Har lige været på en kombineret hygge og indkøbstur til Roskilde. Skulle på biblioteket og aflevere bøger. Harald Nyborg skulle også besøges for at købe glimtændere til neonrør i fyrrummet. Det havde fået et slag med en kost i jagten på spindelvæv. Røde Kors genbrugsbutik skulle også besøges. Her købte jeg et par dejlige bukser for 40 kr. Kunne ikke se at de var brugte. Skønt med genbrug!
Efter turen til Florida hvor jeg ikke så meget til strand, trængte jeg til en travetur langs vandet, - og her er Roskilde Fjord og havn jo et godt valg. Efter en dejlig travetur på en anden del af Skjoldungestien end den i Lejre, var det så blevet tid til at besøge pølsevognen og købe de obligatoriske 2 ristede med brød. De blev nydt på bænken med den skønne udsigt til ænder, blishøns og både. Så gik turen til Lejre og en velfortjent kop sort kaffe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar