Sikke en himmel! Troede næsten at der var ildebrand. Det var der vel også. Solens egen. Det var et helt fantastisk syn. Alt var bare flammefarver i rødt og gult på mørkeblå baggrund. Og det var så desværre alt hvad vi så til solen i dag. Den nåede ikke engang at komme helt frem før regnen tog over. Det øser bare ned og blæser fra syd. Lige vejr til indendørs sysler. Julepynten skal ned og det kommer den sådan lidt efter lidt de nærmeste dage. Har været ude at investere i 4 primulaer til vindueskarmene. De lyser jo dejligt op i vintermørket og minder om at foråret ikke er så langt væk længere. Dagen er allerede blevet en halv time længere og snart kan vi vel høre solsortens glade morgensang. Vi har dårligt nok haft frost i år og slet ingen sne, så jeg er ikke begyndt at fodre fuglene. Jeg må nok hellere starte på det det nu, for jeg har jo lavet fuglefoder af klejnefedtet blandet med fuglefrø og solsikkekerner og det skal jo bruges i år.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar