Jeg har lige hentet en pakke i Brugsen. En særlig pakke. Indholdet vil være til både glæde og nytte. Og nej det er ikke en flot ny hue. Det er en kogebog. Og ikke hvilken som helst koge bog. Den hedder Og halsen af en Svane. Lone Landmands nyeste kogebog. Jeg har den første som hedder Hønsefødder og Gulerødder. Disse bøger er for mig ren glæde og kan til enhver tid gøre mig i godt humør, for de er så meget andet end bare kogebøger. Der er dejlige opskrifter i finurligt sprog, der minder os om at bruge gode råvarer, som vi kan være bekendt at spise. Der er skønne fotos både af maden og livet på Brandbygegård. Og så er der sider med fine tegninger og Lones dejlige rim. Ren Halfdan Rasmussen. Lige nu er der udsalg på Lones bøger
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar