I år har jeg kun sendt 2 julekort med snailpost. Det er jo den helt rigtige betegnelse for de sørgelige rester at det danske postvæsen. De er jo ikke til at regne med, derfor bruger jeg nu dette medie til at sprede lidt julestemnung. Mødte de festlige Svogerslev Brass Band i fuldt nisseantræk i søndags i Roskilde. Hundekoldt var der, derfor et ensomt juletræ på Hestetorvet.
Fik dog varmen med et dejligt krus økologisk, men ikke alkoholfrit gløg på Stændertorvet. Turen var med gåklubben i julehumør. Stemningen var også fin hjemme i Lejre hvor sneen og lysene sørgede for den rette julestemning. Jeg sender jer alle de bedste ønsker om en Glædelig Jul. Slip juleglæden løs og lad julefreden sænke sig.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
mandag den 18. december 2017
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar