Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

fredag den 7. juni 2024

Sorgens mange ansigter


At bearbejde en sorg er svært, men jeg gør det bedst ved at tænke en masse tanker og ved at skrive. Der er sagt en masse kloge ord om sorg og her vil jeg dele et par stykker med jer.

Sorg er prisen vi betaler for kærlighed - Queen Elisabeth II

Risikoen vd kærlighed er tab, og prisen for tab er sorg,- men sorgens smerte er kun en skygge sammenlignet med smerten ved aldrig at risike kærlighed - Hillary Stanton Zunin

Døden efterlader en hjertesorg som ingen kan hele, kærligheden efterlader et minde som ingen kan stjæle - Fra en irsk gravsten

Når du er sørgmodig, kig da ind i dit hjerte og du skal se at du i virkeligheden græder for det, som har været din glæde - Kahlil Gibran

Ingen dør nogensinde rigtigt så længe de tog sig tid til efterlade os med dybe minder - Chris Sørensen

Lige nu føles her utroligt tomt efter at både Jørgen og Bandit pludelig har forladt mig. Så frygteligt tomt!

Livskloge Astrid Lindgren har også et par citater om sog og død.

Jeg har ikke noget imod at dø: Bare ikke i morgen. Jeg har en del jeg skal nå først! - Astrid Lindgren
Man bør leve sit liv så man bliver ven med døden. - Astrid Lindgren

Selv trøstede Astrid Lindgren ofte sine venner i sorg med følgende kinesiske ordsprog: 

"Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flive over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår"

mandag den 3. juni 2024

Farvel Bandit

 Min dejlige kat Bandit gået til de evige jagtmarker. Næsten 18 år blev han. Som lille killing fra nabogården i Blekinge kom han her til huset i Lejre. Jeg fik ham ganske gratis og det er jo nok en af de bedste gaver jeg har fået. Utallige glæder og sjove oplevelser har han givet os. Hver en krog og hvert et skab i huset er blevet undersøgt. Ude var han ivrig deltager i havearbejdet og utallige gange måtte vi lede i fyrrum, garage eller skur, hvor han var gået på opdagelse uden at vi havde set ham. Når klokken blev 18 var Bandit på pletten, for så var det spisetid og kom han ikke, så var han nok i fyrrum eller garage. 

Bandit var også velkendt hos dyrlægen, både til de årlige vaccinationer eller når han skulle lappes sammen eller have renset en byld efter slagsmål. Det sidste år kunne han ikke længere klare sig mod de store unge hankatte i nabolaget. Det kostede syv ture til dyrlægen og så blev han indekat om natten og var kun ude under opsyn. Jørgen var utrolig glad for Bandit og købte en fin kattebakke til ham. Godt at Jørgen ikke nåede at opleve kattens død. To uger efter Jørgens død fulgte Bandit efter. Fik vejrtrækningsproblemer, måske lungebetændelse eller hjertet. Men når nøden er størst er hjælpen nærmest. Jeg kan ikke takke dyrlæge Tommy Olesen nok for hans hjælp med Bandit. Nå ja, du må ikke køre bil, men så kommer jeg bare forbi. Lige nu føler jeg både sorg og taknemlighed. Og Bandit er selvfølgelig begravet under sin elskede troldhassel.