Så kom der da endelig vinter i Danmark. Sneen ligger flot over haven og de omliggende marker. Lyser dejligt op. Blæsten og de store mængder sne har været hårdt arbejde. Heldigvis har jeg da min sneslynge. Der lå jo store driver i gården og i indkørslen, så jeg var lukket inde hvis de ikke blev fjernet. Idag lover de så endnu en bunke sne med fygning. Det kunne nu godt vente til den gamle sne var væk, men pyt, det giver jo god motion.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
torsdag den 12. februar 2026
onsdag den 7. januar 2026
Siden sidst....
fredag den 11. juli 2025
En tur til Kragenæs
fredag den 13. juni 2025
Til bryllup på Bornholm
Efter mange dage med både bygevejr og heldagsregn kom så dagen hvor Nike og Nikolaj skulle giftes. Da vi kom på færgen i Ystad var der stadig gråt, da vi nåede Bornholm var der det skønneste solskin. Vi satte kurs mod Hasle og blev indlogeret på vandrehjemmet Nordliv. Derefter spiste vi dejlige fiskefrikadeller på røgeriet ved siden af. Så var det tid til omklædning til brylluppet. Fik kørelejlighed til Hasle Kirke med Bo i den flot pyntede Hotel Valentin. Nike har boet på Bornholm i mange år, men kom fra Chiemgauer Alperne i Sydtyskland. Fik hilst på Nikes tyske familie.
Smuk vielse hvor bedstemor kneb en lille tåre da begge sagde ja. Og så fik de ris i håret og skålet i champagne udenfor brudekareten Hotel Valentin som kørte dem til Nordliv hvor der var bryllupskage. Middagen blev indtaget på Hotel Kysten også i Hasle. Her blev sunget sange på både tysk og dansk og der blev holdt taler. Vi fik dejlig mad og vist Nikes familie hvordan vi fejrer bryllup på dansk og det syntes de var sjovt. Efter middagen gik vi i samlet trop tilbage til Nordliv hvor resten af festen foregik. Min dag startede i Roskilde kl. 06 og sluttede kl.23. Da var jeg grydeklar og sprang natmaden over og i køjen, - den nederste. Søndag morgen spiste vi morgenmad sammen med Ulla og Bo og med Nikes hjemmebagte boller. Så kørte vi til Nexø for at se Magnus hus og der blev også tid til at besøge Ulla og Bo i Svaneke før vi forlod Bornholm med færgen mod Ystad.
tirsdag den 27. maj 2025
Tiden flyver afsted
Hvor bliver dagene af? Eller rettere sagt hvor bliver ugerne af? Hvor er der sket meget siden sidst. Det der har fyldt mest er at før jul mødte Mogens. Jeg har altså fået en ny kæreste. Jeg er blevet præsenteret for hele Mogens familie og en del venner. I min familie er han også blevet præsenteret, dog ikke for alle endnu. Ting tager jo tid. I sidste uge var vi på en lille kroferie i Sønderjylland. Og det var jo dejligt selv om vejret ikke viste sig fra den milde side. Regn og kraftig blæst. Krøb indendørs, bl. a. i Tønder hvor vi spiste en dejlig pariserbøf med Fur øl til. Vi besøgte også Det lille Apotek i Tønder. Her findes et hav af ting og sager og Mogens købte gaver til en fødselsdag og til en forhåbentlig kommende student.
mandag den 31. marts 2025
I morgen kommer foråret
Så blev det den sidste dag i marts og hermed den sidste dag i denne vinter. Vejrudsigten lover dejligt solskin de næste dage. Skønt. På onsdag er der afslutning i bowlingsæsonen og så er det tid til at tage fat i haven i stedet for. Alting har sin tid. På torsdag skal jeg på kirkegården og ud at spise med resten af Jørgens arvinger. Det er afslutningen på arvesagen, som har taget næsten et år. Men der er lys forude, for i morgen kommer foråret.
tirsdag den 25. februar 2025
Så flot!
Så har Hans lavet en flot ny gavl på huset, den der vender mod vejen. Og den trængte. Nu er der ikke kængere vindue i gavlen. Vi brugte det jo aldrig. Alle listerne omkring ruderne var drattet ned, stille og roligt, og intet holdt længere på glassene. Dejligt at jeg ikke skal være bange for den næste storm fra øst. Nu skal træværket bare tørre, så kommer Hans og maler når han får at hul i hans planlægning. Og så venter jeg også på regningen.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)









