Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Sider
▼
onsdag den 2. september 2020
Det rene vand
Vand er den bedste drik jeg ved. Helt seriøst. Hvor er vi heldige at have rent drikkevand i rigelige mængder her i Danmark. Igår udbrød der så panik i Roskilde og Lejre kommuner. Mange fik sms om at vandforsyningen fra FORS var ramt af en omfattende forurening. Forureningen omfattede 40000 husstande. Jeg fik ingen sms, men fik meldingen fra min datter Ulla, som bor i Roskilde. Jeg gik straks ind på FORS hjemmeside og her kunne jeg så få oplyst hvilket vandværk jeg hører under og om forureningen også var her. Det var den ikke. Skønt. Så nu drikker jeg vand med endnu større glæde. Cool clear water. Jeg har hørt at forureningen skyldtes skybruddet som ramte Roskilde forleden og hvor vi ikke fik en dråbe i Lejre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar