Morgenstemning

Skøn udsigt! Måske skulle man forlægge residensen hertil?

Indbrud i Sverigeshuset

Så skete det igen, For anden gang i år. Vi fik en opringning søndag aften fra manden som holder øje med huset derovre. Der havde været indbrud. Det blev hurtigt planlagt at det måtte være Ulla og mig der tog derover, - mændene kunne ikke. Vi kørte så afsted efter Ullas arbejde mandag eftermiddag og nåede frem før det blev mørkt. Ja det så jo ikke godt ud. Hoveddøren var brudt op og den ene halvdel af porten til værkstedet lå  smidt på jorden, - revet ud af hængslerne.

Sidste indbrud var sikkert bare svenske lømler på udkig efter sprut. Denne gang så det noget anderledes ud. Bl.a var alt vores elektriske værktøj, samt 3 motorsave og og en buskrydder stjålet. Inde i huset var der forsvundet 3 små kobberkedler, 2 luftgeværer og diverse proviant. En genganger fra sidste indbrud var Ikea-skraldespanden, sådan en er jo god til at bære ting i. Havde håbet meget på at have billeder af tyvene på et vildtkamera i haven, men det havde de desværre fået øje på og flået ned og fjernet SD-kortegt. Øv! Vinene i orglet havde de overset, - ha, ha. Ulla og mig fik ordnet dørene og lavet en liste og taget billeder og med mændenes hjælp fundet ud af hvad der var stjålet. Nu har jeg lige sendt det hele til Länsförsäkringan, - puha et arbejde. Og det bliver dyrt, - håber de betaler lige så villigt denne gang, for så skal mændene på indkøb. Vi kan jo ikke undvære værktøj og save.

Hjælp til at holde sig vågen

Tennis, tennis og atter tennis i de sene nattetimer. Badminton i damesingle, -double og mix og det samme for herrer. Derudover gymnastik med små springakrobater af begge køn. Og så havde jeg nær glemt svømmerne, hvor Pernille Blume svømmede til den store guldmedalje. På vandet foregår der også en hel masse, - her har Danmark stadig mulighed for medaljer. Bolddrengene i håndbold og fodbold er vist også med endnu, selv om det ikke gik så godt mod Frankrig i håndbold idag. At holde sig vågen og ikke gå sukkerkold i disse OL-dage kræver lidt ekstra, - f.eks sort kaffe og en spandauer. Verden udenfor går dog videre selv om jeg ser OL, - der er f.eks. blevet høstet på marken overfor.

Et pip fra en OL-fan

Har lige set åbningsceremonien til OL i Rio. Og jeg har nydt det! Hvorfor er der nok nogen der spørger. De er jo dopede allesammen og der er snyd og korruption i den helt store stil.
Nu er det jo sådan at det handler om fokus. Man kan fokusere på alt hvad der er grimt og negativt i verden, men man kan heldigvis også vælge at fokusere på det smukke og positive, - og det er her mit fokus ligger,  - uden at være naiv. For mig har OL altid stået for noget fantastisk og her er det ikke kun de fantastiske sportspræstationer jeg tænker på. Jeg synes det er så stort at så mange og så forskellige nationer kan enes om at samles i fred og god sportsånd og vise os det ypperste de kan præstere. Jeg satte vækkeuret til kl. 6 i morges, for jeg ville se åbningen. Fantastisk at se den fantasi og forskellighed der var på landenes delegationer. Så kribler det igen i Kirstens rejsegen.

Flot ikke?

Her i Lejre har vi et bjerg. Det hedder Hestebjerget. Det er en gammel istidsaflejring og hvorfor det hedder Hestebjerget ved jeg ikke. Der er tit heste der græsser på bjerget og her er der en der rigtig har stillet sig i positur på toppen, - det kunne jeg ikke stå for.

Rugbrød og havebassin

Så blev der igen bagt et par fine rugbrød. Gider ikke købebrød. For blødt, for mange kerner og så mugner det meget hurtigt. Per savnede også lige mit rugbrød nu da han er rejst til Sverige idag. Derovre kan man jo kun få sødt rugbrød, så han fik rugbrød med. Til gengæld fik jeg så en flaske rødvin. Havebassinet fik også lige en tur, - eller rettere pumpen. Utrolig så meget skidt den suger ind. Nå, men det tager jo højst 10 minutter at rense den og så kan den vel køre en uges tid eller mere. En regnbyge blev det også til, men så blev blomsterne inde vandet og støv og spindelvæv fjernet fra persiennerne. Og så skal der hygges. Det er kortspildag hos Käthe idag.

Ækle fætre og skybrud

I går aftes nåede den varslede torden til Roskilde og Lejre. Var ude ved Bolund da det trak op ude over fjorden. Flot syn. Kørte lige før regnen nåede mig. Kunne godt se at det også trak imod Lejre. Nåede lige hjem i tørvejr. Uvejret gav en del lyn og brag, - og så kom der regulært skybrud. Har aldrig set så meget regn. Heldigvis ligger huset så godt at der aldrig er problemer med oversvømmelse. I fyrrummet var der dog, som ventet, kommet en del vand ind. Der er nemlig en utæthed i taget, derfor en rød plastbalje på fyret. Det startede dog fint til morgen. Det første jeg så da jeg ville kigge til det, var en ækel dræbersnegl på vej op ad garageporten. Og så gik jagten ind. Tror jeg har fanget 30, så dem på billedet er kun ca. halvdelen. Ned i kloakken med dem.

Fine druer i drivhuset

I foråret troede jeg at jeg havde taget livet at vinstokken. Den blev klippet kraftigt tilbage, vistnok for første gang. Død var den dog langtfra. Pludselig væltede det frem med knopper og blade. Tror den havde godt af at blive klippet, for nu er der masser af drueklaser på den. Grønne og sure endnu, - men de bliver inden længe søde og blå. Tror aldrig der har været så mange drueklaser før. Skønt!

Raadvad, - et stykke kulturhistorie

Igår var jeg i Raadvad for at besøge Franz, min stedfar Peter Nitschkes søn. Har aldrig været i Raadvad før. Efter kaffe og lun hjemmebagt kage, gik vi en lang tur i det skønne område med de mange åer, søer og de karakteristiske røde porte. Raadvad ligger jo midt i Dyrehaven. Franz har boet der i mange år og kunne fortælle en masse om stedet. Idag er Raadvad vist mest kendt for knive og andet køkkentøj og det er lidt synd, for Raadvad er et unikt stykke kulturhistorie, bl.a. med gamle fredede arbejderboliger. I 1643 startede man en krudtmølle og en våbensmedje. Senere, omkring 1750 kom Fileværket, hvor der blev hamret, slebet, valset, poleret og drejet i jern. Der blev også brygget øl og malet korn i Raadvad og en overgang lavet snaps. Omkring 1890 startede Raadvad Knivfabrik som var i drift i Raadvad til 1973. Nu er det hele dette stykke kulturhistorie og de smukke omgivelser overtaget af staten og fredet.

Spuling af indkørsel

Havde i lang tid været godt træt af indkørslen, Den var fyldt med mos og ukrudt. Prøvede først at hive ukrudtet op med håndkraft, men kunne slet ikke følge med. Ukrudtet groede simpelthen i mosset i revnerne. Prøvede så med den lange stikker til mælkebøtter, - det var lidt bedre for så kom mosset væk. Det gik bare alt for langsomt. Så var der jo også en højtryksrenser ovre i redskabsskuret. Den havde jeg aldrig brugt, da det havde været Pers område. Den måtte prøves og det var vel til at finde ud af. Det var noget der rykkede. Mosset kom væk og fliserne blev rene. Det gjorde jeg til gengæld ikke. Jeg blev pladret fra top til tå. Huset måtte også lige skylles da den gule farve havde fået pletter.
Så har jeg igen lært noget nyt, - betjening af en højtryksrenser, og det er jo ikke så dårligt

Kattens til kat

Alt her i Pandekagekagehuset følger Bandit med i. Her er det drivhuset der lige skal undersøges. Er der mus? Snegle? Nej ikke denne gang, - men den her spand må jeg da lige prøve. Jo, - her sidder man jo både tørt, lunt og godt. Og det er jo ligesom at være i junglen med alt det grønne.

Over the Rainbow og Kansas City Stompers

Så bliver det ikke meget bedre. Solen skinner, det er weekend og der er gratis musikoplevelse i Viby.
Hvad skulle man lige lave sådan en lørdag? Hvis man ellers holder sig orienteret i lokalaviserne er der altid et eller andet spændende. I denne uge faldt jeg over Viby Jazzdays. Dem er der 4 af hen over sommeren og den første var idag. Og med intet mindre end Kansas City Stompers med sangerinden Rikke Mølgaard. De er en institution i dansk musik, - er Danmarks ældste eksisterende jazzorkester. Og hvor de spillede og sang godt, - hold da op. Ren nydelse, - supleret med en kold fadøl. Et af de bedste numre de gav idag var Over the Rainbow, hvor Rikke Mølgaard startede alene uden orkestret. Det instrumentale ekstranummer My Way passede fint til min nye livsstil.

Tiltrængt udskiftning

Forleden gik der helt ged i mit slangeoprul. Slangen indeni var kørt af sporet, - sad ubehjælpeligt fast. Fik kun rullet et par meter  ud og de ville heller ikke ind igen. Prøvede at få slangen på plads indeni, med det resultat at min arm så ud som om jeg havde været oppe at slås med katten.
Når solen bager ned og der ikke kommer en dråbe regn i flere uger, så er det lidt af en katastrofe for visse planter. Og der er stor fordampning i bassinet med fisk og åkander, så det trængte også til lidt mere vand. Der måtte gøres noget. Hurra for Harald Nyborg, - for 459 kr. fik jeg et nyt slangeoprul med 20 m slange og alt til faget hørende. Så skulle det gamle bare ned, - lidt af en opgave må jeg sig, men en mukkert er jo et nyttigt værktøj. Ned kom det og det nye blev sat op. Selvgjort er velgjort, - og nu kan der blive vandet.

Mærkelig parkering i smukke omgivelser

Stifinder bliver jeg aldrig, - for det at finde vej er så absolut ikke en af mine spidskompetencer. Efter en dejlig dag med besøg på Sporvejsmuseet og frokost i Kudskehuset var det tid for mig at kære hjem. Ca. 12 km til Lejrevej i Lejre. Det skulle vel være til at finde ud af, Derfor ingen GPS i første omgang. Men ak, - kender navnene på småbyerne, men hvordan er det nu de ligger i forhold til Lejre.

Måtte nok se at få GPSen på. Spottede en lille P-plads,. vups, ind til højre og så fik jeg for alvor problemer. Her lå nemlig en stor sten. Billedet taler vist for sig selv. Ventede næsten  timer på vejhjælpen, men vejret og udsigten over Valsølille Sø var der ikke noget at klage på. Bilen slap heldigvis også uden skader.

Yoga for katte

Bandit har sin helt specielle måde at slappe af på. Han dyrker youg eller også er det en måde at køle maveskindet på her i varmen, Termometret viser 27 dejlige grader i skyggen og solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Dansk sommer når den er bedst,

Bolund, - idyl ved Roskilde Fjord

Endnu et af de skønne steder omkring Roskilde. Er kørt forbi utallige gange uden at standse op. Der er endda parkering på begge sider af vejen. - den ene oven i købet med bord og bænk. I dag skete det så, - måtte simpelthen standse.

Har aldrig set stedet så smukt fåør. Næsten havblik og høj sol. Havde god tid så jeg fik en lille snak med et par damer som drak kaffe og nød udsigten. Gik en lille tur ud over blomsterengen. Skulle se hvad jeg kunne fange på kameraet, - mangler malemotiver. Så smukt med køer i vandkanten, smukke grææser og smørblomster i fuldt flor, Fandt såmænd også en flot firkløver. Det er da lykken.

Rabarber er ikke bare rabarber

Forleden skulle jeg lave rabarberkompot. Havde ikke så mange rabarber, derfor halverede jeg opskriften. Der blev 2 glas. Skulle lige smage. Føj for den led! Det var hvinende sødt, - jeg havde glemt at halvere sukkermængden. Heldigvis havde naboen rabarber, - og hvilke rabarber. De så da godt nok noget anderledes ud end mine. Har aldrig set så store rabarberblade! Og de er økologiske. Kompotten blev reddet og nu håber jeg så at mine rabarber vokser sig lige så store og flotte .

Sagnlandet, - en af Lejres perler

Sidst jeg besøgte Sagnlandet var i december hvor jeg fik varm øl med smørklat i et af Krikkebjerghusene. Nu er den nye sæson startet og jeg har købt sæsonkort, så nu er der mange dejlige traveture i vente.

Der er en ro som er helt unik derude. Og det smukke istidslandskab er endnu smukkere når der er dyr spredt rundt i landskabet.

Var også en tur henne at klappe stenen i skibssætningen som jeg var med til at rejse en regnvejrsdag i 2012. Nu er alle sten rejst, - de sidste vist med maskinkraft, men det er et imponerende syn alligevel. Tænk der har været mindst 4 sådanne i Lejre. Efterhånden som udgravninger og fund kommer til så må Danmarkshistorien vist snart skrives om. Ingen tvivl, - Lejre er Danmarks vugge.

Alt er gult og grønt

Så er alle træerne sprunget ud, - næsten. Vi har også haft nogle skønne forårsdage. Skiftet kom meget pludseligt, lige fra frost og sne og hagl og så til høj sol og 20-25 grader. Ikke så sært at der kom fart på naturen. Næsten 2 uger med sol og varme. Så nu er der plantet krukker til, der er plantet porrer, sået ærter og sat løg. Ude i drivhuset er der oplantet agurker, tomater, en melon og en snackpeber, Og i lerpotterne er der nu igen sået tagetes efter at de bleb brugt til fuglefoder i vinter. På marken på den anden side af vejen står rapsen lysende gul og duftende. Det er bare så smukt et syn, - synd at det ikke holder så længe.

Nej hvor synd, - næsten ikke til at bære

 Har lige været en tur på Holbækmotorvejen ved Roskilde. Skulle købe planter til drivhuset i Hobbyland. På vej hjem kørte jeg i indersporet bagefter en Berlingo som pludselig og uforklarligt satte farten ned. Nå ham måtte jeg jo bare udenom. Da jeg var på siden af ham og han næsten holdt stille så jeg hvorfor. Den sødeste lille andemor var stolt på vej ud i verden med et kuld på 7-8 nuttede ællinger. Jeg kom forbi inden de nåede min bane, og derfor ramte jeg dem ikke. Heldigvis. Men der var god trafik og der kom flere biler bagfra i de 2 yderste spor. I midten er der et betonautoværn og på den anden side var endnu 3 spor som skulle krydses før de var i sikkerhed. Det kan næsten kun være endt i død og ulykke for den lille andefamilie. Næsten ikke til at bære!

Kærligheden er en tallerken

 

Mange sammenligner kærligheden med en blomst. Blomsten skal plantes i god jord og vandes og gødes for at blomstre. Kærligheden skal også plejes for at blomstre, ellers går der let skår i den. For der kan gå skår i kærligheden, det kan der ikke i en blomst. Derfor er min metafor for kærligheden en tallerken. En tallerken af det fineste porcelæn. En tallerken, som man sætter stor pris på og bruger igen og igen og glæder sig over hver gang den bruges.  Hvis man passer på den kan den fine tallerken bruges i mange år. Det er ikke altid nemt at passe på tallerknen. Man lægger måske ikke mærke til de små krakeleringer og skår, men hvis man ikke passer på står man en dag med en samling skår eller bare en flækket tallerken og kærlighedens tallerken er ikke længere brugbar..Så må man skaffe sig en ny. I min alder bliver det nok en genbrugstallerken.

Fjordstien, - endnu en af Roskildes perler

Min søndagsgåtur med gåklubben foregik i Roskilde denne gang. Vi var kun 5 og kunne være i Ullas bil. Det var også hende der havde lagt ruten, så hun vidste hvor vi skulle hen. Parkerede ved Maglekildevej lige bag Domkirken. Ulla kendte en lille smutvej ned til Byparken og så gik vi videre til havnen og forbi Vikingeskibsmuseet. Her finder man Fjordstien mod Frederikssund på højre side af fjorden. Vi nøjedes dog med at gå til Veddelev og kigge på fjorden med vikingeskibe, havkajakker, ænder og svaner.

 Vi nød også synet af haverne på bagsiden af milionærvillaerne langs Frederiksborgvej. Turen bød på store sten og små betonmure som skulle forceres, så det var med at huske at se på hvor vi gik. På hjemturen tog vi trappen op til Frederiksborgvejens asfalt. Så kiggede vi på husene igen fra en ny vinkel og nød fjordglimtene imellem dem. Dejlig tur i skønt solskinsvejr.

Kællingehaven, et lidt gemt hjørne af Roskilde

Roskilde Havn kender de fleste. Her er der da også ganske dejligt at komme på alle tider af året. Savner dog den lille vogn der solgte de skønneste lune fiskefileter. Godt at man stadig kan købe is og pølser. Hvis man går på den østlige side af havnen og forbi Roskilde Sejlklubs hus kommer man ud i Kællingehaven.

Her ligger der først en masse joller og der er en del moler i mere eller mindre god stand, men først og fremmest er her fred og ro. Helt ude er det svanerne og blishønsene og stenene der fanger blikket. En anden ting som jeg skal ud at besøge en weekend er Sankt Hans Have. Jeg har ikke været der endnu, men haven og cafeen skulle være åbnet for sæsonen og der går så vidt jeg kan se en sti fra Kællingehaven derud.