Gyselige kager

Her i Danmark er Halloween ved at vinde indpas. Noget amerikansk gøgl synes jeg, - men sådan er det jo bare. I Osted er butikstorvet ved at vågne op fra en lidt hensygnende tilstand de sidste par år. Nye butikker og en kommende cafe, - i kombination med en frisørsalon og en tøjbutik. Torvets butikker og Cafeen holdt åben i aftes til Halloween selv om cafeen ikke er åbnet rigtigt endnu. Jeg blev sjanghajet af min frisør til at bage 2 store bradepandekager, Gyselige Kager, med grønt glasur og spindelvæv. Hun spurgte om jeg var god til at bage. Jo jeg mente da nok at jeg kunne bage et par kager. Så nævnte hun at de også skulle pyntes og det var jo straks værre. Har aldrig gjort ret meget i glasur. Her var internettet en god hjælp  både til glasur og pynt. Kagerne blev afleveret klokken 17 og da Per og jeg kiggede ned i cafeen klokken 19.30 for at smage en bid så var der kun en halv kage tilbage. Bliver nok nødt til at bage en sirupskage til os selv, den fik vi ikke smagt, men de sagde den var god og det var jo heldigt. Ovenstående ses de gyselige kager før angreb af sultne Ostedboere. Nederst ses mit køkken efter kagekampen. Kagekone bliver jeg aldrig, men jeg fik da en skilling for mine anstrengelser.

Mig og mine biler

 En gang for rigtig mange år siden skrev jeg en ønskeseddel. Den var lang og i alle prisklasser. Alt fra grydelapper, tøj, vaskemaskine, bil, hus på landet med stråtag og en jordomrejse. Nu er jeg 71 år i morgen og har sådan set fået det hele, - plus dejlig stor familie som jeg er stolt af. Min første vaskemaskine gav mig en ny frihed, - jeg kunne vaske når jeg ville. At få kørekort og kunne bruge familiens bil gav endnu mere frihed. For 28 år siden fik jeg så endnu mere frihed. Jeg fik min helt egen bil og det har jeg haft siden. Den første var en blå Volvo Amazone som jeg havde i ca. 15 år. Næste bil var en champagnefarvet Volvo 440 der havde den sære skavank
at den ikke kunne dreje til venstre uden at kløjs i det. Gik engang i stå på rampen op til Føtex tagparkering. Godt man havde lært håndbremsetricket. Blev udskiftet med en grøn Volvo 460. Dejlig bil som jeg var rigtig glad for, - lige til jeg i foråret skulle til syn med den. Stort hul i forbroen plus diverse andet. Min mekaniker anslog at det ville koste ca. 12000 kr. at lave. Nu kører jeg rundt i en sort Hyundai Atos, - en rigtig lille smart sag, - en Andersinebil vil nogen nok sige, men den passer lige til mig. Og den er helt min egen. Ikke noget med at skulle vente på at Per kommer hjem med "vores" bil. Det er frihed, - dyr men dejlig luksus som jeg nødig vil undvære.