Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Om mig
- Kirsten
- Lejre, Denmark
- Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.
søndag den 18. januar 2015
Cafe Ostedet og min lille butik i butikken er sprængt væk
For godt en måned siden åbnede Cafe Ostedet i Osted. Det var en meget kreativt indrettet cafe med malerier, spændende dametøj, glaskunst, filtede hjemmesko og meget andet. Selv havde jeg et par hylder med smykker og akvareller. Håbede på at kunne sælge lidt af det en gang imellem. Sådan skulle det ikke være. Nu er alt blæst ud af butikken i en kæmpeeksplosion torsdag nat. Så først fredag eftermiddag i Roskilde Avis hvor slemt det egentlig var. Havde hørt nogle små pip om at nogen havde forsøgt at sprænge Nordeas pengeautomat. Jeg ved endnu ikke om der er spor tilbage af mit "forretningseventyr". Alt er spærret af , dels for tekniske undersøgelser og dels for at bygningen ikke skal styrte sammen. Har intet hørt fra Sanne, - butikkens ejer, men hun har vist nok også andet at tænke på, alt hvad hun har arbejdet på i måneder ligger i ruiner, både salonen og cafeen. Det er synd både for hende og for Osted hvor det nye initiativ på det lidt hensygnende butikstorv blev hilst velkommen.
mandag den 12. januar 2015
Sydney Operaen og dens mange vinkler
Sad lige og faldt i staver over billederne på min pauseskærm som kører diasshow med mine billeder. Her tonede Sydney Operaen så op set fra mange vinkler.
De 5 dage vi var i Sydney boede vi i gåafstand til Operaen og til Harbour Bridge og de virkede som en magnet på os. Vi gik rundt i området flere gange om dagen.
Vejret var med os og vi nød det i fulde drag. Har gået hele vejen omkring Operaen og fik også en guidet rundvisning.
Guiden spurgte hvilke lande deltagerne i rundvisningen kom fra og vi følte os som de eneste danskere meget stolte da hun fortalte om Jørn Utzons fantastiske bygningsværk, - som med rette også er Australiens stolthed.
Sydney er en fantastisk dejlig by og kan varmt anbefales. Bare pokkers at der er så langt derned. Her får i en tur rundt om Operaen. Nyd den som vi gjorde. P.S. De flotte hvide klinker (som er grå ellers ville de blænde) er fragtet til Sydney hele vejen fra Höganäs i Sverige.
De 5 dage vi var i Sydney boede vi i gåafstand til Operaen og til Harbour Bridge og de virkede som en magnet på os. Vi gik rundt i området flere gange om dagen.
Vejret var med os og vi nød det i fulde drag. Har gået hele vejen omkring Operaen og fik også en guidet rundvisning.
Guiden spurgte hvilke lande deltagerne i rundvisningen kom fra og vi følte os som de eneste danskere meget stolte da hun fortalte om Jørn Utzons fantastiske bygningsværk, - som med rette også er Australiens stolthed.
Sydney er en fantastisk dejlig by og kan varmt anbefales. Bare pokkers at der er så langt derned. Her får i en tur rundt om Operaen. Nyd den som vi gjorde. P.S. De flotte hvide klinker (som er grå ellers ville de blænde) er fragtet til Sydney hele vejen fra Höganäs i Sverige.
Etiketter:
Danmark,
Sydney,
Sydney Operaen. Jørn Utzon
tirsdag den 6. januar 2015
Fugleflugt og ønskedrømme
Nogle gange kan man godt ønske sig at man var et andet sted, - ikke bare et andet sted men også i en anden tid. Man skulle have en tidsmaskine ligesom i julekalenderen. Man sidder bare her i pandekagehuset i et morads af kaotiske følelser og føler sig afmægtig. Føler sig i vejen og ikke velkommen visse steder. Ikke rart vil jeg bare sige. Bestemt ikke rart. Måske bliver det bedre, - arbejder kraftigt på at finde hoved og hale i det hele. Svært, - meget svært endda. Så går tankerne tilbage til Ølstykke, i det lille rækkehus og en bestemt aften der. En aften med drømme, - store drømme og en masse kærlighed. Den aften blev John Denvers sang Somdays are Diamonds vores sang. Håber snart jeg finder et par diamanter,- lige for øjeblikket er der for mange sten. En anden sang, - en med længsler i fandt vi en sommeraften på terrassen. Gad vide hvem vi tænkte på hver især da vi hørte den? Den hedder Pretend to love me tonight og er fra en debutplade med Stevie Agnew.
onsdag den 31. december 2014
Årskiftet sidste år og i år
Da vi bor i et stråtækt hus og har naboer som er lidt heftige med nytårskrudtet holder vi altid Nytårsaften hjemme i Pandekagehuset i Lejre. Mellem Jul og Nytår er vi tit i Sverige i vores hus i Påryd. Det var vi både i år og sidste år. Som altid har jeg fotoapparatet i lommen og så er det jo sjovt at kigge tilbage og se forskellen på vejret mellem to år. Sidste år var der meget mildt. Grønt og roligt, - lige til at gå en dejlig tur i skoven. I år var der slædehundekoldt og vi blev indendørs. Ikke en havde lyst at gå tur. Vi kørte fra Lejre 1. juledag i let snevejr og ankom til påryd hvor der ingen sne var men der var hård frost. Der havde sneet på et tidspunkt så der var en smule hvidt.
Etiketter:
Godt Nytår,
Jul,
Påryd,
vinter,
Årskiftet
onsdag den 24. december 2014
Juletræet med sin pynt
Her i Pandekagehuset har vi som altid et juletræ. En Normannsgran. Helt op til bjælkerne. Træet har stået i vand udenfor i 14 dage. I mandags kom det så indenfor og der bliver det stående mindst til Hellig Tre Konger den 6. januar. Julepynten er en blanding af gammelt og nyt og så det vi har hentet på vores rejser. Kan se at andre har samme skik for der er julebutikker eller juleting at finde overalt i verden på alle tider af året. Julemanden på træet er hentet i New York, tepotten i Kina, filthjerterne er fra Shetlandsøerne og guldstjernen er fra New Zealand. Den blå/hvide kugle er fra Halifax og den røde er fra Prag. Vi har også en engel med vinger af grøn kløver fra Irland og et sort får fra Island, Det sidst indkøbte er en træting der viser Julemanden i arbejde i sit værksted. Den købte vi i Solvang i USA sidste år. God Jul til alle der læser min blog.
fredag den 19. december 2014
Julehygge i Sagnlandet i Lejre
Sidste lørdag var vi i Sagnlandet Lejre. Der har været gratis adgang i de sidste 3 weekender. Som der plejer at være i julemåneden. Som gamle medlemmer af Sagnlandets Vennekreds var det jo nærmest et must. Vi skulle ud og have et krus varm øl med en smørklat i. Og vi skulle se på alle de skønne ting de har i deres butik. Per fik købt en dejlig vildsvinespegepølse, - de har jo vildsvin i Sagnlandet. Der var godt besøgt derude på trods af at det regnede en hel del og der var temmelig smattet på stierne. I et af Krikkebjerghusene, de gamle landbohuse fra 1800-tallet var der smugkro. Det var nu ikke så ugudeligt som det lyder, for vi mødte Joachim Stender, præsten fra Kirke Saaby som lige havde holdt en lille gudstjeneste før vi ankom. Nu havde tre spillemænd overtaget stuen. Snakkede også med Lars Holten som er leder af Sagnlandet. Sidst vi var sammen med ham var for et par år siden hvor Per og jeg var med til at rejse sten nr. 53 i skibssætningen. Det foregik selvfølgelig om sommeren og varede i flere dage, men den dag vi havde valgt stod regnen ned i stænger hele dagen. Det var en pladret affære.
Etiketter:
Julehygge,
Julen,
Lejre,
Sagnlandet,
Skibssætning
onsdag den 17. december 2014
Halvsløv julehygge og Pers nye pc
I dag er der ikke vejr til andet end indendørs hygge. Så er det jo heldigt at det er det vi planlagt i dag. De sidste dage er der brugt en hel del tid, hjerneceller og tålmodighed. Per har nemlig fået sig en ny bærbar computer med Windows 8 og det er jo noget ganske andet end det vi plejer at bruge. Men nu virker den og den gamle pc er koblet fra og Per har fået ny mail som ikke blander sig med mine. Julegaver er der også blevet lavet, købt og pakket ind. Ikke alle endnu, men de fleste. I dag kommer Søren og Elias til julehygge. Så skal vi spise æbleskiver og drikke gløg. Og så skal vi koge klejner, - i rigtigt svinefedt. Fuglene får det bagefter med fuglefoder i. Til aften skal vi have andelår, brune og hvide kartofler og rødkål, - en rigtig julehyggemiddag. Har også fået lyskæder i træerne udenfor. Hyggeligt i den mørke tid.
Abonner på:
Opslag (Atom)