Selv om solen skinner fra en skyfri himmel så er det umiskendeligt blevet koldere. Derfor var det også tid at tænke på vinterbrændsel. Sidste pose træpiller var taget i brug, så man kan vist godt sige at det var rettidig omhu at der kom 3 paller træpiller til morgen. Nu skal fyret køre 2 gange i døgnet og ikke kun 1 gang hver 3. dag, for fryse gider jeg godt nok ikke.
Det gode vejr blev også udnyttet til at fjerne en hel skov af små ahorn og hyld under og omkring grantræerne. Måtte have en greb til hjælp, for det er nok et par år siden at jeg har været derinde under. Jo, man keder sig bestemt ikke med hus og have, - nå men intelligente mennesker keder sig vist aldrig.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
tirsdag den 4. oktober 2016
søndag den 2. oktober 2016
Marked i Chania
Idag skal i på en lille tur i markedshallen i Chania. Troede egentlig at det var et udendørs marked, men det foregår i en skøn gammel markedshal. Her kan man købe alt, simpelthen. Og bliver man træt, tørstig eller sulten så er der skønne steder med mad og drikke.
Etiketter:
Chania,
Grækenland,
Kreta,
Marked i Chania
tirsdag den 13. september 2016
søndag den 28. august 2016
Indbrud i Sverigeshuset
Så skete det igen, For anden gang i år. Vi fik en opringning søndag aften fra manden som holder øje med huset derovre. Der havde været indbrud. Det blev hurtigt planlagt at det måtte være Ulla og mig der tog derover, - mændene kunne ikke. Vi kørte så afsted efter Ullas arbejde mandag eftermiddag og nåede frem før det blev mørkt. Ja det så jo ikke godt ud. Hoveddøren var brudt op og den ene halvdel af porten til værkstedet lå smidt på jorden, - revet ud af hængslerne.
Sidste indbrud var sikkert bare svenske lømler på udkig efter sprut. Denne gang så det noget anderledes ud. Bl.a var alt vores elektriske værktøj, samt 3 motorsave og og en buskrydder stjålet. Inde i huset var der forsvundet 3 små kobberkedler, 2 luftgeværer og diverse proviant. En genganger fra sidste indbrud var Ikea-skraldespanden, sådan en er jo god til at bære ting i. Havde håbet meget på at have billeder af tyvene på et vildtkamera i haven, men det havde de desværre fået øje på og flået ned og fjernet SD-kortegt. Øv! Vinene i orglet havde de overset, - ha, ha. Ulla og mig fik ordnet dørene og lavet en liste og taget billeder og med mændenes hjælp fundet ud af hvad der var stjålet. Nu har jeg lige sendt det hele til Länsförsäkringan, - puha et arbejde. Og det bliver dyrt, - håber de betaler lige så villigt denne gang, for så skal mændene på indkøb. Vi kan jo ikke undvære værktøj og save.

mandag den 15. august 2016
Hjælp til at holde sig vågen
Tennis, tennis og atter tennis i de sene nattetimer. Badminton i damesingle, -double og mix og det samme for herrer. Derudover gymnastik med små springakrobater af begge køn. Og så havde jeg nær glemt svømmerne, hvor Pernille Blume svømmede til den store guldmedalje. På vandet foregår der også en hel masse, - her har Danmark stadig mulighed for medaljer. Bolddrengene i håndbold og fodbold er vist også med endnu, selv om det ikke gik så godt mod Frankrig i håndbold idag. At holde sig vågen og ikke gå sukkerkold i disse OL-dage kræver lidt ekstra, - f.eks sort kaffe og en spandauer. Verden udenfor går dog videre selv om jeg ser OL, - der er f.eks. blevet høstet på marken overfor.
lørdag den 6. august 2016
Et pip fra en OL-fan
Har lige set åbningsceremonien til OL i Rio. Og jeg har nydt det! Hvorfor er der nok nogen der spørger. De er jo dopede allesammen og der er snyd og korruption i den helt store stil.
Nu er det jo sådan at det handler om fokus. Man kan fokusere på alt hvad der er grimt og negativt i verden, men man kan heldigvis også vælge at fokusere på det smukke og positive, - og det er her mit fokus ligger, - uden at være naiv. For mig har OL altid stået for noget fantastisk og her er det ikke kun de fantastiske sportspræstationer jeg tænker på. Jeg synes det er så stort at så mange og så forskellige nationer kan enes om at samles i fred og god sportsånd og vise os det ypperste de kan præstere. Jeg satte vækkeuret til kl. 6 i morges, for jeg ville se åbningen. Fantastisk at se den fantasi og forskellighed der var på landenes delegationer. Så kribler det igen i Kirstens rejsegen.

fredag den 5. august 2016
Flot ikke?
Abonner på:
Opslag (Atom)