet kastreret og så skal man passe på at han ikke bliver for fed. Han har heldigvis stor respekt for larmen fra bilerne på den meget trafikerede Lejrevej. Jeg håber på at Malik kan berige mig med et langt katteliv, ligesom hans 2 forgængere havde her på matriklen .

Opsamling/opdatering

 Næsten 3 mdr er der gået siden jeg har ladet høre fra mig her på min blog. Jeg kører bil igen efter min lille blodprop og har det stadig godt helbredsmæssigt. Rydningen af Jørgens lejlighed på Hyldegårdsvej kom endelig igang. Gitte, Henrik, Helge og jeg lavede en kæmpemæssig oprydning og sortering af indbo og papirer. Næste step var selve rydningen. Her fik vi fantastisk effektiv og sober hjælp fra Kræftens Bekæmpelse. Lejligheden er nu blevet solgt og om ganske få dage overtager den nye ejer lejligheden. Efter den fine kirkelige ceremoni (bisættelsen) i Klostermarkskirken den 5, juni, er Jørgens urne nu endelig, efter et par måneder, blevet nedsat på Ringsted Kirkegård, uden min eller familiens deltagelse. Jeg måtte selv hente urnen på krematoriet og fragte den til kirkekontoret. Har fået vist gravstedet og det bliver, som Jørgen ønskede, en flad sten i græs.  Nu mangler kun salget af sommerhuset på Søbjergvej, som Jørgens nabo Arne Gårdbo gerne vil købe. Håber det går i orden, men vi skal sikkert en tur omkring skifteretten i løbet af oktober. 

Vente, vente og vente....

 

Hvis der er noget jeg ikke bryder mig om, så er det at vente. Aldrig vente, - lav noget andet plejer jeg at sige. Jeg kan heller ikke lide når jeg er sat uden for indflydelse, uden rigtig at kunne påvirke begivenhedernes gang, som det er tilfældet i denne arvesag. Derfor er der blevet lavet en masse havearbejde, - det er god terapi. Tre uger ventede vi på at få lov at begrave Jørgen og nu har vi ventet i 50 dage på at få lov at begynde oprydning og tømning af hans lejlighed. Så sent som igår var der protester fra Jørgens datter Marie, som slet ikke skal deltage i dette arbejde. Vores bobestyrer har sgt god for det, så nu begynder vi i morgen. Endelig igang med noget konstruktivt, selv om det nok bliver hårdt rent mentalt. Jeg venter også på at får lov at køre bil igen efter min lille blodprop, så derfor bruger jeg Flexbus på turen til Ringsted imorgen. Nu skal jeg heldigvis kun vente i 12 dage før jeg får min kørselsfrihed. 

Sorgens mange ansigter

At bearbejde en sorg er svært, men jeg gør det bedst ved at tænke en masse tanker og ved at skrive. Der er sagt en masse kloge ord om sorg og her vil jeg dele et par stykker med jer.

Sorg er prisen vi betaler for kærlighed - Queen Elisabeth II

Risikoen vd kærlighed er tab, og prisen for tab er sorg,- men sorgens smerte er kun en skygge sammenlignet med smerten ved aldrig at risike kærlighed - Hillary Stanton Zunin

Døden efterlader en hjertesorg som ingen kan hele, kærligheden efterlader et minde som ingen kan stjæle - Fra en irsk gravsten

Når du er sørgmodig, kig da ind i dit hjerte og du skal se at du i virkeligheden græder for det, som har været din glæde - Kahlil Gibran

Ingen dør nogensinde rigtigt så længe de tog sig tid til efterlade os med dybe minder - Chris Sørensen

Lige nu føles her utroligt tomt efter at både Jørgen og Bandit pludelig har forladt mig. Så frygteligt tomt!

Livskloge Astrid Lindgren har også et par citater om sog og død.

Jeg har ikke noget imod at dø: Bare ikke i morgen. Jeg har en del jeg skal nå først! - Astrid Lindgren

Man bør leve sit liv så man bliver ven med døden. - Astrid Lindgren

Selv trøstede Astrid Lindgren ofte sine venner i sorg med følgende kinesiske ordsprog: 

"Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flive over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår"

Farvel Bandit

 Min dejlige kat Bandit er gået til de evige jagtmarker. Næsten 18 år blev han. Som lille killing fra nabogården i Blekinge kom han her til huset i Lejre. Jeg fik ham ganske gratis og det er jo nok en af de bedste gaver jeg har fået. Utallige glæder og sjove oplevelser har han givet os. Hver en krog og hvert et skab i huset er blevet undersøgt. Ude var han ivrig deltager i havearbejdet og utallige gange måtte vi lede i fyrrum, garage eller skur, hvor han var gået på opdagelse uden at vi havde set ham. Når klokken blev 18 var Bandit på pletten, for så var det spisetid og kom han ikke, så var han nok i fyrrum eller garage. 

Bandit var også velkendt hos dyrlægen, både til de årlige vaccinationer eller når han skulle lappes sammen eller have renset en byld efter slagsmål. Det sidste år kunne han ikke længere klare sig mod de store unge hankatte i nabolaget. Det kostede syv ture til dyrlægen og så blev han indekat om natten og var kun ude under opsyn. Jørgen var utrolig glad for Bandit og købte en fin kattebakke til ham. Godt at Jørgen ikke nåede at opleve kattens død. To uger efter Jørgens død fulgte Bandit efter. Fik vejrtrækningsproblemer, måske lungebetændelse eller hjertet. Men når nøden er størst er hjælpen nærmest. Jeg kan ikke takke dyrlæge Tommy Olesen nok for hans hjælp med Bandit. Nå ja, du må ikke køre bil, men så kommer jeg bare forbi. Lige nu føler jeg både sorg og taknemlighed. Og Bandit er selvfølgelig begravet under sin elskede troldhassel. 

En helt anden oplevelse i vente

 Det går ikke altid som præsten prædiker eller som vi mennesker forventer eller håber. Jeg var klar over at noget ikke var helt ok med Jørgen. Han var ellers lige blevet undersøgt og frikendt for prostatacancer, men den sidste måned var han så begyndt at tabe sig. Tabte hele 9 kg på ingen tid og var også omkring lægen, som sagde at der bare var en pille han ikke længere skulle tage. Og så gik det hele bare så stærkt. Var i sommerhuset Skærtorsdag og flyttede grene fra et fældet grantræ ned på Sankt Hans-bålet, så havde vi et par hyggedage her i Lejre. Søndag kørte vi så i Rema og købte ind og så tog Jørgen hjem. Skulle ordne noget papirarbejde og så i sommerhuset og slå græs om tirsdagen. Havde regnet med at han kom her i løbet af tirsdagen. Det gjorde han ikke og heller ikke onsdag, men vi ringede sammen om aftenen ved sengetid. Torsdag morgen svarede han hverken på sms eller på flere opkald på telefonen. Da der ikke er andre end mig der havde nøgle til lejligheden, kunne jeg ikke få andre til at se om noget var galt, altså kørte jeg selv. Jeg var klar over at enten var han meget syg og havde brug for hjælp, eller også var han død. Man tænker mange tanker på sådan en køretur. Han var desværre død. Lå fredeligt, pakket ind i en dyne og så ud som han sov. Så turen til Knuthenborg Camp Zov Tigra nåede han desværre ikke at få.  Men mon ikke den gode Gud og alle englene vil tage godt imod ham og passe på ham, nu når vi ikke længere kan?