Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

onsdag den 23. marts 2016

Nypudset bil og cyklen pumpet

Der er grøde og virkelyst allevegne. På markerne ned mod mosen slår viberne deres akrobatiske vingeslag. Rådyrene er der også og tager for sig af bondemandens afgrøder og foderet han har stillet ud til dem. Her har virkelysten givet sig udslag i at jeg nu har en bil der både er støvsuget indvendig og vasket udvendig. Den er simpelthen bare så fin. Cyklen er knap så fin. Den blev bare støvet lidt af og fik fjernet de værste spindelvæv og så fik den lidt luft i forhjulet. Begge køretøjer er således klar til nye opdagelser i Lejre og omegn. Bilen måske lidt længere væk.

tirsdag den 15. marts 2016

Min rastløshed genererer energi

Forår. Alting spirer og gror. OG! Endnu engang må jeg erkende at "der er intet så galt at det ikke er godt for noget". Her går jeg og synes det er r..sygt at tusse rundt her i Pandekagehuset alene. Det gør mig rastløs. Jeg kan ikke bare sætte mig og se fjernsyn eller læse i en bog. Der skal ske noget! Derfor er vinduerne nu pudset både indvendig og udvendig. Både mod nord og syd. I haven er bedene revet for visne blade og andet skidt. Det samme er der ude langs stengærdet. I indkørslen er planterne langs huset blevet trimmet lidt og så er der fejet. Efter at have arbejdet den værste rastløshed af kom der ro på. Så var det blevet tid til en velfortjent øl og et par sider i min bog, - ude i drivhuset.

søndag den 13. marts 2016

Skulle vi ikke lige tage en tur til Grønland

Har været på min ugentlige travetur i dag. Har haft gang i ovnen og der er blevet lidt for varmt her i huset og mine fødder koger. Og så er der jo det der med visualisering. Skulle vi så ikke lige tage en tur til Grønland for at køle af. Her kan selv slædehundene få det for varmt!

torsdag den 10. marts 2016

Det var dog det fedeste...

Sidder her og flyder over af begejstring. Jeg må dele det med nogen! Prøver at lande igen over en stille øl. Det er svært at dele begejstringen med katten, - derfor deler jeg den nu med jer. Jeg er lige kommet hjem fra en aldeles pragtfuld koncert med Lars Lilholt Band. Og de er et band, - hold da op hvor de spiller og synger godt allesammen, men stjernen der leverer både melodierne og teksterne er selvfølgelig Lars Lilholt selv. Det er ikke sidste gang jeg skal til koncert med dem. Afdelingen før pausen var med numre fra deres nye cd "Amulet", - havde kun hørt et par enkelte i radioen. Efter pausen var det mere de kendte numre. Hele 3 ekstranumre blev det til efter at de selvfølgelig også havde spillet "Kald det kærlighed". Tænk de spillede helt til klokken 23, - der var da valuta for pengene. Skøn aften, - og nu er adrenalinen ved at være faldet.

tirsdag den 1. marts 2016

Visualisering, - eller tankens magt

På min søndagstravetur går snakken lystigt om alt muligt. Et af emnerne i søndags var tankens magt eller som det hedder på moderne dansk - visualisering. En af pigerne fortalte at hun sammen med en veninde havde været på en ferie sydpå hvor hende og veninden var nødt til at stå længe i bagende solskin og hun svedte så det løb af hende. Sveder du ikke spurgte hun veninden. Denne svarede at hun havde det fint for hun tænkte bare på Grønland og kulde når hun fik det for varmt, - det hjælper nemlig. Selv bruger jeg tankens magt på den måde at når jeg bliver lækkersulten eller sliksyg siger jeg til mig selv at jeg godt kan vente 10 minutter. Der går tit en halv time eller mere før trangen er der igen. I morges vågnede jeg ved at Bandit rumsterede rundt i vinduet og skramlede med persiennestangen. Lå lige så dejligt og ville gerne sove lidt længere. Hør kat, - tag lige og gå et andet sted hen tænkte jeg og det gjorde den så. Jo tanker har magt, - enten det nu var kattens eller mine. Hvis det lovede vintervejr med sne bliver til noget vil jeg tænke på Samos, - man må jo kunne visualisere begge veje.

tirsdag den 23. februar 2016

Drillenissen er flyttet ind


I sådan et gammelt hus som det jeg bor i er der også nisser. Drillenisser blandt andet. De har været meget aktive de sidste 3 dage. I går havde jeg kortdamer på besøg. Vi spiller whist og starter med at spise noget mad. Det gik heldigvis fint med det, - det både smagte godt og der var nok. Desværre havde jeg ikke held med kortene. Da de var gået fandt jeg ud af at fyret ikke kørte. Prøvede at starte det, - uden held. Måtte skifte eltænder på det, men så kørte det også. Opvasken fik til gengæld lov at stå, - ingen opvaskemaskine her og der måtte prioriteres. Fyret og varmen vandt. Computeren er der også gået nisser i. Havde skiftet til Windows 10, men var ikke helt tilfreds og ville skifte tilbage til Windows 7. Så gik computeren simpelthen ned. Kunne overhovedet ikke komme i kontakt og bare tage en backup, men måtte lave genopretning. Tilbage til som den så ud fra ny, - surt show. Har heldigvis billeder på cd og på Dropboks, men jeg kan ikke få lov at køre mit mailprogram her på den bærbare. Beder om en kode som jeg ikke aner hvad er. Har aldrig brugt kode for at komme på min mail. Jeg har ellers godt styr på koder. Kan heldigvis se og sende mails på min tablet, men alligevel. Jeg må have hjælp til at klare dette problem. Og så kan de drillenisser godt fise af!!

lørdag den 20. februar 2016

Familien der forsvandt

Ifølge Danmarks statistik er der 1,4 millioner der lever som singler her i 2016. Da vi i følge samme statistik er 5,7 millioner i landet er det altså hver 4. der lever alene. Det synes jeg er både trist og lidt skræmmende. Er vi så egoistiske og sære at vi ikke er til at leve sammen med? Eller har alle bare travlt for, med det moderne udtryk, at realisere sig selv? Hvad det så egentlig betyder. Kan man ikke det i et parforhold? Når man bliver skilt sker der ofte noget andet. Man mister kontakten til partnerens familie. Jeg har selv set det ske to gange. Første gang var det mig der bare cuttede det hele. Syntes ikke jeg kunne opretholde forbindelsen når jeg havde lavet sådan en ravage i familien og var den skandaløse grund til den første og i øvrigt eneste skilsmisse der. Nu står jeg i det for anden gang. Her ville jeg gerne have haft lov til stadig at være en del af familien. Jeg er jo godt nok skilt fra min mand, men ikke fra hans søskende, børn og børnebørn. Det er ikke mit valg at det er sådan denne gang. Uanset hvad, kære eks-familier, så vil i altid være savnet. Alle sammen.